Arealanvendelsen i procent i Haderslev Kommune og landet som helhed i 2015 baseret på topografiske kort.
.
Arealanvendelsen i Haderslev Kommune i hhv. 1780‑1805 og 2019 viser de betydelige forandringer, som landskabet har gennemgået. Særlig iøjnefaldende er hedearealerne, der omkring år 1800 dækkede ca. 15 % af kommunens areal, men i 2019 var reduceret til blot en enkelt procent. Sammen med vådbundsarealerne er hederne hovedsagelig erstattet af landbrugsland, om end der især omkring Haderslev og Vojens også har været en betydelig byvækst. I dag dækker bebyggelse og infrastruktur 10 % af kommunen, hvilket dog er betydeligt under landsgennemsnittet på 13,3 %. Bemærk, at kortet fra 1780‑1805 kun viser købstaden Haderslev og ikke landsbyerne.
.
Fra Højrup Kirke i Haderslev Kommunes sydvestlige del er der god udsigt over Gels Ådals nyhøstede marker, som stråler gyldent i solen. Gels Ådal er en smeltevandsdal fra sidste istid, der strækker sig gennem det bakkeø- og hedeslettelandskab, som præger den del af kommunen, der ligger vest for Hovedstilstandslinjen.
.

Beliggenheden på begge sider af Den Jyske Højderyg og Hovedstilstandslinjen giver Haderslev Kommune en stor variation i landskabet, hvilket også afspejles i arealanvendelsen. På de sandede jorder i vest dominerer åbne kvægbrugslandskaber, og større skove og plantager danner mosaikker med resterne af fordums vidtstrakte hedearealer, mens ådale med store græsningsarealer gennemskærer hedesletten fra øst til vest. Omvendt præges landskabet i øst af bakkede, frugtbare moræner med kornmarker og gamle løvskove.

Samlet set dækker landbrug og gartneri hele 69 % af landskabet. En stor del af produktionen er økologisk, hvilket bl.a. skyldes en stor økologisk malkekvægsproduktion i vest. I den østlige del af kommunen findes desuden en betydelig produktion af svin og fjerkræ.

Kulturlandskabets udvikling

Kulturlandskabet fremtræder tredelt med agerbygden mod øst, hvor området præges af frugtbare morænejorder, større landsbyer og småskove, hedebygden på de mindre frugtbare jorder i bakkeø- og hedeslettelandskabet mod vest samt skovbygden ved de større skove i den midterste del på og omkring Hovedstilstandslinjen.

Ved oldtidens slutning prægede ældre navne fra jernalderen stednavnene omkring Haderslev og Gram, og i begyndelsen af middelalderen blev der etableret ca. 24 sogne i det område, som i dag udgør Haderslev Kommune. I vest kender man to nedlagte kirker, Arvad og Lilholt, fra senmiddelalderen. Dertil kommer flere herregårde, herunder også kongelige anlæg. Det gælder fx Gram, der i Kong Valdemars Jordebog fra 1231 var et kongeligt gods. Ejerskabet skiftede senere til sønderjyske hertuger eller holstenske grever for i 1664 at komme på grev Schacks hænder. Også borgen Tørning kendes fra middelalderen med et stort voldsted. Det var sæde for adelsslægterne Limbek og Ahlefeldt, og blev i 1494 overtaget af kong Hans. De mange herregårde i øst blev i 1500-tallet opkøbt af hertugerne og forsvandt. Til gengæld var der flere større frigårde, som blev etableret i 1400‑1500-tallet med en række særrettigheder og var ejet af selvejerbønder.

I øst kom landboreformerne tidligt, mens de fleste landsbyer i vest først blev udskiftet efter 1771. Omkring år 1800 var knap 15 % af kommunens areal skov. Der var mest skov i øst, mens ca. 15 % af arealet i især den vestlige del var hede. Det meste af heden overlevede til op i 1800-tallet, hvorefter den måtte vige for den stigende opdyrkning. I 1913 var to tredjedele af kommunens landskab agerjord, hvilket var vokset til tre fjerdedele omkring 1950. På det tidspunkt udgjorde skovarealet ca. 10 %, og heden var skrumpet ind til kun en enkelt procent. Under den preussiske periode blev der omkring år 1900 oprettet en række domænegårde i øst. Efter genforeningen i 1920 blev disse gårde overtaget af Statens Jordlovsudvalg, og der blev oprettet en række statshusmandsbrug på jorderne. Også fra herregården Olufskær blev der etableret 18 statshusmandsbrug, mens der så sent som i 1949 blev udstykket syv statshusmandsbrug fra Gram Slot.

Læs videre om

Udnyttelsen af landskabet i dag

Med 69 % af arealet dominerer landbrug og gartneri landskabet i kommunen, og på nær i Gammel Haderslev Sogn og Haderslevs Vor Frue Domsogn dækker det over halvdelen af arealet i alle kommunens sogne. Både andelen af våde og tørre naturtyper samt skov ligger derimod under landsgennemsnittet.

Arealanvendelsen er mest varieret i de tættest befolkede områder omkring den inderste del af fjorden i Haderslev og Starup, i industriudviklingsaksen ved de opdæmmede Stevning og Haderslev Damme længere inde i dalen og ved jernbanen gennem Vojens. Her ses, foruden en ret omfattende by-, industri- og infrastrukturudvikling, senest i forbindelse med motorvej E45, også flere bynære skove. I det hele taget rummer de kuperede egne langs Den Jyske Højderyg flere værdifulde, gamle skove, krydret med rekreative anvendelser og sommerhusområder ved fx Diernæs og Kelstrup Strande på Lillebæltskysten. Længere inde i landet rummer bl.a. Gram og Højrup Sogne ligeledes en del skovbevoksninger, som tilsammen dækker hhv. 20 og 23 % af sognearealerne. Skovene er her repræsenteret ved ældre godsejerskove og plantager, som hænger sammen med rester af det tidligere store hedeareal vest for Hovedstilstandslinjen.

De højeste opdyrkningsgrader findes på de fladere moræneplateauer omkring Haderslev Fjord, især i Maugstrup Sogn og Grarup Sogn hhv. nord og syd for fjorden, hvor mere end 80 % af arealet er dækket af landbrug. Også på bakkeøerne i vest er andelen med landbrug høj.

Landbruget er forholdsvis varieret og omfatter alle de forskellige former for husdyrproduktion og højtydende planteavl. Typerne af afgrøder afspejler nogenlunde gennemsnittet for resten af landet. På de mest frugtbare morænelersjorder i øst, hvor der typisk ikke er behov for vanding, findes hovedsagelig vinterkornmarker i sædskifte med raps og andre industrifrø i kombination med intensiv svine- eller fjerkræproduktion. På de mere sandede jorder i vest, hvor der ofte kan vandes, præges afgrøderne i højere grad af sædskifter med græs og andre grovfoderafgrøder. Det er også her, at hovedparten af kvægbruget, der netop aftager disse afgrøder, er koncentreret. En væsentlig andel af især malkekvægbruget drives økologisk, heriblandt bruget på Gram Slot. Samlet set udgør det økologiske landbrug 13 % af arealet i kommunen. Det er betydelig over landsgennemsnittet på ca. 10 %, men svarer nogenlunde til gennemsnittet for hele Sønderjylland, der i 2018 lå på 14 %.

Også historisk set har egnen omkring Haderslev haft en betydelig husdyrproduktion og et intensivt dyrket landbrugsareal, og i modsætning til landet som helhed har det ikke oplevet den samme nedgang. Det skyldes bl.a. en mere konkurrencedygtig bedriftsstruktur med væsentlig større bedrifter end landsgennemsnittet. Gennem generationer er kvægproduktionen blevet understøttet af lukrative afsætningsmuligheder via Hærvejen mod Tyskland og af den sikre produktion af hø og græs i ådalene. Dette billede er opretholdt frem til i dag med forholdsvis mange kvægbrug, især i oplandet til Gram Å, og den fortsatte græsning i ådalene.

Læs videre om

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Haderslev Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Kulturlandskaber