Kolonihaver i Ishøj af . Begrænset anvendelse

Kulturlandskabet i Ishøj Kommune

Landskaberne i Ishøj Kommune varierer i dag fra de vidtstrakte strandenge på nordvestsiden af den kunstigt anlagte Strandparken, over tæt bebyggelse i Ishøj og lavere boligbebyggelse omgivet af åbent land og golfbane ved Ishøj Landsby til decideret landbrugsland omkring Torslunde.

Med 42,8 % er andelen af landbrug og gartneri forholdsvis høj for en hovedstadskommune, om end den stadig ligger en del under landsgennemsnittet. Omkring år 1900 var hele 90 % af kommunen dækket af landbrug, hvilket fortsatte frem til 1950’erne, hvor boligbyggeri så småt begyndte at vokse frem i den østlige del af kommunen. I dag er der stort set ingen husdyrproduktion i kommunen, og det nuværende landbrugsareal udnyttes hovedsagelig til produktion af korn og raps.

Kulturlandskabets udvikling

Arealanvendelsen i Ishøj Kommune i hhv. ca. 1810, ca. 1967 og 2018 viser den betydelige udvikling, som landskabet har gennemgået de sidste godt 200 år. I begyndelsen af 1800-tallet udgjorde landbrugsarealer m.m. tre fjerdedele af arealet og voksede til ca. 90 % omkring år 1900; et niveau, der blev holdt frem til 1950’erne. I dag dækker landbrug knap 43 % af kommunens areal. Hvor landbrugsarealet er faldet, er det bebyggede areal til gengæld vokset kraftigt. I begyndelsen af 1800-tallet dækkede bebyggelser kun en enkelt procent; en andel, som omkring 1950 var steget til ca. 2 %. I dag er knap 40 % af kommunen bebygget. Væksten er især sket omkring Ishøj i kommunens østlige del. På kortet fra 2018 ses Strandparken, som blev anlagt 1977‑79 og udvidede kommunens areal mod sydøst.

.

Oldtid

Området, som i dag udgør Ishøj Kommune, har været beboet gennem alle oldtidens perioder. Således er der gjort flere fund fra stenalderen i både de kystnære områder og Store Vejleådal, som dengang var en fjord. Også i bronzealderen og jernalderen var der bosættelser i området. Omkring Torslunde i den vestlige del af kommunen er der eksempelvis gjort en række fund fra jernalderen.

Middelalder

I middelalderen hørte området til agerbygden, hvilket ses af de mellemstore landsbyer og stednavne, der formentlig kan trække tråde tilbage til jernalderen. Torslunde og Ishøj Sogne, som i dag udgør kommunens to eneste sogne, blev etableret ved middelalderens begyndelse.

1536‑1850

I 1680’erne var to tredjedele af kommunen opdyrket, mest i den vestlige del. Kommunens tre landsbyer havde tovangsbrug med rughaver. Ved oprettelsen af herregården Benzonsdal i 1730 blev Torslundemagles bymark syd for Lille Vejleå omdannet til hovedgårdsmark.

Udskiftningen fandt sted i årene omkring år 1800 og medførte, at en del gårde flyttede ud på bymarken, som dermed blev tættere bebygget. Efter landboreformerne blev landskabsudnyttelsen intensiveret. I 1810 udgjorde landbrugsarealer m.m. således tre fjerdedele af kommunens areal, mens det resterende areal overvejende var dækket af vådområder. Det bebyggede areal udgjorde blot en enkelt procent.

Efter 1850

Omkring år 1900 var ca. 90 % af kommunens areal under omdrift, mens vådbundsarealer var reduceret til ca. 7 %. Andelen af såvel landbrugs- som vådbundsarealer var stort set uforandret i 1950, mens det bebyggede areal var steget til ca. 2 %. Med fremvæksten af parcelhuse ved Gammel Køge Landevej ud mod Ishøj Strand i 1960’erne blev det bebyggede areal yderligere øget.

Udnyttelsen af landskabet i dag

Den knap 17 ha store Ishøj Dyrepark ligger ved Tranegilde og huser blandt mange forskellige husdyr også ca. 75 marskfår.

.

Ishøj Kommune har 138 nyttehaver, der ligger mellem Vejlebrovej, S-togslinjen og Store Vejleå. Der er 2‑3 års ventetid på at få en have.

.

Det nuværende landskab i Ishøj Kommune består af landbrug og gartneri, som udgør 42,8 %, bebyggelse og infrastruktur, som udgør 39,1 %, og åben natur, hvoraf våd natur udgør 9,5 % og tør natur 0,8 % af kommunens areal. Derimod er der forholdsvis lidt sammenhængende skov. Den tættest bebyggede og befolkede del er koncentreret omkring og især lige syd for Køge Bugt Motorvejen i Ishøjs del af fingerbyen. Landbrugslandet er dog stadig den dominerende arealanvendelse i kommunen. Det er især koncentreret i vest, og i Torslunde Sogn udgør landbrug og gartneri således hhv. 70,9 % og 1,3 % af arealanvendelsen. Derimod findes de våde naturområder langt overvejende i strandengene ved kysten samt langs hhv. Store Vejleå i nordøst og Lille Vejleå i sydvest.

Jordene er hovedsagelig lerjorde, men med mere sandblandede lerjorde lige øst for Torslunde og i Ishøj. Langs kysten og i Vejleådal findes desuden lerblandede sandjorde samt egentlige humusjorde i de mest lavbundede områder.

I dag domineres landbruget i Ishøj Kommune helt af kornavl i sædskifte med raps. Således udgør korn og raps hhv. 70 % og 16 % af den landbrugsmæssige arealanvendelse mod hhv. 55 % og 6 % på landsplan. Selv om især den vestlige del af kommunen er et meget landbrugsintensivt område, har strukturudviklingen mod større bedrifter stået stille. I 1971 lå den gennemsnitlige bedriftsstørrelse på 32 ha, mens den i 2010 med 31 ha var stort set uændret. Det skyldes formentlig både en stor andel af deltidsbedrifter og et yderst beskedent behov for harmoniarealer til udbringning af husdyrgødning. Husdyrproduktionen er nemlig næsten helt forsvundet fra kommunen. Eksempelvis forsvandt kvægbruget stort set i løbet af 1960’erne. I 1951 fandtes der 1.441 stykker kvæg, men siden 1970’erne har kvægbestanden været under 50. Svineproduktionen stoppede lidt senere. I 1971 var der 1.000 svin i kommunen, i 1980 var antallet faldet til 316, og i 1989 var der ingen svin tilbage. Ishøj Dyrepark ved Tranegilde huser i dag hovedparten af kommunens tilbageblevne husdyr, som bl.a. bruges til naturpleje.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Ishøj Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Kulturlandskaber