Arealanvendelsen i Gribskov Kommune i hhv. 1768 og 2017. Kortene viser de betydelige forandringer, landskabet har gennemgået de sidste knap 250 år. Blandt de mest markante ændringer er afvandingen af den store Søborg Sø nord for Gribskov, anlæggelsen af Tisvilde Hegn på flyvesandsområderne i nordvest, de store sommerhusbebyggelser langs kysten samt udviklingen af byerne Helsinge, Gilleleje og Græsted. Bemærk, at kortet fra 1768 ikke viser landsbyerne.
.
Selv om Gribskov Kommune har et forholdsvis stort skovareal og en lang kystlinje, har landbruget også fundet plads. Med 42 % ligger andelen af landbrug et godt stykke under landsgennemsnittet, men dog betydeligt over andelene i nabokommunerne mod øst og vest. I Hillerød og Fredensborg Kommuner mod syd og sydøst ligger andelen af landbrug mere eller mindre på niveau med Gribskov Kommune.
.
Den gennemsnitlige bedriftsstørrelse i ha i Gribskov Kommune og landet som helhed. Udviklingen mod større bedrifter er gået forholdsvis langsomt siden 1971, og i dag er den gennemsnitlige bedriftsstørrelse i Gribskov Kommune således mindre end halvdelen af landsgennemsnittet.
.
Arealanvendelsen i procent baseret på historisk statistik og topografiske kort indenfor Gribskov Kommunes nuværende grænser. Definitionerne af de forskellige arealkategorier har skiftet over tid, hvorfor direkte sammenligninger skal gøres med forsigtighed.
.
De lyng- og kratbevoksede bakker i det fredede Rusland danner skarp kontrast til det omgivende landbrugsland.
.

Landskabet i Gribskov Kommune er meget varieret. Mod sydøst ligger den store Gribskov, mens nordkysten karakteriseres af tæt bebyggelse i form af gamle fiskerlejer og store sommerhusområder. Imellem disse findes et åbent landbrugslandskab i småskala.

Da opdyrkningen nåede sit højdepunkt i slutningen af 1800-tallet, dækkede landbruget omkring to tredjedele af den nuværende kommune. Siden er andelen af landbrug faldet og ligger med 42 % i dag betydeligt under landsgennemsnittet. Selv om korn udgør den største andel af de dyrkede afgrøder, er andelen af græs og andet grøntfoder også høj. Det skyldes ikke mindst, at kvæg udgør en stor andel af husdyrproduktionen. Derimod er svineproduktionen lav.

Den gennemsnitlige bedriftsstørrelse er forholdsvis lille, og bedrifterne i kommunen omfatter bl.a. mange mindre fritidsbrug. Strukturudviklingen mod større bedrifter har derfor heller ikke været så stor som i resten af landet.

Kulturlandskabets udvikling

Oldtid

Talrige fund viser, at oldtidens mennesker færdedes over det meste af det område, som i dag udgør Gribskov Kommune. Der er gjort særlig mange fund fra stenalderen, især omkring Esrum Å og Søborg Kanal, som dengang var fjordarme, samt på grænsen mellem lerjorden og sandjorden.

Også i bronzealderen var kysten med sine gode muligheder for jagt og fiskeri mål for stor menneskelig aktivitet. Hovedvægten af fundene fra denne periode er dog gjort på kanten af lerjorden, ligesom man begynder at gøre flere fund i den vestlige del af kommunen.

Det samme mønster gør sig gældende i jernalderen, hvor menneskene har sat mange spor i både den nordøstlige og vestlige del af kommunen. Det skyldes sandsynligvis, at de indre dele af kommunen også i oldtiden har været mere eller mindre skovdækkede. Fund fra omkring Kristi fødsel viser, at der hist og her har været åbninger i skoven, hvilket tyder på et begyndende græsningslandskab.

Middelalder

Det forskelligartede landskab satte sit tydelige præg på udnyttelsen i middelalderen. I sydøst begrænsede Gribskov muligheden for landbrug, og den fåtallige bosætning kom til udtryk i form af enestegårde. Bosætningen afspejlede sig også i sognedannelsen, der her var domineret af det arealmæssigt store Esbønderup Sogn. Dette sogn og de nærliggende områder hørte derfor til skovbygden.

I fx Blistrup, Vejby og Ramløse Sogne var landskabet noget mere opdyrket, og bosættelsen tog form af større landsbyer. Disse sogne hørte til agerbygden. Landsbyerne er her af gammel oprindelse, da mange af stednavnene har rod helt tilbage i jernalderen. I middelalderen ejede Esrum Kloster, som ligger nord for Gribskov, betydeligt bøndergods i området og prægede landskabet med oprettelsen af ladegårde, de såkaldte grangier.

1536-1850

Mod slutningen af 1600-tallet lå den samlede opdyrkningsgrad på 29 %. Det dækkede dog over store variationer, således at mere end 54 % af arealet i Vejby Sogn var opdyrket, mens det kun gjaldt for 10 % i Esbønderup Sogn. I år 1800 lå det samlede skovareal på 20 %, men med en tilsvarende, underliggende variation. Derimod var vådområderne mere jævnt fordelt og dækkede tilsammen 25 % af arealet.

Trevangsbrug var det gennemgående dyrkningssystem i alle kommunens landsbyer. Efter år 1500 opstod der fiskerlejer som Gilleleje, Rågeleje og Villingebæk langs kysten. I denne periode blev Tibirke Sogn hårdt ramt af sandflugt. Den medførte, at dyrkede marker måtte opgives, og at landsbyerne Torup og Tibirke Asserbogård blev lagt øde. Først med tilplantningen af Tisvilde Hegn lykkedes det at bremse sandflugten.

En meget stor del af bøndergodset var krongods. Det fortsatte indtil udskiftningen og den overgang til arvefæste, som blev resultatet af Den lille Landbokommissions arbejde i 1784.

Efter 1850

Den mere intensive udnyttelse af landskabet fortsatte efter udskiftningen. Det betød, at to tredjedele af jorden var under omdrift i 1881. Skovarealet udgjorde 25 %, mens vådbundsarealerne var reduceret til 5 %. Frem mod 1950 faldt det dyrkede areal til 58 %, mens skovarealet voksede til 27 %. De bebyggede områder på nordkysten begyndte også at fylde i landskabet. Det gjaldt ikke mindst anlæggelsen af sommerhuse, som især voksede frem efter 1960. Anlæggelsen af jernbaner blev en katalysator for kystturismen og den generelle bymæssige udvikling; først med jernbanen mellem Hillerød og Græsted i 1880 og derfra videre i etaper over Gilleleje til Hornbæk frem mod 1916 samt med jernbanen mellem Kagerup og Tisvildeleje, som blev anlagt i etaper 1897‑1924.

Udnyttelse af landskabet i dag

Arealanvendelsen i procent i Gribskov Kommune og landet som helhed i 2016 baseret på topografiske kort.
.

Landskabet i Gribskov Kommune kendetegnes i dag af et stort skovareal, som dækker 21 % af kommunen. Ret beset er kommunen dog også en landbrugskommune med store, åbne arealer. Flere steder har tidligere tiders afvandinger sat deres præg på landskabet. Det er særlig tydeligt omkring Søborg Sø, som inden afvandingen var landets fjerdestørste sø. Ellers præges kommunen af en meget varierende jordbund. Sandjord og lerblandede sandjord dominerer, men omkring Helsinge findes også områder med sværere lerjord, og i lavbundsområderne findes en del humusjord, mens der langs kysten optræder grovere sandjord (fx i de store tilplantede områder i Tisvilde Hegn).

Landbruget præger især landskaberne mellem kysten og byerne Ramløse, Helsinge , Græsted og Esbønderup længere inde i landet. Husdyrproduktionen tegner sig for en stor andel kvæg, som med 67 % af dyreenhederne langt overstiger landsgennemsnittet på 38 %. Dertil kommer en svindende svineproduktion, der fra 1980 til 2010 oplevede et fald på godt 70 %. I samme periode faldt landbrugsarealet med ca. en femtedel. Sammenligner man med kommunerne nærmere København, er dette fald dog relativt lille. I det hele taget er den gennemsnitlige bedriftsstørrelse lav, og strukturudviklingen mod større bedrifter har været mindre her end i landet som helhed. Kommunen rummer også mange, mindre fritidsbrug, hvilket forklarer det store antal heste, der udgør hele 14 % af dyreenhederne. De store andele af kvæg og heste afspejler sig også i de dyrkede afgrøder. Således udgør græs uden for omdriften ca. 13 % af landbrugsarealet mod et landsgennemsnit på ca. 9 %. Tilsvarende udgør andelen af græs og andet grøntfoder i omdrift ca. 25 % af arealet mod godt 20 % på landsplan. Den største andel af afgrøderne består dog af korn, som udgør ca. 46 % af arealet mod 55 % på landsplan. Derudover anvendes 9 % af arealet til produktion af raps og andet industrifrø, hvilket overstiger landsgennemsnittet på 6 %.

På trods af de ret store landbrugsarealer og den høje andel af sandjorder foregår der ikke markvanding af betydning. Især i lavbundsområderne sker der derimod en del dræning. En stor del af Gribskov Kommune afvander til Kattegat, der har en forholdsvis god økologisk tilstand. De mange skove, søer og vådområder bidrager til at rense vandet, og næringsstofbelastningen af kystvandmiljøet er derfor forholdsvis lav. Til gengæld er kommunens ferske vande særligt følsomme over for fosfor, og især i sommermåneder med lav nedbør kan der opstå problemer med for høje næringsstofkoncentrationer.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Gribskov Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Kulturlandskaber