Størstedelen af landskabet anvendes til landbrug, primært kornavl, men både historisk set og i dag er der store forskelle inden for kommunen. Kommunen er delt i to, hvor de kuperede egne mod syd og vest fra gammel tid og frem til i dag er skovrige, mens der på morænefladerne mod nord og øst findes et landskab, der fra forhistorisk tid og stadig i dag har en relativt høj opdyrkning. Selvom landskabet har gennemgået store ændringer de sidste mange hundrede år, er denne regionale forskel blevet bibeholdt grundet de geologiske og topografiske forskelle.
Kulturlandskabet i Lejre Kommune
Arealanvendelsen i procent i Lejre Kommune og landet som helhed i 2015 baseret på topografiske kort.
Arealanvendelsen i Lejre Kommune i hhv. 1768 og 2020 viser såvel kontinuitet på nogle punkter som forandringer på andre punkter. Både i 1700-tallet og i dag er områderne mod nord og øst præget af landbrugsland, mens områderne mod syd og vest med et mere kuperet terræn havde og har ganske meget skov. Nogle skovarealer er blevet ryddet, og nogle vådbundsarealer blev drænet i 1700- og 1800-tallet, så de dyrkede arealer kunne udvides. Til gengæld tog de voksende bydannelser navnlig i 1900-tallet en større del af landskabet.
Kulturlandskabets udvikling
Den nordlige del af Lejre Kommune er præget af kystzonen samt frugtbar, men storbakket morænejord, der kan henregnes til agerbygden. Den sydlige del er præget af dødislandskab og kan henregnes til skovbygden. Især agerbygden og kystzonen rummer mange fund fra alle oldtidens perioder, mens området omkring Lejre er rigt på fund fra jernalder og især vikingetid.
Ved middelalderens begyndelse etableredes 17 sogne i kommunen, og især i den nordlige del ejede Roskildebispen meget gods. Derudover var der en række herregårde med middelalderlige rødder. Det gælder Ryegaard, der kendes fra 1350, og Egholm, der fra omkring år 1400 tilhørte slægten Podebusk. Lindholm kendes fra 1333 og blev fra 1750 til stamhuset Selsø i besiddelse af familien von Plessen. Sonnerup kendes fra 1341 og husede 1843‑1921 baroniet Zeuthen. Skullerupholm kendes fra 1326, og Kornerupgård kendes fra 1369; begge blev efter 1750 en del af grevskabet Ledreborg. Selve Ledreborg kendes som gård fra 1464, men blev først i 1685 herregård under navnet Lejregård og indgik i 1746 i det nydannede grevskab. Derudover findes ved Kattinge Nebbe Slot, som er et betydeligt middelalderligt voldsted.
Størstedelen af kommunen var præget af store landsbyer med trevangsbrug, men i den sydlige del fandtes en del enestegårde og små landsbyer med navne, som tyder på sen bebyggelse, og som havde alsædebrug (agerjorden dyrkes år efter år uden hvile). Langs både Elverdamså og Kornerup Å var der mange vandmøller, fx Tadre Mølle (140). Ca. 40 % af landskabet var i 1682 under dyrkning, mens både enge og skov omkring år 1800 fyldte hver ca. 20 %. Efter udskiftningen intensiveredes landbrugsdriften, og i 1881 fyldte det dyrkede land ca. 75 %, mens enge var svundet ind til ca. 7 % og skove fyldte ca. 12 %. Omkring 1950 var forholdene stort set uændrede med en mindre nedgang i landbrugsarealet og engene.
Som følge af de udbredte godsbesiddelser skete der ved lensafløsningen efter 1919 en række udstykninger af statshusmandsbrug. Allerede i 1920 var der 34 brug fra Egholm, og fra Ryegaard blev der i perioden 1921‑25 ligeledes udstykket 34 brug. Fra Skullerupholm, Kornerup og Ledreborg blev der i 1926 udstykket i alt 28 brug.
I slutningen af 1700-tallet anlagdes to regionale landeveje gennem den nuværende kommune: Roskilde-Ringsted og Roskilde-Holbæk. I 1874 anlagdes jernbanen Roskilde-Kalundborg, hvilket medførte anlæggelsen af stationsbyer i Lejre og Kirke Hvalsø. Fra 1928 til 1936 eksisterede en jernbane fra Kirke Hvalsø til Frederikssund. Efter 1950 etableredes kystnære sommerhusområder i den nordlige del af kommunen, både ud til Roskilde Fjord og ved Inderbredning i Isefjord.
Udnyttelsen af landskabet i dag
Syd for Roskilde Fjord og Isefjords Inderbredning strækker Lejre Kommunes landskaber sig fra Vellerup Vig på Hornsherredhalvøen i nord og helt ind til de midtsjællandske skove ved Kirke Hvalsø mod syd. De frugtbare lerjorder dyrkes med et forholdsvis afvekslende landbrug, domineret af kornavl, og en relativt stor andel økologisk landbrug. Landskaberne er afvekslende med ådale, Elverdamså mod vest og Lejre Å i øst, og markante dødislandskaber med flere større godser centralt i kommunen. Denne er i øvrig præget af spredt bosætning og færdselsårer, som understøtter pendling.
Kommunens dyrkningsstabile jorder domineres af et udstrakt landbrug og gartneri, som i gennemsnit udgør 62 % af arealet, hvor landsgennemsnittet er 61 %. Særligt de nordlige dele af kommunen omkring Lyndby og Kirke Hyllinge har en stor andel med landbrug (hhv. 79 % og 74 % af sognenes areal), men også i Glim øst for Lejre er en stor arealandel opdyrket (ca. 77 %).
Længere mod syd domineres arealanvendelsen af flere større skove, herunder på de bakkede moræner vest for Ledreborg og Lejre samt i særdeleshed på højdedragene syd for Kirke Hvalsø og vest for Osted. Store dele af disse landskaber er med deres kultur- og naturmæssige værdier med i Nationalpark Skjoldungernes Land.
I øvrigt rummer kommunen med Kirke Hvalsø, Lejre, Osted, Kirke Hyllinge, Ejby og Gevninge en række mindre bysamfund, hvorfra der er gode muligheder for pendling til Roskilde, Holbæk og Københavnsområdet via jernbane og motorvej.
Siden 2011 har Lejre Kommune arbejdet aktivt på at blive en økologisk kommune. Dette omfatter også tilskyndelse til omlægning til mere økologisk landbrug; både som strategi til erhvervsfremme omkring produktion af nye bæredygtige fødevarer og i forhold til natur-, klima- og drikkevandsbeskyttelse. I 2019 udgjorde økologisk landbrug således ca. 17 % af landbrugsarealet mod 11 % og 14 % i nabokommunerne Roskilde og Holbæk.
Landbruget domineres dog fortsat af konventionelle bedrifter med udpræget kornavl, da 59 % af arealet er kornmarker mod 56 % på landsplan. Desuden findes også fortsat en betydelig svineproduktion, foruden et meget begrænset mælkebrug (627 registrerede malkekøer i 2020) og nogle gartneribrug ved bl.a. Osted og Lejre.
Videre læsning
Læs mere om natur og landskab i Lejre Kommune
Læs også om
- Lejre Kommunes geologi
- Lejre Kommunes landskaber
- Lejre Kommunes klima
- Skove i Lejre Kommune
- Det åbne land i Lejre Kommune
- Ferske vande i Lejre Kommune
- Kyster i Lejre Kommune
- Natur- og landskabsforvaltning i Lejre Kommune
Se alle artikler om Kulturlandskaber
