Siden 2018 har skotsk højlandskvæg været at se på Amager Fælled. Af . Begrænset anvendelse

Kulturlandskabet i Københavns Kommune

Arealanvendelsen i procent i Københavns Kommune og landet som helhed i 2015 baseret på topografiske kort.
.
Arealanvendelsen i Københavns Kommune i hhv. ca. 1800, ca. 1900 og 2020 viser de betydelige forandringer, som landskabet har gennemgået. Omkring år 1800 var der spredt forstadsbebyggelse uden for voldene samt lidt spredt skov og vådområde ved Utterslev Mose i nord. Mod syd var forterrænet også præget af spredt bebyggelse. Christianshavn udgjorde den nordlige del af Amager, mens den vestlige del var udlagt som øvelsesplads.
.
Arealanvendelsen i Københavns Kommune i hhv. ca. 1800, ca. 1900 og 2020 viser de betydelige forandringer, som landskabet har gennemgået. Omkring år 1900 spredte bebyggelsen sig ud fra centrum. Den største byvækst skete på Sjællandssiden, men også Sundbyerne begyndte at udvikle sig.
.
Arealanvendelsen i Københavns Kommune i hhv. ca. 1800, ca. 1900 og 2020 viser de betydelige forandringer, som landskabet har gennemgået. I 2020 er det meste af kommunen bebygget, men ved bl.a. Utterslev Mose er der fortsat søområder omgivet af skov. Inddæmningen af Vestamager fremstår også i høj grad som et åbent natur- og parkområde. Bemærk, at kirkegårde er klassificeret som »Samlet bebyggelse«.
.
København har for længst sprængt sine rammer og breder sig støt ud over det omkringliggende havområde, hvor den omfattende landindvinding har medført, at den oprindelige kystlinje i dag er forsvundet. Nogle af de nyeste indvindingsarealer ligger på Ydre Nordhavn, hvor selskabet By & Havn bl.a. ønsker at anlægge en containerhavn. Derudover har sammenslutningen Nordhavns Naturvenner foreslået, at der anlægges en naturpark på den østlige del af opfyldningsområdet.
.

Artikelstart

Op til midten af 1800-tallet kunne man møde græssende husdyr på de store fælleder inde i København, mens Amager og områderne uden for voldene var landbrugsland med vidtstrakte marker mellem landsbyerne. Gradvis bredte byen sig dog ud over landbrugslandskabet, og i dag er næsten hele kommunen tæt bebygget. Markerne og husdyrene forsvandt stort set fra byen, og selv om man visse steder stadig kan møde græssende får, kvæg og alpakaer, har deres formål ændret sig fra at være produktionsdyr til nu at fungere som naturplejere af storbyens spredte naturarealer.

Kulturlandskabets udvikling

Der er gjort fund fra alle oldtidens perioder i Københavns Kommune, og selv om de er ret fåtallige, viser de, at området har været beboet og udnyttet af mennesker siden jægerstenalderen.

Det eneste selvstændige kirkesogn, der i middelalderen blev etableret uden for de senere byvolde, var Brønshøj. Flere områder hørte under andre kirkesogne, heriblandt Hvidovre mod sydvest og Tårnby på Amager. Brønshøj Sogn husede landsbyerne Brønshøj og Vanløse samt Utterslev med herregården Utterslevgård og Husum med herregården Husumgård og enestegården Emdrup. Til Hvidovre Sogn hørte landsbyerne Vigerslev og Valby, og på Amager fandtes landsbyerne Sundbyvester og Sundbyøster. Flere andre landsbyer blev nedlagt i løbet af middelalderen.

Frem til Reformationen hørte bøndergodset og herregårdene på Sjællandssiden til Roskildebispen og bispeembedet. Emdrupgaard blev i 1536 delt i fire gårde og fik dermed status af landsby. Landsbyerne i Brønshøj Sogn havde ordinært trevangsbrug, mens Valby og Vigerslev havde tovangsbrug samt en mark, der blev dyrket årligt. De to Sundby-landsbyer havde derimod alsædebrug, dvs. en årligt dyrket indmark. At dette kunne fungere, skyldtes bl.a. de store mængder gødning fra det omfangsrige kvæghold på Amager Fælled og i København og, langt senere, tilførslen af næringsstoffer fra natrenovation fra byen.

Husumgård blev som den sidste herregård nedlagt i 1731, og dens jorder delt mellem landsbyens gårdmænd. Efter udskiftningen, som fandt sted 1780‑1809, blev arealudnyttelsen intensiveret, samtidig med at København voksede uden for voldene. Allerede før år 1800 kom der bebyggelse langs kystvejen og omkring Vibens Hus og Tagens Hus; områder, der hørte til hovedstadssognet Trinitatis. På samme tid lå der flere vindmøller på Amager samt en accisebod ved overgangen til hovedstaden, hvor der frem til 1852 skulle betales afgift(accise) ved indførsel af varer til København.

Efter ophævelsen af de militære byggerestriktioner i forstæderne i 1852 begyndte en bebyggelse af det åbne landskab. I 1878 blev Sundby Sogn udskilt fra Tårnby på Amager, og 1901‑02 blev hele Brønshøj Sogn, dele af Hvidovre Sogn (Valby med Kongens Enghave, Vigerslev og Damhus Sø) samt Sundbyernes sogne ført ind under købstadskommunen. Desuden blev Valby oprettet som selvstændigt sogn i 1902. På Vigerslevs jorder ud mod Kalvebod Strand og vest for Kongens Enghave var der eksercerplads i 1899.

I 1939 var næsten hele kommunen bebygget. På Sjællandssiden var de åbne landskaber begrænset til Husums jorder, området omkring Brønshøj, Valbyparken, Svanemøllens Kaserne og Ryvangen samt Fælledparken, mens Amager Fælled og Sundby Overdrev samt Christianshavns Fælled stadig lå åbne hen på Amagersiden. Samme år blev inddæmningen af Kalvebod Fælled påbegyndt. Gradvis blev store arealer tørlagt, og efter 1945 begyndte militæret at anvende den nye fælled til skydebaner. Fra anlæggelsen af kongerigets første jernbane København-Roskilde i 1847 blev kommunen spundet ind i et net af jernbanelinjer, herunder S-tog, som udgik fra Københavns Hovedbanegård.

Udnyttelsen af landskabet i dag

Selv om næsten 90 % af Københavns Kommune i dag dækkes af tæt bebyggelse og infrastruktur, rummer den også flere våde områder, som tilsammen udgør godt 9 % af kommunens areal. De ligger overvejende på Kalvebod og Amager Fælleder på det inddæmmede Vestamager i sydøst samt omkring Utterslev Mose i nordvest og Damhus Sø i vest. Hertil kommer søerne omkring den gamle bykerne og ved de gamle voldanlæg på Kastellet, Christianshavn og Christiania. Byen har desuden en del større parkanlæg som Valbyparken, Kongens Have, Fælledparken og Kløvermarken samt begravelsespladser som Vestre Kirkegård og Assistens Kirkegård. Det samlede beplantede areal er imidlertid meget beskedent.

Kommunen har en omfattende havnefront, som ligger godt beskyttet mellem Sjælland og Amager, samt store, kunstigt indvundne arealer som den nye Nordhavn og Nordhavnstippen, der bl.a. er skabt af jordfyld fra byggeriet af metroen, og den udvidede Amager Strandpark ud mod Øresund. Ud for kysten findes desuden en række fæstningsværker som de 100 år gamle kunstige forsvarsøer Flakfortet og Middelgrundsfortet, hvoraf sidstnævnte i dag benyttes som »ungdomsø« af Det Danske Spejderkorps.

På omkring 60 % af kommunens areal består jordbunden af fine, sandblandede lerjorder, mens 38 % udgøres af lerblandede sandjorder især i de sydlige dele af kommunen, på de inddæmmede arealer og omkring Sundbyøster på Amager. Derimod udgør humusjorderne kun ca. 1 % af kommunens areal og forekommer som små lommer i bl.a. Husum.

Stedvis findes der stadig enkelte koloni-og nyttehaver, og på bl.a. Amager Fælled og Sydhavnstippen kan man møde landbrugslignende arealer med græssende dyr. Helt frem til landbrugstællingen i 1951 var der registreret i alt 1.158 svin og 81 kvæg i Københavns Kommune, hvilket udgjorde resterne af et tidligere ganske betydeligt hold af husdyr i storbyen.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Københavns Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Kulturlandskaber