Pløjning på mark ved Pajhede Skov
Pløjning på mark ved Pajhede Skov
Af .
I 2016 var byg og hvede langt de største afgrøder i Brønderslev Kommune. Her høstes mellem Ørsø og Agersted.
.
Brønderslev Kommune har en høj andel af økologiske bedrifter i forhold til det øvrige Vendsyssel. I landsbyen Hallund mellem Brønderslev og Flauenskjold tester den økologiske landmand Hans Henrik Thomsen en prototype på sin egen opfindelse, den mobile grisestald.
.

Opdyrkningen af landskabet i Brønderslev Kommune skete forholdsvis sent, og helt op til slutningen af 1600-tallet var under 1/5 af området agerjord. Efter udskiftningen omkring år 1800 og den følgende intensivering af landbruget forvandledes landskabet markant: Heder og græsningsområder blev ryddet og opdyrket, og i 1900-tallet blev mange engområder afvandet. I dag er ca. 70 % af kommunens areal opdyrket.

Landbruget i Brønderslev Kommune domineres af svineproduktion med en også betydelig mælkeproduktion, og arealerne udnyttes i høj grad til en tilhørende foderproduktion af især vinterhvede, vinterbyg og majs. Strukturudviklingen mod større bedrifter har også været tydelig i kommunen, hvor den gennemsnitlige bedriftsstørrelse i dag ligger på over 60 ha.

Kulturlandskabets udvikling

Oldtid

De første mennesker i området blev tiltrukket af ressourcer som fisk og vildt, hvilket understreges af de fund fra stenalderen, som er gjort ved kysten og langs kommunens vandløb. I bronzealderen åbnedes landskabet mere, og bebyggelserne koncentrerede sig i de mere centrale og højereliggende dele af kommunen omkring Jyske Ås. I jernalderen bredtes bebyggelsen mere ud; her er der også aktiviteter i kommunens del af Store Vildmose. Dog er der stort set ingen fund i området omkring Dronninglund Storskov fra nogen perioder, hvorfor dette kuperede område næppe har været beboet.

Middelalder

I middelalderens begyndelse var størstedelen af området beboet, og ved kristendommens indførelse blev der etableret store sogne. Størrelsen antyder en ekstensiv udnyttelse af landskabets græsnings- og engressourcer med fokus på animalsk produktion. Engene ligger langs de store vandløb i den sydlige kant af den nuværende kommune samt op mod Store Vildmose.

Over det meste af kommunen blev der etableret landsbyer, hvoraf nogle var store eller dækkede over store arealer. Det gælder ikke mindst i det oprindelige Dronninglund Sogn, som var landets største indtil udskillelsen af to nyere sogne. Samtidig er det karakteristisk, at det kuperede og opsplittede terræn var domineret af spredte enkeltgårde, da området ikke var egnet til etablering af større sammenhængende bebyggelser.

1536-1850

I Brønderslev Kommune er der sket en relativt sen opdyrkning af landskabet gennem middelalder og nyere tid. I 1700-tallet var ca. 1/5 af jorden i kommunen under plov, mens engarealerne, som især lå i den sydlige del af kommunen, fyldte ¼. Tilsvarende lå resterne af det tidligere vidtstrakte hedelandskab omkring 1780 som øer mellem opdyrkede marker i kommunens centrale, højereliggende dele. Skovene begrænsede sig til den østlige del med Dronninglund Storskov som den største. I landsbyerne var der græsmarksbrug, især i form af store arealer til græsning, men i den nordvestlige del af kommunen omkring Tise, Tolstrup og Serritslev Sogne var der en intensiv alsædedrift omkring bebyggelserne kombineret med udmark. De mange enkeltgårde havde individuel drift og lå enten spredt inde i landsbyernes område eller samlet i større ejerlav. De fandtes især i den østlige del af kommunen.

Efter 1850

Efter udskiftningen omkring år 1800 skete en opdyrkning af hederne og græsningsarealerne. Senere i 1900-tallet begyndte også en afvanding af engene. I 1881 var knap ⅔ af jorden i omdrift, mens 17 % var enge. Hede udgjorde da 8 %, mens skovarealet kun udgjorde 3 %. Omkring 1950 var omdriftsarealet vokset til 83 %, mens enge kun udgjorde 7 %, skov 5 % og hederne kun 1 % af kommunens areal. Det betyder, at kulturlandskabet fremtræder som et intensivt landbrugslandskab på de mere sandede, men alligevel frugtbare jorder.

I takt med opdyrkningen er der kommet mange gårde og huse til i det åbne land, ligesom infrastrukturen i løbet af 1800-tallet er blevet udbygget med jernbaner, havne og landeveje. Med udviklingen af infrastrukturen opstod større stationsbyer som Brønderslev (købstad 1921) og Dronninglund samt vejbyen Hjallerup og havnebyen Asaa.

I 2015 udgjorde byerne 3 % af Brønderslev Kommunes areal, mens de tidligere kun havde udgjort ganske lidt. Også skovenes areal er steget til 11 % i 2015, mens arealet i omdrift er faldet til 70 %.

Læs videre om

Udnyttelsen af landskabet i dag

Arealanvendelsen i Brønderslev Kommune i 1791/1793 og 2017. I løbet af de sidste godt 200 år er de fleste vådbundsarealer tørlagte. I dag indgår de sammen med de opdyrkede heder i det samlede landbrugsareal. Især i sydøst er nogle af de ældre skovområder også ryddet til opdyrkning, mens der til gengæld er kommet nyere plantager til, særlig i de tidligere hedeområder.

.

Arealanvendelsen i procent baseret på topografiske kort i Brønderslev Kommune og landet som helhed i 2015.

.

Arealanvendelsen i procent baseret på historisk statistik og topografiske kort inden for Brønderslev Kommunes nuværende grænser.

.

Figur. Bedriftsstørrelse i ha i Brønderslev Kommune og landet som helhed. Figuren viser den betydelige vækst i bedriftsstørrelsen, der er sket i kommunen siden 1971, og som lægger sig tæt op ad den gennemsnitlige vækst på landsplan.

.

Landskabet i kommunen er præget af store flader af hævet havbund fra Littorinahavet med landbrug og en del læhegn. Mest åbent land er der i den vestlige del, der gennem Store Vildmoses tørvejorder afvandes til Limfjorden. Den høje andel af husdyrbrug og dyrket land med dræning resulterer her i en større udvaskning af kvælstof til vandmiljøet end i den øvrige del af kommunen og en forholdsvis høj luftformig ammoniakbelastning af naturen, men også i en stor værdi af landbrugsvarer. Kommunens østlige områder afvandes til Kattegat uden så store problemer med næringsstofudvaskning og omfatter markante bakkedrag med sammenhængende skove på Jyske Ås.

Størstedelen af kommunen har kun lidt skov, ligesom andelen af tør natur er lav. Til gengæld er der en del våd natur, især i Store Vildmose og i de lave områder sydvest for Dronninglund og Hjallerup. Cirka 70 % af totalarealet er dyrket land med overvejende korndyrkning, hvilket i begge tilfælde er den højeste andel i Nordjylland næst efter Mors. Området omkring Jyske Ås har dog væsentlig mere skov end landsgennemsnittet.

Landbruget domineres af intensiv svineproduktion og tilhørende marker med vinterkorn, især vinterhvede og vinterbyg. Desuden findes en betydelig mælkeproduktion med en stigende andel af majsarealer. Der er en høj andel af økologiske bedrifter (ca. 6 %) ift. det øvrige Vendsyssel. Husdyrtætheden er særlig høj omkring Brønderslev og øst for Dronninglund.

Der er betydelige nicheproduktioner i kommunen. De omfatter en stor produktion af kartofler, især til den nærliggende melfabrik i Langholt. Dertil kommer bedrifter med frøgræsmarker, koncentreret på de mest lerede jorder, og bedrifter med slagtekyllinger samt mink og andre pelsdyr, der fodres med produkter fra fiskeindustrien.

Især pga. store svine- og planteavlsbedrifter er den gennemsnitlige mark-og bedriftsstørrelse høj og ligger på hhv. 5,6 ha og 60 ha. Der er flere bedrifter på over 500 ha. I modsætning til det generelle fald i hele Danmark har det dyrkede areal været nogenlunde konstant i de seneste årtier. Til gengæld er antallet af bedrifter halveret i løbet af de seneste 25 år, og i samme periode er antallet af større bedrifter på over 100 ha mere end fordoblet. Antallet af små deltids- og hobbybedrifter er faldet relativt lidt, og strukturudviklingen mod større bedrifter har været kraftigere omkring Brønderslev end i resten af landet.

Videre læsning

Læs mere om Natur og landskab i Brønderslev Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Kulturlandskaber