De midthimmerlandske landskaber rummer i dag både omfattende landbrugsarealer med intensiv husdyrproduktion og den store Rold Skov på højdedraget omkring Rebild Bakker. Landskabet gennembrydes af betydelige ådale ved eksempelvis Simested og Lindenborg Åer, der begge udspringer på vandskellet mellem Ravnkilde og Nysum og snor sig mod hhv. sydvest til Hjarbæk Fjord og nordøst ud til Limfjorden.
Både andelen af skov og landbrug overstiger landsgennemsnittet med hhv. 19 mod 16 % og 64 mod 61 % (se Figur 1), og kommunen kan derfor betegnes som rural. Rebild Kommune rummer dog også industriområder og teknologivirksomheder, især i Støvring.
De tørre og våde naturområder udgør hhv. 1 og 6 % af det samlede areal, hvilket er under landsgennemsnittet på hhv. 3 og 7 %. Omkring Skørping udgør naturområder og skove tilsammen ca. 2/3 af arealet, ligesom den ikkelandbrugsmæssige natur udgør 40-50 % af arealet omkring Suldrup og Aarestrup.
Andelen af skov har i århundreder ligget over landsgennemsnittet og udgøres hovedsagelig af Rold Skov.
Især de vestlige dele af kommunen er meget landbrugsintensive, og i områderne omkring Nørager samt ved Sønderup, Haverslev og Øster Hornum ligger andelen af opdyrkede landbrugsarealer på 70-85 %. Selv om landbrugsarealet siden 2. Verdenskrig er faldet med 14 % og med ca. 10 % siden først i 1970’erne, har det i forhold til resten af landet holdt sig relativt stabilt og højt. Gennem de seneste årtier, hvor den øgede husdyrproduktion og behovet for arealer til udspredning af husdyrgødningen har presset både ønsket om større landbrugsarealer og dermed også jordpriserne i vejret, har andelen af landbrugsarealer i Rebild Kommune ikke ændret sig nævneværdigt.
Strukturudviklingen mod større bedrifter har fulgt den generelle udvikling. Kommunen er præget af en meget stor andel malkekvægbrug (52 % af dyreenhederne er kvæg mod 38 % på landsplan) samt af en betydelig svineproduktion og en relativt høj produktion af pelsdyr. Siden 2. Verdenskrig er antallet af svin steget mere end 300 %, hvilket er en smule over landsgennemsnittet. I samme periode er kornarealet steget 10 %. Alene siden Danmarks indtræden i EF i 1973 er antallet af svin steget med 52 %, mens antallet af kvæg er faldet fra ca. 52.000 i 1951, over ca. 56.000 først i 1970’erne, til ca. 42.000 i dag. Toppunktet blev nået omkring 1980, hvor antallet af kvæg i den nuværende Rebild Kommune nåede op over 65.000. Trods faldet i det samlede antal malkekvæg er mælkeproduktionen faktisk øget, da mælkeydelsen fra den enkelte ko er steget betydeligt. Den store husdyrproduktion medfører, at andelen med græs og andre grøntfoderafgrøder i omdriften er høj. I Rebild Kommune udgør den 34 % mod 20 % på landsplan. Foderafgrøderne omfatter en del fodermajs, som dækker 10 % af arealet mod 6 % på landsplan.
Grundet de forholdsvis dybe, sandede jorder er behovet for dræning moderat. Alligevel benyttes kunstvanding kun spredt, da morænejordernes lerindhold er højt nok til at holde på og forsyne afgrøderne med vand fra den naturlige nedbør. Langt størstedelen af kommunen afvandes til Limfjorden, som er forholdsvis følsom for kvælstofudvaskning, der især i områder med en høj husdyrproduktion er betydelig. Mindre sårbar er den allerøstligste del ved Terndrup, ud mod Lille Vildmose og Kattegat. Også forureningen med luftbåren ammoniak er ganske stor.
