Kulturlandskabet i Langeland Kommune

Det langelandske landskab har været beboet og udnyttet intensivt siden oldtiden. Ved middelalderens begyndelse blev der anlagt ca. 14 sognekirker på øen samt kirken i Rudkøbing. Kongemagten så strategiske interesser på Langeland og etablerede i 1100-tallet voldstedet Borrebjerg midt på øen. Også Tranekær er et kongelen fra 1200-tallet, som under Ahlefeldtslægten udviklede sig til et dominerende gods på øen. I perioden 1672-1928 var det sæde for grevskabet Langeland, som sammen med stamhuset, der bærer familienavnet Ahlefeldt, ejede gods over hele øen. Broløkke var sæde for dette stamhus sammen med tre andre herregårde på Sydlangeland. Dertil kom en halv snes mindre, selvstændige herregårde.

I 1683 var ca. 40 % af Langeland opdyrket, mens skovene omkring år 1800 dækkede ca. 15 %, især ved Lohals i nord. Selv om det meste af det smalle Langeland ligger inden for kystzonen, er landskabet så velopdyrket, at det nærmere har præg af agerbygd. En undtagelse er Tranekær Sogn samt sognene længst mod nord, som har haft en del skov.

Øen var dækket af landsbyer med et større antal mindre gårde, der overvejende indgik i dyrkningsfællesskaber med trevangsbrug. På Sydlangeland blev der derimod drevet tovangsbrug, mens enkelte landsbyer omkring Illebølle og Tranekær havde alsædebrug. Sammen med det lidt nordligere Sandhagen, der blev nedlagt mod slutningen af 1600-tallet, udviklede Bagenkop sig efter Reformationen som et fiskerleje.

I 1881 var knap 80 % af landskabet opdyrket, mens skovene dækkede under 10 %; en fordeling, der forblev stort set uændret frem til 1950. I midten af 1800-tallet blev flere nor på øens vestside desuden inddæmmet og afvandet. På Sydlangeland blev der efter lensafløsningen etableret statshusmandsbrug på nogle af de tidligere godsers jorder: Lykkesholm og Tryggelevgård fik hhv. 13 og 26 brug, mens der på Søgårds jorder blev udstykket syv brug. I perioden 1911‑62 var der to jernbanelinjer i drift på Langeland: Rudkøbing‑Spodsbjerg og Rudkøbing‑ Bagenkop. Efter især 1950 skød der en del sommerhuse op på øen; de fleste i den nordlige del.

• Oldtiden i Langeland Kommune
• Middelalderen i Langeland Kommune
• 1536-1850 i Langeland Kommune
• 1850-1920 i Langeland Kommune
• 1920-1970 i Langeland Kommune

Landbrug og gartneri dækker i dag næsten 70 % af kommunens areal, hvilket er betydeligt over landsgennemsnittet på ca. 61 %. Landbrugsudnyttelsen er særlig høj i Fuglsbølle og Lindelse Sogne syd for Rudkøbing, hvor hhv. ca. 82 % og 77 % af arealet er opdyrket, i Bøstrup og Snøde Sogne nord for Tranekær, hvor hhv. ca. 81 % og 78 % er opdyrket, samt på Siø og Strynø, hvor ca. 75 % af landskabet er under plov. I Simmerbølle Sogn lige nord for Rudkøbing findes desuden en række frugtplantager. Tilsammen dækker de hele 11 % af sognets areal, hvilket her giver landbrug og gartneri en arealandel på i alt 80 %.

Skovarealet ligger under landsgennemsnittet og er koncentreret omkring de større godser og gårde som ved Tranekær og Lohals. Langs kysten findes desuden stedvis store arealer med våde og tørre naturtyper, som tilsammen dækker hhv. knap 7 % og ca. 1 % af kommunens areal, hvilket er en smule under landsgennemsnittet.

Ud over forskellige former for planteavl, frugtavl og gartneri rummer det omfangsrige landbrug også husdyrproduktion med både svin og kvæg. Der er adskillige store godser med vidtstrakte kornmarker samt det økologisk drevne Skovsgård, der ejes af Danmarks Naturfond. I 2018 blev dog kun 4,2 % af landbrugsarealet i kommunen drevet økologisk, hvilket er langt under landsgennemsnittet på ca. 11 %. Inden for de seneste årtier har husdyrproduktionen været vigende. Således er antallet af kvæg mere end halveret siden 1980, mens svineproduktionen i samme tidsrum kun er steget med omkring en tredjedel.

Strukturudviklingen har været betydelig. Slagteritraditionerne holdes dog fortsat i hævd med den landskendte produktion af Langelænder Pølser, som opstod i Simmerbølles gamle mejeri, da øens slagteri blev nedlagt i 1982. I dag er produktionen en del af Stryhns A/S under den norskejede Agra‑koncern.

• 1970-2007 i Langeland Kommune

En ganske betydelig del af Langelands kyst er blevet inddæmmet og afvandet i jagten på ny landbrugsjord. Blandt de mere bemærkelsesværdige er afvandingerne af Snaremose Sø og Magleby Nor.

Såfremt man anerkender, at den 25 ha store vig i Henninge Nor blev afsnøret i 1530 for at skabe et fiskedambrug, udgør Snaremose Sø Danmarks tidligste inddæmningsprojekt. En egentlig afvanding med grøfter og pumpemølle kom dog først til i 1870, og i 1911 blev afvandingen forbedret i en sådan grad, at der kunne drives kornavl og græsning. Helt god blev tørlægningen aldrig, og efterhånden blev det drænede areal mere og mere vandlidende. Som led i Vandmiljøplan II blev Snaremose Sø derfor naturgenoprettet som et 33,5 ha stort vådområde i 2002. Formålet var at lede vand fra det landbrugstunge opland til det nye vådområde, der så skulle opfange så meget kvælstof som muligt, inden vandet blev sendt videre gennem det tørlagte Henninge Nor til Lindelse Nor.

Historien om Magleby Nor er en ganske anden. Tørlægningen af det ca. 500 ha store nor, som fra Bagenkop strakte sig 3 km ind i landet, opstod nemlig som en idé hos Christian Harboe, der var skolelærer og kirkesanger i Magleby Sogn. Forståelse var der ikke meget af, men efter 25 år med modstand og latterliggørelse lykkedes det ham i 1853 at få afvandet noret. Finansieringen skete gennem et aktieselskab, som dog allerede fire år senere var på vej mod konkurs, og noret blev derfor opkøbt af greven på Tranekær. En intensivering af afvandingen skete med betydelig statsstøtte 1943‑51, og i dag henligger det tørlagte nor som et intensivt dyrket landbrugsområde.

Læs mere om natur og landskab i Langeland Kommune

Læs også om

• Langeland Kommunes geologi
• Langeland Kommunes landskab
• Langeland Kommunes klima
• Skove i Langeland Kommune
• Det åbne land i Langeland Kommune
• Ferske vande i Langeland Kommune
• Kyster i Langeland Kommune
• Natur- og landskabsforvaltning i Langeland Kommune

Se alle artikler om Kulturlandskaber