Arealanvendelsen i procent i Kerteminde Kommune og landet som helhed i 2015 baseret på topografiske kort.
.
Arealanvendelsen i Kerteminde Kommune i hhv. 1780 og 2019 viser de forandringer, som landskabet har gennemgået. Kulturlandskabet har holdt sig nogenlunde stabilt, og den største ændring i perioden er stigningen i andelen med bebyggelse og infrastruktur. I 2015 udgjorde bebyggelse og infrastruktur således 14,1 % af kommunens areal, hvilket er over landsgennemsnittet på 13,3 %. Byvæksten er hovedsagelig sket på bekostning af landbrugets arealer. Bemærk, at kortet fra 1780 kun viser købstaden Kerteminde og ikke landsbyerne.
.

Trods en meget forskelligartet jordbund er langt størstedelen af Kerteminde Kommune et landbrugslandskab med forholdsvis få skove og naturområder. De bebyggede arealer udgør dog også en forholdsvis stor del af landskabet som ved Kerteminde og Langeskov samt i Munkebo og omkring det tidligere Lindøværft.

Sammen med gartneri og frugtplantager dækker landbruget hele 71,5 % af kommunens areal, hvilket er væsentligt over landsgennemsnittet på 61 %. Afgrøderne domineres af korn, mens husdyrholdet især præges af en betydelig svineproduktion.

Kulturlandskabets udvikling

Kommunen kan trække rødder tilbage til oldtiden, hvor især stenalderfolk udnyttede de kystnære områder til jagt og fiskeri. Ved middelalderens begyndelse blev der opført kirker i 12 landsogne fordelt over hele området. De indre dele af den nuværende kommune bestod af en velopdyrket agerbygd med store landsbyer, der havde trevangsbrug. I kystzonen, især på Hindsholm, var landsbyerne mindre, og ved Nordskov, Martofte og Bogensø blev arealerne drevet med alsædedrift.

I 1680’erne var ca. 40 % af den senere kommune opdyrket, om end opdyrkningsgraden i Revninge, Rønninge og Birkende var knap så høj som i resten af området. Omkring år 1800 udgjorde skovarealet ca. 10 %. I gennemsnit var der en herregård pr. sogn, de fleste med middelalderlige rødder. I 1700-tallet var Skovsbo en af Fyns største herregårde, Hverringe og Rønninge Søgård var stamhuse, mens Scheelenborg indgik i et baroni. Langs Vindinge Å i Rønninge Sogn lå der desuden tre betydelige vandmøller.

Efter landboreformerne blev opdyrkningen intensiveret, så ca. 80 % af landskabet nu var agerjord, mens skovene og engene var reduceret til en andel på hver ca. 5 %. Efterfølgende faldt andelen af landbrugsland en smule, og omkring 1950 udgjorde det ca. 75 % af arealet.

I 1812 betød inddæmningen af Tårup Strand, at Hindsholm blev landfast med resten af Fyn. Jernbanen Nyborg-Middelfart blev anlagt gennem kommunen i 1865, og i Langeskov voksede en stor stationsby efterhånden frem. I år 1900 åbnede jernbanen Odense-Dalby, som gik syd om Kertinge Nor til Kerteminde. Banen, som i 1914 blev forlænget til Martofte, blev nedlagt i 1966. Efter 1950 er der opstået en række mindre sommerhusområder på Hindsholm, især ud mod Odense Fjord samt ved Fællesstrand sydøst for Fyns Hoved.

Udnyttelsen af landskabet i dag

I dag præges kommunen af varierede kystlandskaber med halvøer, nor, fjorde og småøer samt Kerteminde Bugt og Storebæltskysten langs østsiden af Hindsholm. Dertil kommer den siden 1961 helt udyrkede Romsø. Også den sydlige del af kommunen, der strækker sig ind mod midten af Fyn med de tæt trafikerede, øst-vest-gående færdselsårer, udviser stor variation i arealanvendelsen. Her veksler spredte skovarealer, frugtplantager og våd natur med større bebyggelser og tilhørende infrastruktur. Det ses bl.a. ved hovedfærdselsårerne syd for Langeskov, i Munkebo med industriudvikling ved det tidligere Lindøværft og i Kerteminde med sin havn og marina.

Langt den største arealanvendelse udgøres dog af landbrug, gartneri og frugtplantager, som i gennemsnit dækker 71,5 % af kommunens areal. Jordbunden varierer fra lerjorder i syd til en del både grov- og finsandede jorder i nord. I områderne med de mest frugtbare jorder kan andelen med landbrug og gartneri nå op på ca. 80 % af arealet.

Landbrugsarealet har holdt sig både højt og nogenlunde stabilt i generationer, selv om ny infrastruktur og byudvikling har forårsaget et forholdsvis beskedent fald. Til gengæld er den gennemsnitlige bedriftsstørrelse steget betydelig mere i Kerteminde Kommune end i landet som helhed.

Mens kvægholdet har oplevet en væsentlig tilbagegang siden først i 1980’erne, er svineproduktionen steget tilsvarende. Kommunen har derfor stadig et ganske betydeligt husdyrhold. Markerne dyrkes i dag hovedsagelig med kornsædskifter, hvorimod arealerne med græs og andet grøntfoder er mere beskedne. Frugtplantager findes især ved Rynkeby mod syd.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Kerteminde Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Kulturlandskaber