Ikast-Brande Kommune ligger lige vest for Den Jyske Højderyg og gennemskæres af en række store åer, hvis frodige ådale står i skarp kontrast til det ellers magre, sandede hedeslettelandskab. Omkring 54 % af kommunen dækkes af et blandet landbrug med mange kunstvandede marker, hvor afgrøderne ud over kartofler især præges af en stor andel foderafgrøder til en omfattende husdyrproduktion. Især omkring Ikast og Brande findes større industri- og boligområder omkranset af åbent agerland. Der er gode trafikforbindelser i form af jernbane og motorveje, og længst mod nord støder kommunen op til Midtjyllands Lufthavn i Karup.
Linnebjerg Bakke som omkranses af landbrugsarealer. Af Angelina Owino/Trap Danmark, 2018.
Begrænset anvendelse
Kulturlandskabet i Ikast-Brande Kommune
Arealanvendelsen i Ikast-Brande Kommune i hhv. 1787‑1803 og 2019 viser de betydelige forandringer, som landskabet har gennemgået. Omkring år 1800 dækkede landbrugets arealer blot 10 % af kommunens areal. Mod slutningen af 1800-tallet udgjorde landbruget omkring halvdelen af kommunens areal og toppede omkring 2. Verdenskrig med en andel på over 60 %. I dag udgør landbrug og gartneri ca. 54 % af kommunens samlede areal. Fra at være en meget skovfattig egn er arealet med skov siden omkring år 1800 steget markant, så det i dag ligger på ca. 26 %. Sammen med opdyrkning har anlæggelsen af skov til gengæld reduceret hedearealerne til godt 4 % og vådbundsarealerne til ca. 5 % af kommunens areal.
På grænsen mellem Ikast-Brande og Silkeborg Kommuner fører Herningmotorvejen over den naturrige Funder Ådal. Broen er med en længde på 742 m Danmarks længste landbro og består af to parallelle broer med en højde på op til 30 m.
Linnebjerg Bakke omkranses af landbrugsarealer, som her på bakkens sydøstside strækker sig helt op til skovkanten.
Arealanvendelsen i procent i Ikast-Brande Kommune og landet som helhed i 2016 baseret på topografiske kort.
Kulturlandskabets udvikling
Der er gjort fund fra alle oldtidens perioder i det meste af kommunen, om end perioderne er dårligt repræsenterede på den sandede hedeslette i kommunens nordlige og centrale dele. Kulturlandskabet er forholdsvis ungt, hvilket bl.a. ses af stednavnene, som kun i begrænset omfang har rødder tilbage til jernalderens bebyggelser. Ved middelalderens begyndelse blev der etableret fem sogne i området, hvoraf nogle delvis ligger i andre kommuner i dag. Sognene var meget store, hvilket antyder, at befolkningstætheden var lav. Området hører entydigt til hedebygden, og der var så godt som ingen herregårde.
I tiden efter Reformationen bestod bebyggelsen af en kombination af små landsbyer og enestegårde. Landsbyerne havde overvejende uregelmæssigt græsmarksbrug, og i slutningen af 1600-tallet lå opdyrkningsgraden på bare 10 %. Omkring år 1800 udgjorde vådområder ca. en syvendedel af arealet, mens hederne dækkede hele 60 %. Ved Christianshede blev der 1759‑60 anlagt en koloni af tyske indvandrerfamilier, hvis opgave det var at opdyrke heden.
Efter landboreformerne blev landskabsudnyttelsen intensiveret, og i 1881 var knap halvdelen af arealet under omdrift. Enge udgjorde fortsat ca. 10 %, mens heden nu kun dækkede ca. en tredjedel af arealet. Skovarealet lå fortsat kun på et par procent. Befolkningen voksede, og der opstod nye sogne. Samtidig blev der oprettet flere filialkirker, som senere blev til selvstændige sogne. Nord for Brande blev der i hhv. 1910 og 1922 anlagt vandkraftværker ved de opstemmede Elværk Sø og Mes Sø.
Omkring 1950 var andelen af jord i omdrift øget til knap to tredjedele, mens enge udgjorde 6 %. Et omfattende anlæg af nåletræsplantager i især den midterste del af kommunen betød, at heden var reduceret til kun 7 %. Til gengæld var skovarealet vokset til 14 %, samtidig med at der blev plantet en del læhegn. Landskabet ændrede sig fra at være et ret åbent hedelandskab til et mere lukket plantagelandskab. I perioden 1877‑1929 medførte åbningen af jernbanelinjer også en udvikling af bysamfundene Ikast, Bording, Brande, Ejstrupholm, Hampen og Engesvang, der voksede som stationsbyer.
Udnyttelsen af landskabet i dag
Ikast-Brande Kommune er kendetegnet af en forholdsvis stor andel skov, som ofte ligger i forbindelse med heder eller anden tør og våd natur. Især omkring Nørlund Plantage og Harrild Hede samt ved Engesvang findes en stor andel af tør natur kombineret med et større skovareal. Denne fordeling optræder dog i næsten hele kommunen, således at de fleste sogne både har en stor andel agerland og en forholdsvis stor andel skov og andre naturområder. Det skyldes, dels at hedesognene generelt dækker et meget stort areal, dels at urbaniseringen har været forholdsvis begrænset. En undtagelse er Ikast Sogn, hvor hele 46 % af arealet er dækket af by og infrastruktur, mens kun 7 % er skov, og 38 % landbrug eller gartneri.
Landbruget i kommunen præges af en intensiv jordbrugsproduktion på veldrænede jorder, en høj grad af vanding og en ret omfattende husdyrproduktion. Alligevel udgør landbruget kun 54 % af kommunens areal, hvilket er noget under landsgennemsnittet på 61 %. I de mest landbrugsintensive sogne som Bording Sogn i nord og Blåhøj Sogn i syd ligger andelen af landbrug med hhv. 70 og 65 % betydeligt over landsgennemsnittet. Også på de lidt bedre jorder omkring Klovborg sydøst for Nørre Snede samt syd for Brande er der en ret intensiv landbrugsproduktion.
Den gennemsnitlige bedriftsstørrelse i Ikast-Brande Kommune er lidt større end i resten af landet, hvilket bl.a. skyldes sandjordernes ringe bonitet, som betyder, at landbrugene har behov for et større jordtilliggende for at opnå den samme indtjening. Den dårlige bonitet opvejes dog til dels af vanding, som er særlig vigtig for den omfattende kartoffelproduktion, der i stor stil leveres af andelsselskabet KMC med hovedsæde i Brande samt den tilhørende store kartoffelmelsfabrik i Karup lige nord for kommunegrænsen.
I alt dyrkes der kartofler på 11 % af landbrugsarealet, hvilket er langt over landsgennemsnittet på blot 1 %. Dertil kommer en stor andel af grøntfoderafgrøder, som anvendes til den omfattende husdyrproduktion. Således udgør græs, majs og andre grovfoderafgrøder i omdrift 25 % af arealet mod 21 % i landet som helhed. I dag dyrkes 17 % af landbrugsarealet økologisk mod 9 % på landsplan, hvilket gør Ikast-Brande til den kommune i Region Midtjylland, der har den største andel økologisk jordbrug. Arealandelen med 49 % korn til modenhed ligger til gengæld 7 procentpoint under landsgennemsnittet. Alligevel rummer kommunen en betydelig produktion af kornædende husdyr, først og fremmest svin, men også fjerkræ, særligt slagtekyllinger. De suppleres af en mindre andel pelsdyr i form af mink.
Videre læsning
Læs mere om natur og landskab i Ikast-Brande Kommune
Læs også om
- Ikast-Brande Kommunes geologi
- Ikast-Brande Kommunes landskaber
- Ikast-Brande Kommunes klima
- Skove i Ikast-Brande Kommune
- Det åbne land i Ikast-Brande Kommune
- Ferske vande i Ikast-Brande Kommune
- Natur- og landskabsforvaltning i Ikast-Brande Kommune
Se alle artikler om Kulturlandskaber
