Slotskvarteret ved Hørsholm Kirke
Slotskvarteret ved Hørsholm Kirke. Af . Begrænset anvendelse

Kulturlandskabet i Hørsholm Kommune

Arealanvendelsen i Hørsholm Kommune i hhv. 1768 og 2017 viser de betydelige forandringer, landskabet har gennemløbet de sidste godt 250 år. Væksten i de bymæssige bebyggelser er særlig udtalt, især i den østlige del omkring Hørsholm. Det skal dog bemærkes, at kortet fra 1768 ikke viser landsbyerne, som på daværende tidspunkt kun fyldte lidt i landskabet. Selv om skovarealet næsten er halveret i perioden, ligger det med 22 % i dag stadig betydeligt over landsgennemsnittet på 16 %. Arealet med agerjord ligger på næsten samme niveau i de to tidssnit, men har været udsat for betydelige udsving i den mellemliggende periode. Således har agerjorden i perioder fyldt mere end tre gange så meget, som den gør i dag.

SDFE

.
Licens: Begrænset anvendelse

Helsingørmotorvejen deler Hørsholm Kommune i to ret forskellige dele. I øst præges landskabet af de tætbebyggede områder ved Rungsted, Kokkedal og Hørsholm samt af skoven Folehave i syd og golfbanen i nord. Derimod er den vestlige del mere åben, og det er her, man finder kommunens landbrugsarealer.

Mod slutningen af 1800-tallet var to tredjedele af kommunen dækket af landbrug, men siden er landbrugsarealet faldet betydeligt, så det i dag kun udgør ca. 20 % af kommunens areal. Husdyrholdet er begrænset og domineres af heste. Det vidner om et stort antal hobby- og deltidsbrug, hvilket også afspejler sig i den gennemsnitlige bedriftsstørrelse, som er tilsvarende lille.

Kulturlandskabets udvikling

Oldtid

I oldtiden bestod landskabet i den nuværende Hørsholm Kommune formentlig af både skov og lysåbne arealer. De gode muligheder for jagt og fiskeri betød dog, at folk i stenalderen overvejende bosatte sig ved den store Sjælsø og langs kysten. Det samme gjorde sig gældende i bronzealderen, hvorfra de fleste fund er gjort inden for et 3 km bredt bælte langs kysten. I jernalderen begyndte befolkningen derimod at bevæge sig længere tilbage fra kysten, og sporene fra denne periode findes spredt i det indre af kommunen.

Middelalder

Området ud mod kysten var sandsynligvis skovdækket i middelalderen, og der har derfor ikke fundet nogen selvstændig sognedannelse sted her. Til gengæld var Blovstrød og Birkerød Sogne så store, at de kunne dele hele den nuværende kommune mellem sig. Den østlige del bestod hovedsagelig af enestegårde, mens den vestlige del var præget af større landsbyer. Hele kommunen hørte dog til skovbygden og var i overvejende grad præget af stednavne fra yngste navnelag, hvilket især gjaldt de mange rydningsbebyggelser.

1536-1850

Omkring 1688 indgik ca. en femtedel af kommunens landskab i landbrugets rotation. Lidt under halvdelen af kommunen var skovdækket omkring år 1800, mens enge og græsningsarealer hver især udgjorde knap en femtedel. I den vestlige del af kommunen lå der overvejende landsbyer, som benyttede sig af trevangsbrug, mens den østlige del var præget af enestegårde uden dyrkningsfællesskab og små landsbyer med alsædebrug og store græsningsarealer.

Hørsholm Kommune indgik i krongodset Hirschholm, hvortil kronbønderne indtil frasalget efter 1759 leverede afgifter og hoveri. Fra 1739 arbejdede kronen på, at Hørsholm kunne blive en købstad med udgangspunkt i slottet. Hørsholm Sogn blev udskilt i 1790, hvilket var et udtryk for både den landbrugsmæssige ekspansion og bydannelsen. Den Militære Klædefabrik etableredes ved Usserød Å omkring år 1800 og medvirkede på sigt til den bymæssige vækst i den nordøstlige del af kommunen.

Efter 1850

Efter udskiftningen blev landskabsudnyttelsen intensiveret, og mere land blev omdannet til landbrugsland, så landbrugsarealet i 1881 udgjorde to tredjedele af kommunens landskab. Derimod faldt skovarealet til omkring en fjerdedel, mens engene blev reduceret betydeligt.

I 1950 var udviklingen dog vendt, og selv om skovarealet holdt sig nogenlunde stabilt, udgjorde landbrugsarealet nu kun 39 %. Samtidig var den bymæssige bebyggelse steget til næsten en tiendedel af kommunens areal, hvilket var et udtryk for den urbanisering, der især var foregået i den østlige del af kommunen. Også infrastrukturen satte et markant aftryk med tre linjeføringer, som går nord-syd gennem kommunen.

Udnyttelsen af landskabet i dag

Hørsholm Kommune præges i dag af afvekslende bebyggelser og infrastruktur, som tilsammen dækker næsten 50 % af arealet. Skovarealet er med 22 % dog også ganske stort og overstiger tydeligt landsgennemsnittet på 16 %. De største skovområder ligger syd for Hørsholm og i Sjælsø Lund. Dertil kommer en del våde naturområder, hvis andel svarer til landsgennemsnittet på ca. 7 %. De findes især i forbindelse med Usserød Å. Andelen af tørre naturområder ligger med 1,9 % derimod ca. 1 procentpoint under landsgennemsnittet og koncentrerer sig overvejende i området langs Sjælsø og ved Sjælsmark Kaserne. Her findes også enkelte landbrugsarealer, som dog er af temmelig ekstensiv karakter.

De sandblandede lerjorder og lerblandede sandjorder gør kommunen velegnet til landbrug. Alligevel udgør andelen af landbrug kun ca. 21 % af kommunens areal, hvilket svarer til godt en tredjedel af landsgennemsnittet. I de seneste årtier er bedriftsstørrelsen kun vokset meget lidt og ligger med ca. 30 ha/bedrift under halvdelen af landsgennemsnittet. Også husdyrholdet er meget begrænset. Målt i dyreenheder domineres det helt af hestehold, hvilket afspejles i den tilhørende høje andel af vedvarende græsarealer i forhold til marker i omdrift.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Hørsholm Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Kulturlandskaber