Høstgul kornmark ved Æbelholt af . Begrænset anvendelse

Kulturlandskabet i Hillerød Kommune

Med sin beliggenhed i hjertet af Nordsjælland rummer Hillerød Kommune både gamle skovområder, åbne landbrugslandskaber og stadigt voksende bymæssige bebyggelser med tilhørende infrastruktur, især omkring Hillerød. Store skovområder findes på de overvejende sandede jorder mod øst. På de lerede jorder syd for Arresø i den vestlige del af kommunen præges landskabet derimod af landbrug, om end både udbredelsen og produktionsomfanget har været faldende i de seneste årtier.

Kulturlandskabets udvikling

Arealanvendelsen i Hillerød Kommune i hhv. 1768 og 2017 viser de betydelige forandringer, landskabet har gennemløbet de sidste godt 250 år. Mest markant er skovarealet, som i perioden er faldet med 10 procentpoint. Andelen af skov steg dog kraftigt efter 1950, og trods det overordnede fald ligger det i dag 10 procentpoint over landsgennemsnittet. Vådbundsarealerne, især i den vestlige del af kommunen, er halveret. Derimod er andelen af bebyggelse steget betydeligt, hvilket særligt gælder den østlige del af kommunen omkring Hillerød. Bemærk, at kortet fra 1768 kun viser købstaden Hillerød og ikke landsbyerne.

.

Tabel. Arealanvendelsen i procent baseret på historisk statistik og topografiske kort inden for Hillerød Kommunes nuværende grænser. Definitionerne af de forskellige arealkategorier har skiftet over tid, hvorfor direkte sammenligninger skal foretages med forsigtighed.

.

Oldtid

Opdelingen af kommunens kulturlandskab kommer allerede til udtryk i oldtiden, hvor beboelse og opdyrkning især var samlet i kommunens vestlige del, mens den østlige dels morænesandjord overvejende var skovdækket. Fra stenalderen er der gjort en række fund omkring både morænelersområderne og sandaflejringerne i den sydvestlige del af kommunen. Også i bronzealderen koncentrerer sporene fra menneskelig aktivitet sig i disse områder.

I jernalderen var den østlige del af kommunen, omkring Gribskov, i vid udstrækning dækket af bøgeskov. Op gennem jernalderen foregik der her en gradvis, men beskeden rydning, som kulminerede omkring Kristi fødsel. Det til trods er der kun spredte spor efter bosætning i denne del af kommunen.

Middelalder

Ved middelalderens begyndelse var kulturlandskabet stadig tydeligt opdelt. Den vestlige del var den mest opdyrkede og tilhørte agerbygden. Her blev dannet middelstore sogne, som bestod af store landsbyer, hvis navne ofte hørte til de ældste navnelag. I den østlige del var skovdækket derimod tæt. Det resulterede i store sogne, som enten bestod af enestegårde eller små landsbyer, hvilket var særlig tydeligt i Nødebo Sogn. Op gennem middelalderen foregik der en gradvis skovrydning for at give plads til især græsning og korndyrkning.

Derudover har kommunen været præget af godsbesiddelser. I den østlige del lå herregårdene Favrholm og Hillerødsholm, mens klostrene Æbelholt og Esrum havde bøndergods i både vest og øst.

1536‑1850

Prospekt fra 1800-tallets begyndelse af Frederiksborg Ladegård, også kaldet Hillerødsholm. Det var her, det kongelige stutteri holdt til. I forgrunden ses landarbejdere i færd med at høste, og i baggrunden ses Frederiksborg Slot.

.

Efter at have opkøbt herregårdene Favrholm og Hillerødsholm etablerede Frederik 2. Frederiksborg Slot i 1560. Det lagde grunden til slotsbyen Hillerød og til etableringen af stutterier og Store Dyrehave, som Christian 5. udnyttede til parforcejagt. Således blev skovens andel i landskabet styrket på bekostning af bondelandskabet, hvilket bevirkede, at skoven omkring år 1800 fyldte mere end en tredjedel af landskabet. Skoven dominerede i øst og udgjorde 70‑80 % af Frederiksborg Slotssogn og Nødebo Sogn, hvorimod nogle af sognene i vest var helt uden skov. Det opdyrkede land udgjorde omkring 1688 ca. en fjerdedel af kommunen, men med en klar overvægt i vest. Omkring år 1800 dækkede engområder 25 %, mens græsningsarealer udgjorde ca. 15 %.

I landsbyerne benyttede man sig af trevangsbrug. Derimod var fx Nødebo Sogn og egnen omkring Hillerød præget af enkeltliggende gårde uden fællesskab. Store dele af kommunens bøndergods var krongods frem til landboreformerne efter 1784. Ved statens mellemkomst blev Karlebo Overdrev i 1795 udstykket i 79 husmandslodder a 4‑5 tønder land.

Efter 1850

Efter udskiftningen blev opdyrkningen kraftigt intensiveret, og i 1881 indgik tre fjerdedele af landskabet i landbrugets rotation. For sin tid var skovarealet med 15 % stadig stort, hvorimod andelen af vådområder var faldet til 6 %. Omkring 1950 var fordelingen stort set den samme, og kommunen fremstod fortsat todelt med en meget opdyrket landbrugsdel i vest og en østlig del, som var præget af skov samt bebyggelse omkring Hillerød.

Fra 1922 skete der en udstykning af 28 statshusmandsbrug fra gården Trollesminde syd for Hillerød. Dermed skiftede området karakter fra storlandbrug til småbrug. Den fremvoksende infrastruktur i form af først landeveje, siden jernbaner og motortrafikvej betød, at Hillerød og dens omgivelser efterhånden fik en central placering i kommunen.

Udnyttelsen af landskabet i dag

Figur 1. Den gennemsnitlige bedriftsstørrelse i ha i Hillerød Kommune og landet som helhed. I modsætning til den kraftige udvikling mod større bedrifter, som hele landet oplevede 1971‑2010, er den gennemsnitlige bedriftsstørrelse kun steget lidt i Hillerød Kommune. I 2010 udgjorde den således kun lidt over halvdelen af landsgennemsnittet.

.

Landbrugslandskab mellem Ullerød og Meløse i den centrale del af Hillerød Kommune. Frem til udskiftningen var store dele af dette område skovdækket. I forbindelse med den intensivering af landskabsudnyttelsen, som udskiftningen medførte, blev det ryddet og opdyrket og repræsenterer i dag en af kommunens mest opdyrkede dele.

.

Figur 2. Arealanvendelsen i procent i Hillerød Kommune og landet som helhed i 2016 baseret på topografiske kort.

.

Med 43 % udgør landbruget stadig den største del af arealet i Hillerød Kommune. Andelen er størst på de mest lerede jorder mod syd og vest. Således dækker landbruget hele 84 % af Strø Sogn syd for Skævinge og 73 % af Uvelse og Gørløse Sogne. I det hele taget har landskaberne ved Arresø, syd for Pøleå og omkring Havelse Å gennem generationer været præget af høj opdyrkning. Alligevel er det især de store, gamle, men stadigt voksende skove med tilstødende byområder, der karakteriserer kommunen. Særligt omkring Nødebo nord for Hillerød og i Præstevang sydøst for byen dækker skovene op mod 70‑80 % af arealet. Det samlede skovareal udgør 26 % af kommunen mod et landsgennemsnit på 16 %. Bebyggelse og infrastruktur dækker 17 % af kommunens areal mod 13 % på landsplan og findes især omkring Hillerød.

Vådområder og tilhørende tørveprægede jorder ligger spredt i landskabet på både de sandede og de mere lerede morænepartier. Sammen med de større vådområder langs bredderne af Arresø, Esrum Sø og Havelse Å udgør de 13 % af kommunens areal, hvilket er næsten det dobbelte af landsgennemsnittet på 7 %. Dertil kommer en del vandlidende, drænede marker. Derimod rummer kommunen kun få tørre naturområder.

Korn dominerer de dyrkede afgrøder og udgør i dag ca. 56 % af den landbrugsmæssige arealanvendelse. Tidligere var korndyrkning endnu mere udbredt og udgjorde i 1970’erne og først i 1980’erne næsten 70 %. Kornet blev hovedsagelig brugt til svinefoder, hvorfor den store kornproduktion i 1970’erne og 1980’erne sank, samtidig med at svineproduktionen faldt til under en tredjedel. Tidligere blev der især dyrket vårbyg, men i dag er vinterhvede den dominerende afgrøde. Dertil kommer en del vinterraps, som dækker 7 % af arealet. Græsarealer uden for omdriften udgør 12 % af landbrugsarealet mod 9 % på landsplan. Det skyldes både de forholdsvis mange lavbundsarealer og en stor andel af hobbylandbrug med græssende heste og kvæg. Det afspejler sig også i den gennemsnitlige bedriftsstørrelse, som ikke har ændret sig markant set i forhold til gennemsnittet for resten af landet. I 2010 lå den gennemsnitlige bedriftsstørrelse i Hillerød Kommune på ca. 35 ha, hvilket kun var lidt over halvdelen af landsgennemsnittet.

Husdyrproduktionen domineres af kvæg, som udgør 46 % af dyreenhederne. Til sammenligning udgør svin 23 %, heste 22 %, høns 4 % og får 3 %. Også antallet af kvæg er faldet betydeligt, om end faldet har været forholdsvis mindre end for svin. I perioden 1951‑71 halveredes antallet af kvæg i kommunen, og faldet er fortsat frem til i dag.

Det lille dyrehold og de forholdsvis mange skove og søer medfører, at luftens indhold af ammoniak og dermed nedfaldet af kvælstof fra luften er lavt. Derimod er den vestlige del af kommunen og især området omkring Arresø stadig udfordret af udvaskning af næringsstoffer fra landbruget.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Hillerød Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Kulturlandskaber