Brøndby Kommune omfatter såvel tæt bebyggede områder med en del industri som rekreative skovarealer, strandfælled og en populær strandpark. Landskabsudnyttelsen har dog ændret sig betydeligt gennem tiden. I år 1900 var over 90 % af arealet således dækket af landbrugsarealer m.m., hvor især gartnerier og frugtplantager efterhånden også udgjorde en væsentlig andel. Fra midten af 1900-tallet begyndte det bebyggede areal at vokse, og hurtigt blev landbruget erstattet af boligbyggeri, industri og infrastruktur, som i dag udgør 80 % af kommunens areal.

Kulturlandskabets udvikling

Arealanvendelsen i Brøndby Kommune i hhv. ca. 1810, ca. 1967 og 2018 viser de store forandringer, som landskabet har gennemgået i løbet af de sidste godt 200 år. I begyndelsen af 1800-tallet udgjorde landbrugsarealer m.m. ca. 80 % af arealet og voksede til over 90 % omkring år 1900. Andelen af landbrug forblev høj frem til 1950, men faldt derefter hurtigt, så landbrugsarealerne i dag blot dækker ca. 4 % af kommunen. Til gengæld er det bebyggede areal vokset kraftigt. I begyndelsen af 1800-tallet udgjorde bebyggelser kun en enkelt procent af arealet, steg til ca. 7 % omkring 1950 og udgør i dag hele 80 % af kommunen. På kortet fra 2018 ses også Strandparken, som blev anlagt 1977‑79 og rykkede kystlinjen 400‑500 m længere ud i Køge Bugt.

.

Oldtid

Landskabet i den nuværende Brøndby Kommune har været udnyttet og beboet af mennesker gennem alle oldtidens perioder. Der er gjort fund fra stenalderen i hele kommunen. Fra bronze- og jernalderen mangler der fund i de kystnære områder, men i resten af kommunens landskab er der spor fra begge perioder.

Middelalder

Kommunens to formentlig oprindelige sogne, Brøndbyvester og Brøndbyøster, blev etableret ved middelalderens begyndelse. Det skete i et velopdyrket kulturlandskab med større landsbyer. Bebyggelsen Brøndby omtales allerede i forbindelse med kong Knud den Helliges gave til domkirken i Lund i 1085.

Senere i middelalderen lå det meste bøndergods i Brøndbyøster under Roskildebispen, hvilket også gjaldt fiskerlejet Ringebæksleje. Derimod hørte gårdene i Brøndbyvester til kronen.

1536‑1850

Fra 1561 var hele bøndergodset samlet under kronen, og i årene omkring 1720 blev der oprettet rytterdistrikt med rytterskoler. I 1766 blev bønderne arvefæstere. Udskiftningen foregik omkring 1780 som regulære stjerneudskiftninger. Det gjaldt især i Brøndbyøster, hvor udskiftningernes stjerneform stadig kan anes i vejstrukturen.

I 1688 var ca. 60 % af jorden under dyrkning, hvilket vidner om, at området tilhørte agerbygden. Brøndbyøster benyttede sig af trevangsbrug, mens der i Brøndbyvester var tovangsbrug med fire rughaver. I begyndelsen af 1800-tallet dækkede landbrugsarealer m.m. ca. 80 % af området, og blot ca. 1 % var bebygget. Det resterende areal udgjordes af vådbundsarealer.

Efter 1850

Landbrug og byggeri side om side i Brøndbyøster i 1957. Et par årtier senere var landbruget stort set væk, mens etagebyggerierne var blevet en del af Brøndby Kommunes identitet.

.

Efter udskiftningen blev landbrugsdriften yderligere intensiveret, og omkring år 1900 var over 90 % af kommunen dækket af landbrugsarealer m.m. Derimod var andelen af vådbundsarealer blevet kraftigt reduceret, så de blot udgjorde ca. 1 % af arealet. Det bebyggede areal udgjorde stadig kun ca. 1 %. Efterhånden blev området præget af flere gartnerier og frugtplantager, der forsynede hovedstaden med grøntsager og blomster.

Langs Køge Bugt blev der i mellemkrigstiden påbegyndt et større sommerhusbyggeri, som senere udviklede sig til helårsbeboelser. Også ved Vesterled i den nordvestlige del op mod Glostrup Kommune opstod der en del bymæssig bebyggelse, og omkring 1950 var det samlede bebyggede areal steget til 7 %. Til gengæld var andelen af landbrugsarealer m.m. faldet et par procent, og de sidste vådbundsarealer var forsvundet. I 1950’erne og 1960’erne blev der desuden anlagt store industriområder op mod jernbanen mellem København og Roskilde i kommunens nordlige del. Befolkningen voksede så hurtigt i 1970’erne, at der opstod to nye sogne: Brøndby Strand Sogn i 1973 og Nygårds Sogn i 1979.

Udnyttelsen af landskabet i dag

I Den Grønne Kile ligger haveforeningerne Harekær H/F og Brøndby Haveby på hver side af Søndre Ringvej.

.

I dag er ca. 80 % af Brøndby Kommune dækket af tæt bebyggelse og infrastruktur. Hertil hører også rekreative arealanvendelser som stadioner, golfbane og kirkegårdsarealer. Omkring 14 % af kommunen er skov, hvilket kun er en smule under landsgennemsnittet, mens det resterende areal udgøres af tørre og våde naturområder og enkelte græsmarker.

Kommunens forstadslandskaber kan inddeles i tre karakteristiske områder. De omfatter områderne ved de to gamle landsbyer Brøndbyøster og Brøndbyvester samt den nyere bydel Brøndby Strand. Brøndbyvester rummer udelukkende lavere byggeri, der ligger spredt på de gamle marker og vange omkring den tidligere landsby. Her findes også rester af de førhen så vidt udbredte kolonihaveområder og gårde med stuehuse. Ved krydset mellem Motorring 3 og Holbækmotorvejen ligger desuden Brøndby Stadion og de tilhørende boldbaner. Brøndbyøster ligger øst for Vestvolden og huser såvel højhusbyggeri som kommunens største skovareal, Brøndbyskoven. Det betyder også, at en tredjedel af Brøndbyøster Sogn er dækket af skov. Kommunens laveste andel af skov findes syd for S-togslinjen ved Brøndby Strand, hvor der til gengæld ligger den kunstigt anlagte Strandparken med tilhørende lagunesøer, klitter og badestrand. Bag Strandparken ligger beboelserne i og omkring de tidligere sommerhusområder ud mod Køge Bugt. Området mellem Brøndbyvester og Brøndby Strand omfatter flere åbne arealer med smålunde, golfbane og haveforeninger, som strækker sig ind mellem tæt befærdede infrastrukturanlæg.

Terrænet i kommunen er fladt, og helt ud til kysten findes fint sandblandede lerjorder af god bonitet. I området mellem Brøndbyvester og Brøndby Strand består jordbunden af renere lerjorder. De gode jorder forklarer også den tidligere høje opdyrkningsgrad, og helt frem til tiden umiddelbart efter 2. Verdenskrig var der stadig meget landbrug og gartneri. I 1951 rummede kommunen således 1.136 ha markjord samt 1.823 svin og 568 stykker kvæg. Allerede i 1971 var landbrugsarealerne dog svundet ind til 320 ha, og i 1989 var der blot 126 ha tilbage. Herefter forsvandt kommunen helt ud af landbrugstællingen.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Brøndby Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Kulturlandskaber