Arealanvendelsen i procent i Faaborg-Midtfyn Kommune og landet som helhed i 2015 baseret på topografiske kort.
.
Arealanvendelsen i Faaborg-Midtfyn Kommune i hhv. 1780/1783 og 2019 viser de forandringer, som landskabet har gennemgået. Særlig bemærkelsesværdig er stigningen i andelen af bebyggelse og infrastruktur, som hovedsagelig er sket på bekostning af landbrugets arealer. Også skovarealet har ændret sig betydeligt. I slutningen af 1800-tallet udgjorde skovene kun ca. 10 % af arealet, men er i dag steget til ca. 18 %, hvilket er over landsgennemsnittet. Bemærk, at kortet fra 1780/1783 kun viser købstaden Faaborg og ikke landsbyerne.
.

Faaborg-Midtfyn Kommune rummer et særdeles varieret kulturlandskab med store herregårdsanlæg ved bl.a. Egeskov og Brahetrolleborg og vidtstrakte marker omkring egnens talrige større gårde og husmandsudstykninger. Dertil kommer de store sammenhængende skove i det kuperede landskab mod sydøst med Arreskov Sø, hvorfra Odense Å løber gennem dalstrøget til Brobyværk, hvis tidlige industri netop blev drevet af vandkraft fra åen.

I dag er det dog stadig landbrug og gartneri, som med en andel på ca. 65 % helt dominerer kommunens landskab. Husdyrproduktionen er stor, for selv om antallet af malkekøer er mere end halveret siden 1970’erne, er antallet af svin godt og vel fordoblet. Den betydelige kvægproduktion afspejler sig i valget af afgrøder, der præges af græs og grovfoder. Derudover rummer kommunen en ganske stor andel med gartneri og frugtavl.

Kulturlandskabets udvikling

Kulturlandskabet i kommunen er gammelt, og med undtagelse af de sandede randmoræner kan man se spor efter den tidlige udnyttelse i næsten hele kommunen. Fundene fra stenalderen er koncentreret i kystzonen og langs vandløbene, men breder sig op gennem oldtiden til det meste af området.

Ved middelalderens begyndelse blev der opført 35-36 sognekirker. Lyø og Avernakø blev dog bebygget sent og fik først kirker ved Reformationen. I skovbygden blev Finstrup, Hågerup og Fleninge Kirker nedlagt, om end de to sidste efterfølgende er erstattet af Brahetrolleborg, som blev sognekirke efter nedlukningen af Holme Kloster. Efter Reformationen blev også Ferritslev Kirke nedlagt.

I kystzonen var der store landsbyer, som på Horne Land drev tovangsbrug. Resten af den senere kommune var delt i agerbygd og skovbygd, som fordelte sig på hver side af en linje, der skar sig ned gennem området fra nordøst til sydvest. Agerbygden var præget af en høj opdyrkningsgrad med trevangsbrug og store landsbyer, mens skovbygdens landsbyer var mindre og havde lavere opdyrkningsgrad, men dog stadig overvejende trevangsbrug. En undtagelse var området ved Ringe, som havde alsædebrug. Omkring Brahetrolleborg var der en del enestegårde.

Der var flere herregårde i området. Ud over Holme Kloster, der via Rantzausholm blev til baroniet Brahetrolleborg 1672‑1924, var der grevskabet Muckadell (1784‑1925), der omfattede herregårdene Brobygård, Arreskov, Ølstedgård og Gelskov samt alt tilhørende bøndergods i den midterste del af kommunen. I syd lå grevskabet Brahesminde (1798‑1928) med herregårdene Hvedholm, Stensgård, Østrupgård og Damsbo (i den nuværende Assens Kommune) samt alt tilhørende bøndergods. Dertil kom baroniet Holstenshus (1779‑1923) i den sydlige del af skovbygden.

I 1683 var ca. 45 % af landskabet opdyrket, om end opdyrkningsgraden var meget forskellig i hhv. ager- og skovbygden. Omkring år 1800 var godt 15 % af arealet skovklædt, mens ca. 10 % var vådområder. Landboreformerne førte dog snart til en betydelig forandring af landskabet. Det kom bl.a. til udtryk i reformkomplekset på Brahetrolleborg, hvor Johan Ludvig Reventlow udflyttede næsten halvdelen af gårdene, gav arvefæste til bønderne og omlagde til rationel skovdrift. I Allested Sogn bestod udskiftningen desuden af både en meget regulær stjerneudskiftning og af etableringen af husmandskolonien Radby.

Omkring 1880 var tre fjerdedele af jorden under dyrkning, mens skovarealet var reduceret til 10 %. Arealudnyttelsen var stort set uændret i 1950, selv om landskabet i den mellemliggende periode havde ændret sig. Ved lensafløsningen i 1920’erne blev der eksempelvis gennemført udstykninger af statshusmandsbrug flere steder. Det gjaldt bl.a. Østrupgård, hvor der blev udstykket 24 brug, samt Hvedholm, Ølstedgård og Søby Søgård, der fik udstykket hhv. 7, 14 og 16 brug.

Jernbanen Odense-Svendborg blev anlagt i 1876 med station i bl.a. Ringe, der hurtigt udviklede sig til en stor stationsby. Udviklingen blev styrket af to andre jernbaner, som forbandt området: først i 1882, da der kom forbindelse til Faaborg, og dernæst i 1897 med forbindelse til Nyborg. Derudover fik Faaborg forbindelse til Odense via banen over Nørre Broby i 1906 og til Svendborg i 1916. En jernbanefærge opererede 1922‑62 mellem Faaborg og Mommark på Als. I mellemkrigstiden opstod der flere mindre sommerhusområder langs kysten, og efter 1950 blev de især udbygget på Horne Land.

Udnyttelsen af landskabet i dag

I dag domineres landskabet i Faaborg-Midtfyn Kommune af landbrug og gartneri. Tilsammen udgør de ca. 65 % af kommunens areal, hvilket er noget over landsgennemsnittet på ca. 61 %. Andelen med landbrug er særlig høj i de forholdsvis flade, lerede jorder omkring Ringe. I størstedelen af kommunen, heriblandt langs kysten, udgør landbrug og gartneri ca. 65‑70 % af arealet, og i Vantinge, Heden og Allested Sogne når andelen op på mere end 80 %.

Skovarealet er også ganske stort og ligger især i syd ved Svanninge Bakker og Bjerge og omkring Arreskov Sø, Nørresø og Brændegård Sø. Det giver Brahetrolleborg Sogn en imponerende skovandel på mere end 40 %, om end de tilstødende Diernæs og Vester Åby Sogne også har betydelige skovarealer. Der er desuden en del skov i bl.a. Hellerup Sogn længst mod nordøst og omkring Brobyværk i nordvest. Resten af kommunen, og småøerne i særdeleshed, dækkes derimod hovedsagelig af åbent land. Her ligger bebyggelserne generelt spredt med undtagelse af de større bysamfund i Faaborg og Ringe samt ved Årslev.

Andelen med tørre og våde naturtyper er forholdsvis lav. Illum og Vigø i Helnæs Bugt samt Lyø, Avernakø, Bjørnø og Store Svelmø i Det Sydfynske Øhav rummer dog en del våde strandenge. Blandt andre Svanninge Bakker rummer en del overdrev, mens værdifulde vådområder findes ved kysten, i ådalene og langs især Arreskov Sø og Brændegård Sø.

De frugtbare jorder på Sydvest- og Midtfyn er kerneland for landbrugs og gartneriproduktion. I Faaborg-Midtfyn Kommune kommer det bl.a. til udtryk i en betydelig husdyravl med både svin, som udgør lidt under to tredjedele af dyreenhederne, og kvæg, der udgør en tredjedel af dyreenhederne. De resterende ca. 5 % af dyreenhederne udgøres hovedsagelig af fjerkræ.

Kommunen har bl.a. en del malkebrug. De tilhørende græsmarker og den øvrige grovfoderproduktion udgør ca. 21 % af arealet, hvoraf de 8 % er vedvarende græs, hvilket dog er ca. 20 % under landsgennemsnittet. Mælkeproduktionen har tidligere været større, og allerede omkring år 1900 blev der oprettet en af Danmarks største besætninger med ca. 300 malkekøer på Stensgård ved Faldsled, der tjente som inspiration for andre. I dag er antallet af malkekøer i kommunen mere end halveret; fra godt 22.000 omkring 1970 til ca. 7.000 i dag. Til gengæld er antallet af svin i samme periode stort set fordoblet og lå i 2010 på ca. 235.000.

Desuden er der en forholdsvis stor andel gartneri og frugtavl, som udgør mere end det dobbelte af landsgennemsnittet. I det hele taget fylder jordbrugserhvervet godt, selv om strukturudviklingen mod stadig færre bedrifter over de seneste årtier har mindet meget om udviklingen i det øvrige Danmark.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Kulturlandskaber