Arealanvendelsen i procent i Fanø Kommune og landet som helhed i 2016 baseret på topografiske kort.
.
Arealanvendelsen i Fanø Kommune i hhv. 1804 og 2019 viser de betydelige forandringer, som landskabet har gennemgået. Omkring år 1800 var landskabet domineret af klit- og hedearealer samt vådbundsarealer, og andelen af landbrug var meget beskeden. Umiddelbart efter 2. Verdenskrig toppede andelen af landbrug og gartneri med knap en femtedel af øens areal, men udgjorde i 2019 blot 6,1 % af kommunen. Der er stadig betydelige hede og vådbundsarealer, mens klitarealet er reduceret for at give plads til bebyggelse og et voksende skovareal. I 2019 var i alt 10,6 % af kommunens areal dækket af bebyggelse og infrastruktur. Bemærk, at kortet fra 1804 ikke viser landsbyerne.
.

Fanøs landskab præges af en meget høj naturandel, men øen rummer dog også nogen bebyggelse med småerhverv og en del sommerhuse. Samlet set udgør den bebyggede del 10,6 % af kommunen, hvilket er under landsgennemsnittet på 13,3 %. Derimod udgør landbrug og gartneri kun en meget lille andel i forhold til andre landkommuner.

Kulturlandskabets udvikling

I oldtiden var Fanø ikke bebygget. Allerede fra middelalderens begyndelse blev øen dog en strategisk vigtig lokalitet for kongen, idet den i Kong Valdemars Jordebog fra 1231 optrådte som kongelig besiddelse og fra 1500-tallet som kongeligt birk. I senmiddelalderen anlagde Ribeborgere fiskerlejerne ved Nordby og Sønderho, og begge steder blev der siden opført kirker. Øen var præget af sandflugt, og som følge heraf var landbruget meget begrænset.

I 1741 solgte Christian 6. jorden med jagt- og strandret til beboerne, som havde den i fælleseje indtil 1931. Omkring år 1800 bestod øens landskab af ca. 40 % klitter, 30 % hede, 15 % vådbund og 15 % anden arealanvendelse, hvori der indgik en vis landbrugsmæssig udnyttelse. I 1881 var landbrugsarealet vokset til 12 %, heden udgjorde 42 %, klitterne ca. 15 % og vådbunde 5 %. Omkring 1950 var landbrugsarealerne vokset lidt sammen med engarealet, mens klitter og heder tilsammen udgjorde 40 %.

Samtidig var der kommet 15 % skov på øen, ikke mindst i form af Fanø Klitplantage, hvis anlæggelse var påbegyndt midt på øen i 1892. Også turismeerhvervet begyndte fra omkring år 1900 at sætte sit præg på øen. De store hoteller ved Fanø Nordsøbad blev allerede opført 1892-93, og fra ca. 1930 begyndte også sommerhusbyggeriet for alvor at tage fart.

Udnyttelsen af landskabet i dag

Helt frem til i dag har Fanø Kommune bevaret en meget stor naturandel af både tørre og våde naturtyper. Det meget dynamiske landskab med klitter og klitplantage er præget af tidevandet og den stærke eksponering for vestenvinden. Her er en hel del bebyggede områder, herunder med ferieboliger, og kun ganske lidt landbrug.

Lige efter 2. Verdenskrig udgjorde det totale landbrugsareal ca. 1.000 ha. Siden er det faldet, og i dag udgør landbrug og gartneri under 500 ha. Det svarer til 6,1 % af øens areal eller blot ca. en tiendedel af landsgennemsnittet. De meget sandede jorder, som trods alt er opdyrkede, dyrkes ekstensivt og primært med vedvarende græs. Derimod dyrkes der stort set ikke længere korn. Indtil for mindre end en generation siden var der også både heste, grise, fjerkræ, køer og får på øen, men i dag er der kun få græssende kvæg, får og hobbyheste tilbage.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Fanø Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Kulturlandskaber