Gravhøj og rapsmark ved Gærum af . Begrænset anvendelse

Kulturlandskabet i Frederikshavn Kommune

Landbrugslandskab ved Frederikshavn
Af .
Rapsmark ved Haldbjerg
Af .
Landmand med traktor ved Østervrå
Af .
Arealanvendelsen i Frederikshavn Kommune i 1793 og 2015 viser de markante forandringer, som landskabet har gennemløbet de sidste godt 200 år. Klitplantager er blevet anlagt på heder, klitter og i kuperede områder. Store vådbundsområder er blevet drænet og opdyrket, og byerne – særlig de tre største byer Frederikshavn, Skagen og Sæby – er vokset voldsomt i størrelse. Bemærk, at kortet fra 1793 kun viser købstæderne og ikke landsbyerne.
.
Bedriftsstørrelse i ha i Frederikshavn Kommune og landet som helhed. Når bedriftsstørrelserne er vokset langsommere i Frederikshavn Kommune end i landet som helhed, hænger det formentlig sammen med, at der er forholdsvis færre store produktionsbrug, flere mindre fritidsbrug og generelt en mere ekstensiv planteavl i kommunen.
.

Det meget opdelte landskab i Frederikshavn Kommune afspejles tydeligt i arealanvendelsen. Selv om landbruget samlet set udgør omkring halvdelen af kommunens areal, er det især koncentreret i området sydvest for Frederikshavn og Sæby, mens naturen dominerer den nordøstlige del af kommunen, hvor andelen af landbrugsarealer er meget lille. Mens landbruget før udskiftningen i slutningen af 1700-tallet primært bestod af græsmarksbrug og studeopdræt, fordeler bedrifterne sig i 2016 mellem planteavl og svine- og kvægbrug.

Kulturlandskabets udvikling

Oldtid

I det sandede og klitprægede område nord for Frederikshavn op mod Skagen er der ikke mange spor efter aktiviteter i oldtiden, og menneskets påvirkning af landskabet må derfor have været begrænset. Til gengæld er der fund fra stenalderen længere sydpå. Fundenes placering ved den gamle kystlinje viser, at menneskelige aktiviteter især var knyttet til fiskeressourcerne. Fund fra bronzealderen ligger mere spredt i kommunen. De kommer bl.a. fra de højereliggende arealer længere inde i landet, hvor landbruget har haft stadig større betydning. Kommunen er også rig på fund fra jernalderen. Der kendes endda jernalderfund fra de sandede områder på vestkysten uden for klitområderne og fra området nord for Frederikshavn.

Middelalder

Ved middelalderens begyndelse var en stor del af landskabet i den nuværende Frederikshavn Kommune udnyttet, selv om det i forhold til den øvrige del af landet ikke var særlig intensivt. Med undtagelse af Grenen blev sognestrukturen etableret i hele kommunen. I løbet af 1200-tallet blev Råbjerg Kirke formentlig anlagt, og i begyndelsen af 1400-tallet blev Skagens nu tilsandede kirke bygget. Kirkebyggerierne antyder, at Grenen i middelalderen kun havde en lille om end stigende befolkning. På de højereliggende arealer i syd var landskabsudnyttelsen dog heller ikke særlig intensiv. Sognene var relativt store, og der har derfor nok kun været tale om mindre landbebyggelser. Formentlig har sognene her været præget af lav opdyrkningsgrad og primært bestået af hede samt mindre skovområder i det kuperede landskab mod vest. Indimellem har der ligget spredte bebyggelser, fx omkring kirkerne. De to nordlige sogne, Råbjerg og Skagen Sogne, har formentlig været udsat for en voksende sandflugt.

1536-1850

Efter middelalderen har landskabsudnyttelsen i den nuværende Frederikshavn Kommune været noget fragmenteret, og en stor del af landskabet bestod af uopdyrkede arealer. Heden dominerede i de flade landskaber, overdrevene i de mere kuperede. Derudover var landskabet mange steder gennemskåret af erosionsdale med vandløb og engområder.

I 1700-tallet var ca. 19 % af arealet i omdrift som ager, ca. 15 % var eng, ca. 19 % var hede, ca. 13 % var klitter, mens ca. 31 % var ekstensivt udnyttede græsningsarealer. Mindre landsbyer og mange enkeltgårde prægede landskabet. Landbrugssystemet var det såkaldte græsmarksbrug, hvor en stor del af jorden i en række på hinanden følgende år lå hen til græsning for husdyrene, hvorefter den i nogle år blev opdyrket. Det gav et godt grundlag for studeopdræt. Nord for Sæby var der dog også små landsbyer med marker, som blev dyrket hvert år (såkaldt alsæd). Landskabet nord for Elling var fortsat præget af engområder omkring Gårdbo Sø og af klitområder op mod Grenen, og bebyggelserne var små og spredte. Også i 1500- og 1600-tallet var Råbjerg og Skagen Sogne i stigende grad præget af sandflugt.

Efter udskiftningen i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet skete der en stigende opdyrkning, og mange hede- og græsningsarealer blev omdannet til agerjord.

Efter 1850

Efter 1850 er landskabsudnyttelsen i den nuværende Frederikshavn Kommune blevet stadig mere intensiveret. Bortset fra store områder på Skagen Odde er hedearealerne i høj grad blevet opdyrket, og i de store klitområder mod nord er der anlagt plantager. Også i de kuperede områder længere mod syd er der etableret mange mindre nåletræsplantager. Kommunens største sø, Gårdbo Sø, blev tørlagt 1881-83, hvilket forøgede landbrugsarealet med 770 ha.

I 1950 udgjorde agerjorden ca. 69 % af kommunens areal, mens hede, skov og klitter udgjorde ca. 24 %. Selv om det opdyrkede areal var vokset, var kulturlandskabet også i høj grad præget af plantagerne, af de mange læhegn og af erosionsdale med græsning. Kulturlandskabet kan således karakteriseres som et landbrugslandskab med spredtliggende bebyggelse og mange mindre plantager. Frederikshavn udviklede sig og blev kommunens centrale by, mens de gamle købstæder Sæby og Skagen blev mindre bysamfund. Indimellem lå stationsbyerne, som også havde nogen bymæssig bebyggelse. På Skagen Odde og mod syd omkring Lyngså begyndte sommerhusområder at vokse frem i stort tal.

Udnyttelsen af landskabet i dag

Arealanvendelsen i procent baseret på historisk statistik og topografiske kort inden for Frederikshavn Kommunes nuværende grænser.

.

Arealanvendelsen i procent baseret på topografiske kort i Frederikshavn Kommune og landet som helhed i 2015.

.

I 2016 er Frederikshavn Kommune kendetegnet af et meget varieret landskab, som strækker sig fra de store naturområder langs Kattegatkysten og flyvesandsarealerne på Skagen Odde i nord til de intensive landbrugsarealer sydvest for Frederikshavn og Sæby.

I forhold til det øvrige Vendsyssel er kun en mindre del af landbrugsjorden kunstigt drænet. Med undtagelse af den nordvestlige del af Skagen, der afvander til Skagerrak, afvandes al jorden i kommunen mod øst til det nordlige Kattegat. På grund af deres størrelse er disse farvande ikke så sårbare for udledning af næringsstoffer, og landbrugets negative miljøpåvirkning er derfor begrænset.

Det er også tilfældet i den nordlige del af kommunen, hvor de få husdyr og den kraftige vind betyder, at luftens indhold af ammoniak er meget lavt.

I gennemsnit udgør landbruget i 2016 ca. 50 % af Frederikshavn Kommunes samlede areal. Det er dog ikke ligeligt fordelt og varierer fra næsten ingenting i nordøst til ca. 75 % i sydvest. Kommunens skovareal ligger over landsgennemsnittet, ligesom andelen af tør, åben natur på mere end 11 % er meget høj. Også de våde naturtyper og strandengene er velrepræsenterede. Frederikshavn Kommune har en meget høj andel af braklagt landbrugsjord. Det skyldes, at der i kommunen er store arealer, som er så sandede og prægede af århundreders sandflugt, at det med EU’s nuværende landbrugsordninger bedre kan betale sig at braklægge dem end at dyrke dem.

I sammenligning med de tilstødende kommuner har Frederikshavn Kommune forholdsvis få heltidsbedrifter. Til gengæld er der mange små hobby- og deltidsbrug. Bedrifterne fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem planteavl og svine- og kvægbrug. Derudover udgør pelsdyr en bemærkelsesværdig høj andel af landbrugsproduktionen. Andelen af økologiske jordbrug er derimod forholdsvis lav.

Selv om den generelle udvikling mod større landbrug har betydet, at antallet af bedrifter i løbet af den seneste generation er mere end halveret i Frederikshavn Kommune, har udviklingen været mindre markant end i det øvrige Vendsyssel. Der er dog flere store landbrug i kommunen, især planteavlsbrug på 500-1.000 ha samt en række større svinebrug. En forholdsvis stor andel af markarealerne er græsmarker, som både ligger inden og uden for omdriften. Ellers er den dominerende afgrøde korn, som mest er vintersæd. Dertil kommer en betydelig produktion af vinterraps samt en smule vårsæd.

Videre læsning

Læs mere om Natur og landskab i Frederikshavn Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Kulturlandskaber