Røde valmuer på kornmark syd for Otterup
Røde valmuer på kornmark syd for Otterup. Af . Begrænset anvendelse

Kulturlandskabet i Nordfyns Kommune

Arealanvendelsen i procent i Nordfyns Kommune og landet som helhed i 2015 baseret på topografiske kort.
.
Licens: Begrænset anvendelse
Arealanvendelsen i Nordfyns Kommune i hhv. 1780 og 2019 viser de forandringer, som landskabet har gennemgået. Som det fremgår af kortene har kulturlandskabet været ganske stabilt med et landbrugsareal, som har domineret gennem hele perioden. Mest bemærkelsesværdig er stigningen i bebyggelse og infrastruktur, som hovedsagelig er sket på bekostning af landbrugets arealer. I 2015 udgjorde bebyggelse og infrastruktur dog stadig kun 10,8 % af kommunens areal, hvilket er under landsgennemsnittet på 13,3 %. Bemærk, at kortet fra 1780 kun viser købstaden Bogense og ikke landsbyerne.
.
Licens: Begrænset anvendelse
Syd for Otterup får røde valmuer kornmarken til at bløde, som gjorde de et bevidst, sangvinsk forsøg på at bibringe det bleggrønne kulturlandskab en smule kulør. Førhen var kornvalmuen et almindeligt syn i markerne, især i vintersæden, men selv om den er gået tilbage, er den farvestrålende sommerblomst stadig at finde i og langs kornmarkerne i den intensivt opdyrkede centrale del af Nordfyns Kommune.
.
Licens: Begrænset anvendelse

Nordfyns Kommune præges af kulturlandskaber i form af gamle herregårde, vidtstrakte marker på Sletten i den centrale del af kommunen og store inddæmmede arealer langs kysten. Den frugtbare moræne gjorde tidligt området attraktivt for opdyrkning, og i 1881 dækkede det opdyrkede areal ca. 80 % af området. Selv om opdyrkningen siden er faldet en smule, dækker landbrug og gartneri stadig 73,5 % af kommunens areal. Der er en ret betydelig gartnerivirksomhed, mens markernes afgrøder præges af en intensiv kornavl. Dertil kommer en ganske stor produktion af svin og fjerkræ.

Kulturlandskabets udvikling

Kulturlandskabet i Nordfyns Kommune kan deles i tre. Længst mod nord ligger kystzonen med store engarealer. Området rummer talrige levn fra stenalderen og har siden slutningen af 1700-tallet været præget af flere store inddæmninger. Den midterste og største del af kommunen består af agerbygd med fuldt opdyrkede landsbymarker og bebyggelsesnavne med rod i jernalderen. Mod sydvest i den inderste og skovrigeste del af kommunen finder man sluttelig skovbygden, som for størstedelens vedkommende først blev bebygget i middelalderen.

I agerbygden var der store landsbyer med trevangsbrug, mens Agernæs og Tørresø ud mod kysten havde alsædebrug med to vange. Fra kystzonen kendes Agernæs, Egense, Kørup og Ølund Kirker, som alle blev nedlagt i sidste halvdel af 1500-tallet. Skovbygden var derimod præget af mange enestegårde og små landsbyer med uregelmæssige dyrkningssystemer, og på skovbunden i Dalene Skov kan man stadig se velbevarede systemer af højryggede agre.

Tidligt i middelalderen besad kongemagten gods her: Harritslevgård var krongods fra 1200-tallet og kongeligt len indtil 1560. Også Ore Sogn var krongods, og fra 1300-tallet til 1665 kendes også Rugård som kongeligt len. Der var flere mindre herregårde, hvoraf de seks dannede grundlag for oprettelsen af grevskabet Gyldensteen i 1720.

I 1680’erne var omkring halvdelen af arealet opdyrket. Engene og skovene dækkede hhv. ca. 10 % og godt 5 % omkring år 1800. I 1881 var det dyrkede areal steget til over 80 %, mens engene og skovene hver især var reduceret til ca. 5 %. Frem mod 1950 faldt det dyrkede areal til ca. 75 %.

De store godsbesiddelser betød, at der efter lensafløsningen i 1920’erne blev etableret statshusmandsbrug på en række af jorderne. Således blev Oregård og Hugget i Ore Sogn udstykket til i alt 32 brug, Uggerslevgård blev til 34 brug og Nislevgård, der var en del af stamhuset Ravnholt på Midtfyn, til 44 brug. Egebjerggård blev først udstykket til seks brug og i 1953 til yderligere 14 brug.

Jernbanen Odense-Bogense gik fra 1882 gennem kommunen, og i 1911 blev Bogense forbundet med Middelfart via Brenderup. Samme år blev der etableret en bane direkte fra Odense til Brenderup. Begge baner blev nedlagt i 1966. I tiden efter 1950 blev der anlagt sommerhuse ved Skåstrup Strand samt et stort sammenhængende område, der strakte sig fra Tørresø og næsten helt til Enebærodde.

Udnyttelsen af landskabet i dag

I dag dækker landbrug og gartneri 73,5 % af Nordfyns Kommunes areal, hvilket er betydeligt over landsgennemsnittet på ca. 61 %. Sammen med en række større herregårde som Hofmansgave, Gyldensteen og Rugård gør det Nordfyn til en udpræget landbrugskommune. Uden for de små bymæssige bebyggelser i Skamby, Nørre Højrup, Melby og Særslev Sogne i den centrale del af kommunen domineres landskabet helt af landbrug, men også i Ejlby, Uggerslev, Lunde, Hjadstrup og Hårslev Sogne når opdyrkningsgraden op over 80 %. Større bymæssige bebyggelser findes i Otterup, Bogense og Søndersø, mens der langs nordkysten ned mod Enebærodde samt syd for Bogense findes større sommerhusområder.

Det omfattende landbrugsareal gør andelen af våde og især tørre naturtyper ganske lille. Langs kysten og i ådalene findes dog stedvis større våde naturområder. En væsentlig del af kommunens naturområder findes på øerne og halvøerne langs kysten, mens større skovbevoksede arealer bl.a. findes på morænebakkerne omkring Morud i Vigerslev og Padesø Sogne samt på Æbelø i nord.

Kommunens store landbrug skyldes både den frugtbare, lerblandede moræne, det milde kystklima og de større godsers særlige investeringsmuligheder. Disse omfatter bl.a. store inddæmningsprojekter og uddannelsen af landvæsenselever på Hofmansgave, der som selvejende institution driver planteforædling. Arealanvendelsen præges i dag af intensiv kornavl. Dertil kommer en forholdsvis stor andel med gartneri, som dækker ca. 3 % af arealet mod 1 % på landsplan. Husdyrproduktionen er også stor med især mange svin og fjerkræ.

Selv om landbruget har mistet arealer, bl.a. i forbindelse med naturgenopretningen af flere af de inddæmmede og opdyrkede arealer, er udviklingen af landbruget fortsat med en betydelig strukturudvikling. Omkring 1973, da Danmark indtrådte i EF (nu EU), lå den gennemsnitlige bedriftsstørrelse på Nordfyn 20 % under landsgennemsnittet. I dag overstiger den landsgennemsnittet med ca. 20 ha.

Inddæmninger, afvandinger og en stor naturgenopretning

I jagten på ny landbrugsjord blev store dele af Nordfyns Kommunes lange kyst inddæmmet og afvandet fra slutningen af 1700-tallet. De tre største inddæmninger er Einsidelsborg Inddæmning, Gyldensteen Strand Vildtreservat og Fjordmarken.

Einsidelsborg Inddæmning blev allerede til 1781‑82, da den 334 ha store Krogsbølle Fjord 10 km vest for Otterup blev inddæmmet og delvis tørlagt. Projektet var igangsat på initiativ af Joachim Godske Moltke og blev et af danmarkshistoriens første store inddæmningsarbejder. En egentlig kultivering af området skete dog først efter etableringen af et motordrevet pumpeværk i 1925.

I 1818 var turen kommet til den 607 ha store Egense Fjord, som man med korte dæmninger mellem småøerne Romsø, Bogø og Lammesø lukkede for og tørlagde. Inddæmningen blev foretaget af Elias Møller på Østrupgård og fik navnet Fjordmarken. Trods et yderligere forsøg på afvanding og opdyrkning fra Hedeselskabet 1964-67 blev afvandingen aldrig effektiv. I 1987 kom Fjordmarken derfor med på en liste over 36 pilotprojekter, der kunne reetableres som naturområder. Der kunne dog ikke findes interesse for projektet.

Anderledes skulle det gå med Gyldensteen Strand Vildtreservat. Projektet begyndte i 1871, da Gyldensteen Gods inddæmmede 607 ha havbund umiddelbart øst for Bogense. Projektet havde dog været kostbart, og da jorden ikke egnede sig til agerbrug, blev det snart en underskudsforretning. Dertil kom to alvorlige dæmningsbrud i hhv. 1945 og 1954. Med milliontilskud efter Landvindingsloven og Grundforbedringsloven blev arealet 1959‑62 afvandet, dybdepløjet og drænet, så det endelig kunne opdyrkes. Med tiden blev dyrkningssikkerheden dog atter forringet, og i 2011 blev det inddæmmede areal samt de to tidligere moræneøer Langø og Lindholm erhvervet af Aage V. Jensen Naturfond. Ved at fjerne digerne ud mod havet blev der genskabt et 214 ha stort, lavvandet fjordområde og et 144 ha stort sø- og engområde (Engsøen). For at styrke formidlingen blev der 2014‑15 opført en række besøgsfaciliteter, heriblandt et Naturrum med skolestue.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Nordfyns Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Kulturlandskaber