Nutidens landskab i Helsingør Kommune er meget varieret og omfatter både et af Sjællands største byområder, store skove, mere spredte landbrugslandskaber og en righoldig kystnatur. Bebyggelse og infrastruktur fylder forholdsvis meget og dækker ca. 30 % af kommunens samlede areal mod et landsgennemsnit på ca. 13 % (se Figur 1). Især den nordøstlige del af kommunen er præget af bebyggelse og infrastruktur ved den gamle havne- og færgeby Helsingør, hovedsagelig centreret omkring domkirken og Kronborg.
Med en andel på ca. 30 % fylder landbruget derimod kun lidt i sammenligning med en andel på ca. 61 % for landet som helhed. Selv om landbrugsjorderne overvejende ligger langt fra kysten, findes de paradoksalt nok på de mere sandede jorder. Det skyldes dog, at mange af de mere lerede jorder omkring Helsingør og langs kysten i dag er bebyggede. De største andele med landbrug findes syd for Hornbæk, hvor 41 % af arealet er dækket af landbrug, i Tikøb med 38 % af arealet og omkring Gurre med 33 % af arealet. Også skovarealet er stort og overstiger med en andel på 30 % markant landsgennemsnittet på 16 %. I Hellebæk og Gurre Sogne dækker skovene hhv. 47 og 39 %.
Spredt i landskabet findes en del vådområder og tilhørende humusjorder. Det gælder især omkring Hellebæk og i skovene ved Tikøb og Gurre.
Siden 2. Verdenskrig er det totale landbrugsareal i Helsingør Kommune faldet fra over 5.000 ha i 1950 til små 4.000 ha i dag. De seneste 30‑40 år har landbrugsarealet dog holdt sig forholdsvis stabilt. Samtidig har strukturudviklingen mod større bedrifter været mindre udpræget i Helsingør Kommune end i landet som helhed. I 1971 lå den gennemsnitlige bedriftsstørrelse således næsten på niveau med landsgennemsnittet på godt 20 ha, mens den i 2010 kun var steget til gennemsnitligt 34 ha mod hele 64 ha i landet som helhed (se Figur 2).
Sammensætningen af de dyrkede afgrøder har derimod ændret sig en del. Således dyrkes der i dag mindre korn og mere græs end tidligere. Dertil kommer en ganske stor produktion af industrifrø som raps mv. Med 46 % af arealet er korn dog stadig den altdominerende afgrøde. Desuden rummer kommunen også enkelte væksthuse og arealer med gartneri.
Også husdyrholdet har været jævnt faldende over de seneste årtier, og i 2010 udgjorde antallet af dyreenheder kun 22 % af, hvad det var i 1980. Især antallet af svin og fjerkræ er faldet drastisk og udgør i dag kun en ubetydelig andel af dyreenhederne i kommunen. I 2010 udgjorde pelsdyr 5 % af dyreenhederne, men målt i mængder er også denne produktion meget begrænset. Blandt husdyrene dominerer kvæg med 57 % af dyreenhederne, men også antallet af heste er med 34 % ganske betydeligt. Andelen af græsarealer uden for omdriften er med ca. 14 % af arealet højere end landsgennemsnittet på 9 %. Disse arealer afgræsses typisk af kvæg, heste eller får og er derfor et godt udtryk for kommunens mange deltids- og hobbylandbrug. Derudover understreger de, at kommunen har mange magre jorder, som ofte egner sig bedre til græs end til produktion af korn og andre næringskrævende afgrøder.
De forholdsvis sandede jorde i kommunen har en ringe evne til at tilbageholde næringsstoffer. Alligevel er tabet af næringsstoffer til miljøet begrænset. Det skyldes dels kommunens store arealer med skov og vådområder, dels at landbruget er ret ekstensivt med få husdyr, få drænede arealer og næsten ingen markvanding. Derimod udgør udledning af spilde- og overfladevand fra de bymæssige bebyggelser et potentielt problem, om end den kraftige strøm gennem Øresund betyder, at kystvandene her er forholdsvis rene og robuste over for miljøpåvirkninger.