Arealanvendelsen i procent i Nyborg Kommune og landet som helhed i 2015 baseret på topografiske kort.
.
Arealanvendelsen i Nyborg Kommune i hhv. 1780 og 2019 viser de forandringer, som landskabet har gennemgået. Kulturlandskabet har holdt sig nogenlunde stabilt i de to tidssnit, og det er især stigningen i bebyggelse og infrastruktur, der skiller sig ud. I 2015 udgjorde bebyggelse og infrastruktur således 13,2 % af kommunens areal, hvilket stort set svarer til landsgennemsnittet på 13,3 %. Byvæksten er hovedsagelig sket på bekostning af landbrugets arealer. Umiddelbart syd for Nyborg og Holckenhavn ses den i dag lavvandede lagunesø Noret, der blev inddæmmet omkring 1835. Bemærk, at kortet fra 1780 kun viser købstaden Nyborg og ikke landsbyerne.
.

Nyborg er kommunens dominerende byområde og ligger centralt placeret ved Storebæltsforbindelsen og Danmarks øst-vest-gående motorvejs- og jernbanekorridor. Fra byen udbreder sig et meget frugtbart landbrugslandskab med en række mindre byer som Ullerslev, Ørbæk og Refsvindinge.

Landbruget er omfattende, og selv om det er faldet siden slutningen af 1800-tallet, dækker det sammen med gartneri stadig næsten 69 % af kommunens areal. Ud over talrige kornmarker og en forholdsvis stor andel frugtplantager omfatter det også en ganske stor produktion af svin og fjerkræ, hvorimod kvægholdet er faldet betydeligt siden 2. Verdenskrig.

Kulturlandskabets udvikling

Kommunen er overvejende et gammelt kulturlandskab. Ved middelalderens begyndelse blev der oprettet 17 landsogne. De fleste sogne tilhørte agerbygden med store landsbyer og trevangsbrug. Mod nord i Flødstrup, Bovense og Avnslev sogne var der flere enestegårde og fiskerlejer.

En række herregårde har deres rod i middelalderen, heriblandt det kongelige Nyborg Slot. Bemærkelsesværdig er også herregården Glorup, der kendes fra 1390. Den var 1479‑1658 sæde for Valkendorferne samt hjemsted for stamhuset Moltkenborg 1793‑1916. Langs vandløbene i især den sydlige del af området var der desuden en del vandmøller.

Godt og vel 45 % af jorden var opdyrket i 1680’erne. Skovene dækkede ca. 15 % omkring år 1800 og fordelte sig hovedsagelig langs kysten og mod syd. Engarealer udgjorde ca. 10 % af området og lå bl.a. langs Vindinge Å. Efter udskiftningen blev landbrugsudnyttelsen intensiveret, og i 1880 var ca. 80 % af arealet opdyrket. Omkring 1950 var andelen af agerjord faldet til ca. 75 %.

I forbindelse med lensafløsningen blev der i 1924 etableret en stor statshusmandskoloni på 48 brug i Flødstrup Sogn. Brugene blev anlagt på hhv. Rørbæks og Hannesborgs jorder, der blev opkøbt til formålet af baroniet Scheelenborg og stamhuset Hverringe. Jernbanen Nyborg-Middelfart åbnede i 1865 med en større stationsbydannelse ved Ullerslev. Derudover var der 1897‑1964 jernbane mellem Nyborg og Svendborg og 1897‑1962 mellem Nyborg og Ringe. Efter 1950 opstod der sommerhusområder ved Nyborg, Dinestrup og Tårup Strand.

Udnyttelsen af landskabet i dag

Nyborgs tæt bebyggede og infrastrukturtunge områder med bl.a. Fortum Waste Solutions’ (tidligere Kommunekemis) omfattende industrianlæg danner en skarp kontrast til det omkringliggende landbrugsland. Omkring havnen, broanlægget og de tidligere færgelejer ses betydelige rekreative arealanvendelser med campingpladser, golfanlæg, marina, feriehuse og kendte konferencefaciliteter som ved Nyborg Strand.

Længere fra centrum, fx i Vindinge Sogn og omkring Ullerslev, findes mere spredte beboelsesområder og en ret varieret arealanvendelse med gartnerier og frugtplantager samt skove og våde naturområder. Langs kysten er der opstået flere mindre feriehusområder, mens områderne længere inde i land præges af åbne marker, som veksler med gartneri og frugtplantager. Dertil kommer en række store herregårde med tilhørende parkanlæg, dyrehaver og vandanlæg.

Landbruget, gartneriet og frugtavlen omkring Nyborg er privilegeret af både et mildt Storebæltsklima og nogle af landets mest frugtbare jorder. Mod nord ses fladbakkede marker, mens man på de mere kuperede, endnu tungere lerjordsarealer i syd finder store herregårdslandskaber. Her gennemskæres landskabet af tunneldale med lavbundsjorder omkring dalenes søer og vandløb, og store bakkemoræner dækkes af bølgende kornmarker i sædskifter med raps og andet industrifrø.

Siden Assens Sukkerfabrik lukkede i 2006, er arealet med sukkerroer til fabrik faldet drastisk. Det samme gælder kvægbruget, som lige efter 2. Verdenskrig talte ca. 23.000 høveder, faldt til ca. 15.000 i 1980 og i dag blot består af ca. 7.000 stykker kvæg. Kommunen har dog stadig en omfattende slagtekylling- og svineproduktion. Samtidig har bl.a. behovet for harmoniarealer til udspredning af husdyrgødning drevet en strukturudvikling mod stadig større bedrifter.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Nyborg Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Kulturlandskaber