Kalundborg Kommune rummer et bredt spektrum af landskabsformer og udnyttelser. De omfatter bl.a. store områder med våd natur, især omkring Tissø og Saltbæk Vig, hvorimod de tørre naturtyper og skovene er mere sparsomt repræsenterede. Der er dog større hede- og overdrevsarealer på fx Vesterlyng og Røsnæs samt vidtstrakte skove ved Skarresø. Andelen med bebyggelse og infrastruktur svarer til landsgennemsnittet og er især koncentreret i Kalundborg med havneanlæg og store industrianlæg.
Med godt 63 % af totalarealet (mod 61 % på landsplan) er det dog det intensive og varierede landbrug, som dominerer arealanvendelsen i kommunen. Lerjorder præger hele 64 % af kommunens areal, hvilket er omtrent det dobbelte af landsgennemsnittet. Desuden findes en række større arealer med humusjorder, især i Lille Åmose langs Halleby Å, omkring Bøstrup Ås sydlige tilløb fra Mullerup Mose, ved Tudeå i sydvest og i Tranemose nord for Kalundborg. Sandjorderne er koncentreret i nord og på Sejerø. Desuden findes flere fin- og grovsandede partier omkring Saltbæk Vig samt i Raklev, Tømmerup og Bregninge-Bjergsted-Alleshave Sogn langs kommunens nordkyst.
Særligt de fedeste lerjorder omkring Kalundborg huser store godslandskaber med tilhørende skove og parkanlæg, ført an af godset Lerchenborg i Årby Sogn, hvis grevskab i 1700-tallet omfattede arealer helt til og med skovene ved Jyderup, og som i størrelse kun blev overgået af Frijsenborg i den nuværende Favrskov Kommune. Også i de sydlige egne ved bl.a. Kragerup i Ørslev Sogn findes store gods landskaber. I det hele taget er der et betydeligt antal af sogne, hvor mere end tre fjerdedele af arealet er opdyrket, hvilket netop understreger landbrugets omfang.
Det mangesidede landbrug består bl.a. af en højtydende planteproduktion; herunder en betydelig kornavl, som dækker 61 % af landbrugsarealet mod 56 % på landsplan. Dertil kommer vinterraps og andet industrifrø, som dækker ca. 12 % af landbrugsarealet mod 6 % på landsplan, samt en væsentlig produktion af frø til udsæd.
Husdyrproduktionen domineres af svin, som udgør ca. 77 % af dyreenhederne. De suppleres af kvæg, der står for ca. 20 % af dyreenhederne, samt et mere begrænset husdyrhold af fjerkræ, heste, får mv. Inden for de seneste generationer har landbruget været præget af et faldende antal malkekvæg. I 2010 udgjorde de ca. 2.500 stk., hvilket var omkring halvdelen af antallet i begyndelsen af 1990’erne og godt og vel en fjerdedel af antallet i første halvdel af 1970’erne. Og det er ikke kun malkekvæget, som har oplevet en tilbagegang. Det samlede antal kvæg i kommunen er faldet fra ca. 44.000 stk. i 1951 til under 10.000 stk. i dag. Tilbagegangen i kvægbestanden har ført til en tilsvarende reduktion i arealet med foderafgrøder, og især arealet med foderroer er faldet betydeligt.
I midten af 1900tallet var sukkerfabrikken i Gørlev landets største med egen roebane og udskibning fra Mullerup Havn. Fabrikken lukkede dog i år 2000, hvilket har betydet et fald i sukkerroearealet fra godt 5.000 ha i 1980 til ca. 1.000 ha i 2010.
Strukturudvikling mod større bedrifter har fulgt udviklingen i det øvrige land. Det samme gælder til en vis grad stigningen i den del af landbrugsarealet, som drives økologisk. I 2018 udgjorde den 7 %, hvilket dog stadig er under landsgennemsnittet på ca. 11 %.
