Kulturlandskabet i Faxe Kommune

Landskabet har i varierende grad været befolket gennem oldtiden. Således findes fra stenalderen fund over det meste af kommunen, mens fund fra bronzealder og jernalder er koncentreret til den vestlige og østlige del samt mod sydvest. Det betyder, at kystområdet først blev mere intensivt bebygget fra senmiddelalderen. Det meste af kommunen hører til skov- og overdrevsbygden, mens enkelte sogne mod øst og vest hører til agerbygden.

Området var fra middelalderen og frem præget af mange mindre og flere større herregårde, hvilket betød, at store arealer blev frataget landsbyerne. Blandt de større kan nævnes Tryggevælde, der lå på et stort voldsted ved et strategisk overgangssted over åen og i 1300-tallet blev krongods, fra 1572 administrativt centrum i det sydsjællandske krongods og fra 1718 ryttergods. Bregentved skiftede mellem at være ejet af kronen, gejstlige institutioner og adelige, mens Vemmetofte og Gisselfeld, der oprindelig var adelige herregårde kendt fra 1300-tallet, i hhv. 1735 og 1755 blev adelige jomfruklostre.

I 1683 var ca. en tredjedel af jorden under dyrkning. I de fleste landsbyer var der trevangsbrug, dog var der i kystzonen landsbyer med alsædebrug. Lige vest for Karise var der et stort sammenhængende overdrevsområde, som flere landsbyer havde del i. Omkring år 1800 var der ca. 15 % eng- og vådområder, mens skoven fyldte ca. 25 %.

Efter udskiftningen var opdyrkningsgraden steget til ca. 75 % i 1881, mens skovene fyldte ca. 15 %.

I forbindelse med lensafløsningen blev der fra grevskabet Bregentveds store besiddelser 1923-25 udstykket jord til statshusmandsbrug: fra Tryggevælde 16 brug, fra Alslevgård fire brug, og fra Sofiedal blev der afgivet 120 ha. Ligeledes blev der fra Lindersvold, som var en del af baroniet Gavnø, udstykket 39 statshusmandsbrug i 1921. Omkring 1950 var knap 70 % af kommunen landbrugsland, mens skoven fyldte knap 20 %.

Gennem kommunen løber flere trafikårer. Landevejen fra Køge til Vordingborg løber forbi Dalby og Rønnede og åbnede kort efter 1820. Jernbanen Roskilde-Masnedsund åbnede i 1870 med station i Haslev, og i 1879 åbnede banen fra Køge til Faxe Ladeplads. Sydmotorvejen åbnede første etape til Tureby i 1969, blev forlænget til Rønnede i 1974 og fortsat mod syd til Udby i 1990.

• Oldtiden i Faxe Kommune
• Middelalder i Faxe Kommune
• 1536-1850 i Faxe Kommune
• 1850-1920 i Faxe Kommune
• 1920-1970 i Faxe Kommune

Faxe Kommunes frugtbare sydøstsjællandske land- og skovbrugsprægede kulturlandskaber skråner ned mod kysten til Faxe Bugt og Præstø Fjord.

Samlet set domineres arealanvendelsen i Faxe Kommune af land- og skovbrug, som begge udgør en højere andel end på landsplan. Særlig dominerende er landbruget i egnene ud mod Stevns i øst med 73-77 % af arealet omkring Karise og Store Spjellerup, og hele 86 % af arealet i Smerup Sogn. Men også vest og nord for Haslev findes store sammenhængende landbrugsflader med fx hhv. 78 % og 86 % af arealet i Øde Førslev og Teestrup Sogne.

Store skove ligger spredt over hele kommunen, men særligt ved Turebyholm mod nord og syd for Haslev ved Bregentved og Gisselfeld. Det vil sige typisk i nærheden af egnens store godser, og i særlig grad på de kuperede højdedrag mod syd, men også kystnært som på Feddet og nordøst for Faxe Ladeplads ved Vemmetofte Kloster. Desuden findes mindre arealer med våd natur med ca. 3 % af arealet mod 7 % på landsplan.

Bebyggelse og infrastruktur dækker ca. 12 % af arealet i kommunen, hvilket er lidt mindre end landsgennemsnittet på ca. 13 %. Disse arealer er koncentreret ved stations- og administrationsbyen Haslev samt ved Rønnede, Dalby, Karise, Faxe og Faxe Ladeplads med kalkbrud, havn og kystens fritidslandskaber med sommerhuse, kursuscentre, feriekolonier og campingpladser.

Som konsekvens af kommunens historiske mængde af større godser og herregårde er den gennemsnitlige bedriftsstørrelse over landsgennemsnittet, og i de seneste årtier er koncentrationen på stadig større ejendomme endog forstærket. Korn til modenhed er med 55 % af landbrugsarealet stadig den dominerende afgrøde, heraf særligt med vinterhvede og vårbyg, men de senere år er andelen med højværdiafgrøder steget betydeligt på bekostning af kornavlen. Således er frøavl til udsæd steget fra 5 % til 12 % af arealet fra 2010 til 2020, mens sukkerroearealet er øget fra 2 % til 8 %. I samme periode er antal svin og fjerkræ, bl.a. ved nyinvesteringer på godserne, øget betydeligt fra hhv. ca. 40.000 til 71.000 og fra ca. 11.000 til 46.000 stk. Den ret ubetydelige kvægproduktion er fortsat faldende.

• 1970-2007 i Faxe Kommune
• Primære erhverv i Faxe Kommune

Læs mere om natur og landskab i Faxe Kommune

Læs også om

• Faxe Kommunes geologi
• Faxe Kommunes landskaber
• Faxe Kommunes klima
• Skove i Faxe Kommune
• Det åbne land i Faxe Kommune
• Ferske vande i Faxe Kommune
• Kyster i Faxe Kommune
• Natur- og landskabsforvaltning i Faxe Kommune

Se alle artikler om Kulturlandskaber