Kulturlandskabet i Næstved Kommune

Kulturlandskabet i Næstved Kommune har rødder tilbage til oldtiden. Fund fra stenalderen er i kystområderne ikke særlig talrige i modsætning til området ved Tystrup Sø og Bavelse Sø. Bronze- og jernalderens fund er spredt over det meste af kommunen. Næsbyholm Storskov skal fremhæves for sit indhold af synlige fortidsminder, herunder oldtidsagre.

Kulturlandskabet er delt mellem agerbygden, der ligger syd for en linje fra nordvest mod sydøst, og skovog overdrevsbygden nord herfor. I agerbygden er der overvejende store landsbyer, som havde trevangsbrug, mens der i skovbygden var små landsbyer med karakter af rydningsbyer, også med trevangsbrug. Generelt var kommunens bøndergods ejet af klostre, kronen, Roskildebispen eller lokale godsejere, der kunne se muligheder for profitabelt bøndergods.

Ved middelalderens begyndelse oprettedes ca. 40 sogne uden for Næstved. Lige uden for købstaden etableredes i 1135 benediktinerklosteret Skovkloster. Efter Reformationen overgik det til kronen, som i 1560 overlod det til rigsråd Herluf Trolle, der sammen med sin hustru, Birgitte Gøye, indrettede en skole under navnet Herlufsholm. Ved denne lejlighed nedlagdes to kirker i Herlufsholm Sogn, Vridsløse og Ladby, og klosterkirken blev gjort til sognekirke. Saltø var en kongelig besiddelse, som i 1396 overgik til Roskildebispen og i 1725 kom til familien Plessen. Carl Adolph von Plessen etablerede 1723‑25 Det Plessenske Fideikommisgods bestående af syv herregårde mellem Tystrup, Bavelse og Karrebæksminde. Flere af dem havde også middelalderlige rødder: Førslevgård (1374), Fuglebjerggård (1390), Gunderslevholm (omkring år 1300). Vindingegård var en herregård i landsbyen Vindinge, som blev nedlagt efter år 1600. I 1673 overgik herregården til Ditlev Fuiren, der i 1677 etablerede baroniet Fuirendal, hvorved sognet fik navn efter godset. Dette indgik i 1708 i grevskabet Holsteinborg. Gavnø kendes fra 1231 som adelig besiddelse og var ca. 1400‑1500 indrettet til dominikanerkloster.

Efter 1550 nedlagdes Arløse Kirke og Sogn og lagdes under Førslev, og samtidig nedlagdes Bøgesø Kirke og Sogn og lagdes under Everdrup. I den nordlige del af kommunen tilhørte meget af bøndergodset Antvorskov Kloster i den nuværende Slagelse Kommune. Da det sekulariseredes efter 1536, overgik godset til krongods og blev efter 1680 ryttergods. Tilsvarende hørte store dele af kommunens sydlige del til Vordingborg Len og senere Rytterdistrikt, begge frem til frasalget i 1760 og 1770’erne.

I 1683 udgjorde den dyrkede jord ca. 40 % af det samlede areal, mens skovene omkring år 1800 fyldte ca. 15 % og enge ca. 10 %. I 1881 var det dyrkede areal efter landboreformernes intensivering forøget til ca. 80 %, mens skovenes andel var faldet til ca. 10 %. Omkring 1950 var agerbrugets andel faldet til ca. 75 %, mens andelen med eng var faldet til knap 5 %, og skov steget til ca. 12 %. 1810‑12 etableredes Næsbyholm Kanal, der lettede transport af tømmer til Næstved fra den nordlige del af kommunen.

Holmegaard Glasværk oprettedes i 1825 ved herregården af samme navn, der kendes fra 1327. I tilknytning til landsbyen Fensmark etableredes også en fabriksby til arbejderne. På Mogenstrup Ås er der foregået omfattende grusgravning. I 1870 anlagdes jernbanen fra Roskilde til Masnedsund via Næstved, og i 1892 etableredes forbindelse fra Næstved til Slagelse. År 1900 åbnedes forbindelsen Næstved-Præstø, som lukkede igen i 1961. Endelig blev der i 1924 lavet forbindelse fra Næstved direkte til Ringsted.

Fra herregården Fuirendal udstykkedes i 1922 17 statshusmandsbrug, og fra Ravnstrup i 1935 20 statshusmandsbrug på vejen øst for herregården. Efter 1950 er der anlagt sommerhuse ved Karrebæksminde og på Enø.

• Oldtiden i Næstved Kommune
• Middelalderen i Næstved Kommune
• 1536-1850 i Næstved Kommune
• 1850-1920 i Næstved Kommune
• 1920-1970 i Næstved Kommune

Store bebyggede områder strækker sig i og omkring hovedbyen Næstved ved Susås udløb og havneanlæggene ved kanalen ud til Karrebæk Fjord. Omkring Næstved, og særligt ved kysten omkring Karrebæksminde, findes rig aktivitet i fritidslandskaberne med marina, camping, kanosejlads på Suså og forlystelsesparken BonBon-Land, ligesom området rummer flere godser og herregårdslandskaber; fx parken på Gavnø med tulipanfestival. Desuden ligger Herlufsholm med anlæg ned til Suså. I øvrigt præges kommunen af afvekslende landbrugslandskaber omkring denne centrale ådal, og med Saltø Ådal i vest og Fladså i syd.

Overordnet set kan man opdele arealanvendelsen i Næstved Kommune i fem typer:

1) Områder med landbrug og gartneri, som med sine ca. 66 % dominerer arealanvendelsen, mens denne kategori på landsplan dækker ca. 61 % af arealet.

2) Områder domineret af skovbrug, som i Næstved Kommune svarer til ca. 16 % af arealet og dermed lige omkring landsgennemsnittet.

3) Bebyggelse og infrastruktur, der dækker ca. 13 % af arealet i kommunen, hvilket også svarer til landsgennemsnittet.

4) Vandmiljøprægede områder med en rig variation af især våde naturtyper, som både strækker sig langs kysten, over de indre fjorde og nor og op i ådalene. I hele kommunen dækker våde naturtyper 5‑6 % af arealet mod 7 % på landsplan, men i virkeligheden fylder denne arealtype relativt mere i Næstved Kommune. Arealerne uden for selve kystlinjen er nemlig ikke talt med her. Det kan være noget misvisende i Næstved Kommunes tilfælde med den såkaldte dobbeltkystlinje, hvor vandfladerne uden for Susås udløb bag afgrænsningen med Enø Overdrev og Dybsø ikke tælles med som vådområde.

5) Endelig kan man argumentere for, at den helt særegne arealanvendelse i og omkring Holmegaards Mose på ca. 6 km² bør tælle som en særskilt type med våd natur. Faktisk kunne de ligeledes helt særegne grusede områder med tør natur på Mogenstrup Ås tælle som en særskilt kategori. Selv om denne over 50 m høje bakkekam med sine ca. 10 km’s længde er Danmarks største ås, fylder den ikke meget i det store arealregnskab, og tilsvarende udgør det totale areal med tør natur i hele kommunen blot omkring 0,5 %, hvilket er betydeligt under landsgennemsnittet på ca. 3 %.

I store dele af kommunen dominerer landbrugslandskaberne fuldstændig, både mod syd, hvor det fx er 83 % af arealet i Hammer Sogn, og langs kommunegrænsen mod nord. I Aversi Sogn på grænsen til Faxe og Ringsted Kommuner er det 87 %, og ved Tyvelse Sogn på grænsen til Sorø Kommune er der 81 % landbrug. Specielt i Saltø Ås opland, op mod Slagelse Kommune i vest, dominerer landbruget med typisk mere end 80 % af arealet udnyttet til jordbrug, endog så meget som 90 % af arealet i Ting Jellinge og Kvislemark Sogne, idet sidstnævnte ligesom Vallensved og Fyrendal Sogne også rummer 2‑4 % af arealet som frugtavl eller gartneri.

Omkring Næstved er der mange herregårde med tilhørende parkanlæg, godslandskaber og store marker. Imidlertid er den gennemsnitlige bedriftsstørrelse ikke højere end landsgennemsnittet, omend strukturudviklingen mod stadig større bedrifter er forløbet i samme tempo som i det øvrige land. Det vil sige, at bedriftssammensætningen er en blanding af både små ofte bosætnings- eller deltidsbedrifter og større ofte ret statiske planteavlsbedrifter, herunder store godser.

Afgrødeudbytterne på de sydsjællandske fede lerjorde er blandt landets højeste. Betingelserne er særlig favorable for korndyrkning med vintersæd, primært vinterhvede, men også med en del højværdi frøavl til udsæd (ca. 6 % af arealet). Ca. 11 % af arealet dyrkes med industrifrø, primært vinterraps. Mange bedrifter har tilpasset sig de seneste årtiers øgede konkurrence og de mere marginale økonomiske vilkår for landbrugserhvervet ved at drive lavomkostningsplanteavlsbrug, typisk med et sædskifte domineret af kornavl. Korn dækker 63 % af landbrugsarealet mod ca. 56 % på landsplan, og ofte drives landbrugene med stordriftsfordele i form af øget forpagtning af jord og/eller fusion med naboejendomme. Andre har investeret i højværdi-specialproduktioner, herunder tilfælde med genetablering af den husdyrproduktion, der ellers de seneste generationer har været på retræte i området. Således er svine- og fjerkræproduktion ikke faldet i samme tempo som kvægbruget, og flere nye produktionsanlæg er etableret. Derimod er andelen med økologisk jordbrug lav; små 4 % i 2019 mod ca. 11 % i hele Danmark.

• 1970-2007 i Næstved Kommune
• Primære erhverv i Næstved Kommune

Læs mere om natur og landskab i Næstved Kommune

Læs også om

• Næstved Kommunes geologi
• Næstved Kommunes landskaber
• Næstved Kommunes klima
• Skove i Næstved Kommune
• Det åbne land i Næstved Kommune
• Ferske vande i Næstved Kommune
• Kyster i Næstved Kommune
• Natur- og landskabsforvaltning i Næstved Kommune

Se alle artikler om Kulturlandskaber