Mens Greve Kommune i dag på mange måder er en forstadskommune, særligt mod øst, var området indtil første halvdel af 1900-tallet et udpræget landbrugsområde, hvor de frugtbare jorder gav god mulighed for en høj opdyrkningsgrad, store landsbyer og højtydende gårde. Urbaniseringen ændrede over en relativt kort periode dette, idet landskabet særligt i sidste halvdel af 1900-tallet blev fyldt med bl.a. tæt bebyggelse og infrastruktur. Mod vest findes dog stadig større landbrugsarealer.
På Kildebrønde Frugtplantage sælges et stort udvalg af frugt og grønt både som pluk‑selv og i plantagens gårdbutik. Af Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix, 2019.
Begrænset anvendelse
Kulturlandskabet i Greve Kommune
Arealanvendelsen i procent i Greve Kommune og landet som helhed i 2015 baseret på topografiske kort.
Arealanvendelsen i Greve Kommune i hhv. 1768 og 2020. I 1700-tallet var området domineret af opdyrkede agre samt mere eller mindre tørre græsningsområder. Jorden var god, og der var ikke plads til egentlig skov. I sidste halvdel af 1900-tallet udvidedes byerne og infrastrukturen parallelt med kystlinjen voldsomt, mens den vestlige del af kommunen stadig i dag er præget af landbrugsland og mindre byer. Der er desuden kommet mindre skove til.
Kulturlandskabets udvikling
Greve Kommune har været bebygget siden stenalderen, hvor kysten og åløbene var attraktive. Ved middelalderens begyndelse etableredes fire sogne i området, mens der efter 1978 dannedes to nye sogne: Mosede Sogn og Karlslunde Strandsogn. Området var i middelalderen præget af bøndergods tilhørende gejstlige institutioner som Roskildebispen og Roskilde Domkirke og overgik efter Reformationen til kronen, Københavns Universitet og Vartov Hospital. I 1672 blev Gjeddesdal oprettet af gehejmeråd Holger Vind som herregård i den nordvestlige del af Greve Sogn. Hele området hørte til agerbygden med høj opdyrkningsgrad og store landsbyer. Disse havde tovangsbrug for at muliggøre store græsningsarealer på den hvilende vang. I 1682 var omkring halvdelen af arealet opdyrket, mens enge omkring år 1800 udgjorde ca. 7 %, og der ingen skov var. Efter udskiftningen intensiveredes landskabsudnyttelsen, så ca. 90 % i 1881 var landbrugsland, mens ca. 5 % var enge. I takt med den begyndende urbanisering var landbrugsarealet i 1950 faldet til ca. 80 %. I perioden 1781‑88 anlagdes landevejen Klovtofte-Køge gennem den nuværende Greve Kommune. Kommunen fik jernbaneforbindelse gennem S-togsnettets udvidelse mod syd i 1976. I 2019 blev den nye gennemgående jernbane mellem København og Ringsted indviet.
Udnyttelsen af landskabet i dag
Kommunen domineres af lige dele bebyggelse (47 % af arealet) og åbne marker med agerbrug (ligeledes 47 %), men kun ganske små skovbevoksede arealer (3 %) og meget begrænsede områder med såvel tørre som våde naturtyper (dækkende hhv. 1 % og 2 % af kommunens areal).
Som et led i Fingerplanen er områderne på østsiden af Køge Bugt Motorvejen nu næsten fuldt bebyggede, mens de flade bundmorænelandskaber på egnen omkring Karlslunde, Tune og Greve fortsat domineres af landbrug og gartneri, dækkende hhv. 59 %, 58 % og 53 % af arealet omkring de tre tidligere landsbyer. Ligeledes er der i Kildebrønde, op mod Lille Vejleå på grænsen til Ishøj Kommune, en del åbne markarealer og gartnerier.
Flere mindre vandløb udmunder ved kysten og har givet anledning til dannelse af humusrige vådbundsjorde, bl.a. længst mod syd ved Karlslunde Mose. Ved kysten ses desuden havneanlæg til lystbåde ved Mosede mod syd og særligt omkring den stort anlagte Greve Marina mod nord. Som konsekvens af de mange anlagte veje og bebyggede arealer og store behov for grundvand til drikkevandsforsyning er egnens vandreservoirer under pres, og pumpninger må flyttes længere ind i landet, både for at hindre indsivning af saltvand og for at sikre rent drikkevand uden miljøfremmede stoffer.
Som markeret ved etableringen af Tune Landboskole i 1871 og det tilhørende Landbrugets Informationskontor i 1967 blev Greveegnen, med sine gode dyrkningsjorder og placeringen mellem land og by, et væsentligt omdrejningspunkt for jordbrugets udvikling. Landbrugets uddannelsescenter flyttede til Aarhus i 1999, og strukturudviklingen i Greve Kommune mod større bedrifter er ikke fulgt med det øvrige land. Således kan kommunen ikke længere byde på bedrifter med malkekøer, men rummer stadig en vigtig højtydende kornavl (hele 68 % af landbrugsarealet mod 56 % på landsplan). Der er desuden vinmarker på grusterrasserne i Hedeland nordvest for Tune.
Videre læsning
Læs mere om natur og landskab i Greve Kommune
Læs også om
- Greve Kommunes geologi
- Greve Kommunes landskaber
- Greve Kommunes klima
- Skove i Greve Kommune
- Det åbne land i Greve Kommune
- Ferske vande i Greve Kommune
- Kyster i Greve Kommune
- Natur- og landskabsforvaltning i Greve Kommune
Se alle artikler om Kulturlandskaber
