Det meste af Gladsaxe Kommune er dækket af tæt bebyggelse og omfattende vejsystemer. I nordvest findes der dog også skov og parklignende skovpartier, mens der ned mod kommunegrænsen i syd ligger enkelte åbne natur- og parkområder. Hvor landbruget i begyndelsen af 1900-tallet dækkede langt hovedparten af kommunens areal, blev det fra 1920’erne og 1930’erne overhalet af byudviklingen. Allerede omkring 1950 dækkede landbruget kun en tredjedel af arealet, og i dag er det stort set forsvundet.

Kulturlandskabets udvikling

Arealanvendelsen i Gladsaxe Kommune i hhv. ca. 1810, ca. 1950 og 2018 viser den markante udvikling, som landskabet har gennemgået de sidste godt 200 år. I begyndelsen af 1800-tallet udgjorde landbrugsarealer m.m. over to tredjedele af kommunens areal og steg op mod år 1900 til ca. 80 %. Siden er landbrugsarealet faldet drastisk. Omkring 1950 dækkede det kun en tredjedel af arealet, og i dag er landbruget så godt som forsvundet. Til gengæld er det bebyggede areal vokset betydeligt. I begyndelsen af 1800-tallet bestod det af få, små bebyggelser, men allerede omkring 1950 dækkede bebyggelser ca. halvdelen af kommunen. I dag er 83 % af kommunens areal dækket af bebyggelse og infrastruktur.

.

Oldtid

Der er gjort fund fra både stenalder, bronzealder og jernalder i Gladsaxe Kommune. Fundene fordeler sig over hele kommunen; både på de sandede jorder i den nordlige del, som skråner ned mod Bagsværd Sø, og på de mere lerede jorder i syd. Det antyder, at Gladsaxe Kommune gennem hele oldtiden har været et ret lysåbent græsningslandskab.

Middelalder

Ved middelalderens begyndelse var hele kommunen dækket af et overvejende åbent agerlandskab. Gladsaxe Sogn blev etableret i 1100-tallet og har siden udgjort grundstenen i den nuværende kommune. Sognet tilhørte agerbygden og bestod af store og mellemstore landsbyer. I landsbyerne Mørkhøj og Bagsværd fandtes der allerede herregårde fra 1100-tallet. Herregårdene tilhørte biskop Absalon.

1536‑1850

Mere end halvdelen af kommunen var under plov i 1688. Efter udskiftningen blev landbrugsdriften intensiveret, så landbrugsarealer m.m. omkring år 1800 dækkede over to tredjedele af kommunen. Vådbundsarealer udgjorde en femtedel af arealet, mens skov dækkede knap en tiendedel. I de sletteprægede ejerlav havde landsbyerne regelmæssigt trevangsbrug.

Ved Reformationen overgik bispegodset til kronen. I 1718 blev det indlemmet i rytterdistriktet, og i 1771 blev det overladt til bønderne i arvefæste.

Efter 1850

Omkring år 1900 indgik ca. 80 % af arealet i landbrugets omdrift. Allerede omkring 1950 havde billedet dog ændret sig markant. Andelen af landbrugsarealer var faldet til en tredjedel. Vådbundsarealerne var yderligere reduceret, hvorimod skovarealet forblev uændret. Til gengæld udgjorde bebyggelse nu langt over halvdelen af arealet. Den daværende Gladsaxe Sognekommune var godt på vej til at blive en forstadskommune.

Søborgområdet blev især i 1920’erne og 1930’erne udbygget med villaer og etageejendomme, og efter 1945 blev der opført rækkehuse og dobbelthuse. I 1930’erne blev der desuden etableret en række industrier i Gladsaxe og Bagsværd. Udviklingen betød, at en række sogne blev udskilt fra Gladsaxe Sogn. Således blev Søborggård Sogn udskilt i 1921, Bagsværd Sogn i 1950, Mørkhøj Sogn i 1960, Stengård Sogn i 1962, Haralds og Søborgmagle Sogne i 1968 og Buddinge Sogn i 1969. Omkring 1890 blev Københavns Landbefæstning anlagt som et sammenhængende bælte med forter i bl.a. Gladsaxe og Bagsværd samt batterier i Tinghøj og Buddinge.

Udnyttelsen af landskabet i dag

Tinghøj Vandreservoir.

.

Gyngemosen

.

I dag er 83 % af Gladsaxe Kommunes areal dækket af bebyggelse og infrastruktur. I Buddinge, Søborggård, Søborgmagle og Gladsaxe Sogne er bebyggelsen særlig tæt og dækker hele 92‑98 % af arealet. Med hhv. 89 og 80 % af arealet er også Mørkhøj og Stengård Sogne meget urbane. Trods den tætte bebyggelse rummer kommunen dog også parker, kirkegårde, kolonihaveforeninger og rekreative områder med stadioner. Store Hareskov, Aldershvile Skov samt Smør- og Fedtmosen dækker en stor del af Bagsværd Sogn, men også ved Nybrovej ud mod Bagsværd Sø og Lyngby Sø i Stengård Sogn findes en del skov- og parkområder. Derudover rummer både Mørkhøj og Haralds Sogne mod syd både våde og tørre naturområder ved Høje Gladsaxe Park og Gyngemose.

Tidligere var kommunens landsbyer omdrejningspunkt for et veludviklet landbrug, både på de sandblandede lerjorder mod syd og på de mere varierende jorder mod nord med både ler-, sand- og humusjorder. I 1951 rummede kommunen stadig 370 ha landbrug, mere end 1.000 svin og enkelte kvægbrug. Markerne er siden blevet bebygget, hvorimod mange af kommunens moser og skove har formået at overleve den kraftige byudvikling. Det tætteste, man i dag kommer på landbrug i Gladsaxe Kommune, er den græsning med får, kvæg og heste, som foregår i forbindelse med plejen af naturarealerne.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Gladsaxe Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Kulturlandskaber