Tabel. Arealanvendelsen i procent baseret på historisk statistik og topografiske kort inden for Rebild Kommunes nuværende grænser.

.
Arealanvendelsen i Rebild Kommune i hhv. 1789/1791 og 2017 viser de betydelige forandringer, som landskabet har gennemgået de sidste godt 200 år. Landbrugsintensiveringen efter udskiftningen betød, at hederne, som i 1789/1791 dækkede 30 % af arealet, blev kraftigt reduceret. Siden begyndelsen af det 20. århundrede er de næsten forsvundet. I samme periode er skovarealet til gengæld næsten tredoblet, hvilket er sket på bekostning af såvel hede som agerjord.
.
To ryttere nyder sommersolen ved Oplev, hvor hvedemarkerne er ved at være klar til høst. Selv om kornarealet i kommunen er steget med 10 % siden 2. Verdenskrig, er det især græs og foderafgrøder, som dominerer det dyrkede areal.
.

Op gennem oldtiden, middelalderen og tiden derefter forblev landskabet i den nuværende Rebild Kommune ret ekstensivt udnyttet. Først efter udskiftningen i slutningen af 1700-tallet begyndte landskabsudnyttelsen at intensiveres. I 1881 var 58 % af arealet i omdrift, hvilket frem mod 1950 steg til 77 % (se tabel).

I dag dækker landbrugsarealerne 64 % af kommunen, hvilket har holdt sig ret stabilt siden 1980’erne. De mest landbrugsintensive områder ligger i vest, hvor landbruget visse steder dækker helt op til 85 % af arealet. Rebild Kommune gør sig især bemærket ved en meget stor mælkeproduktion og en også betydelig svineproduktion. Afgrøderne domineres derfor af græs og foderafgrøder.

Oldtid

I store dele af oldtiden var den nuværende kommune omgivet af vand på flere sider, og landskabet var derfor et noget andet end det, man møder i dag. I stenalderen koncentrerede aktiviteterne sig mod nordøst, hvor Littorinahavet havde sin kyst, mod øst ved Gravlevdalen, som dengang var en fjord, og ud mod Halkær Å, der ligeledes var en fjord med gode muligheder for fiskeri og jagt. Bosætningsaktiviteten i området fortsatte i bronzealderen, men knap så meget mod nordvest. Også i jernalderen var aktiviteterne udbredt over hele området, dog undtagen mod syd, hvor Rold Skov ligger. En stor del af landskabet bestod af lige dele træer, græsningsarealer og hede, hvilket pollenanalyser fra Store Økssø viser.

Middelalder

Ved middelalderens begyndelse var kulturlandskabet fortsat ret ekstensivt udnyttet. Alligevel blev der etableret ca. 30 kirkesogne, hvilket i forhold til områdets størrelse var ganske mange. I form og størrelse var sognene tilpasset det ret kuperede landskab og indeholdt en del mindre landsbyer samt enestegårde, især i den midterste del af kommunen.

Landskabet var fortsat præget af skov og hede. I takt med den stigende opdyrkning op gennem højmiddelalderen svandt hedearealerne ind. Græsningsarealer var fortsat udbredte, men reduceredes, i takt med at skovene vandt større udbredelse.

Tiden 1536-1850

Landskabsudnyttelsen ændrede sig kun lidt efter år 1500, og kommunens kulturlandskab kan karakteriseres som en blanding af skov- og hedebygd. Skovbygden fyldte mest og fandtes især omkring Rold Skov samt i sogne syd og øst herfor, mens hedebygden lå i de sydlige og nordlige dele af den nuværende kommune. Samlet set var ¼ af arealet i omdrift i 1680’erne. Omkring år 1800 dækkede heden 30 %, 7 % var skov, og 13 % var vådbundsarealer, mens ca. ¼ lå hen som udyrkede græsningsarealer. I de mellemstore landsbyer var det gennemgående dyrkningssystem regelmæssigt græsmarksbrug med inddelinger i 8-10 marker. Dertil kom enestegårde uden for dyrkningsfællesskaberne. Kommunen var desuden hjemsted for en del mellemstore herregårde samt vandmøller ved de vandrige vandløb.

Tiden efter 1850

Efter udskiftningen og landboreformerne blev landskabsudnyttelsen intensiveret, og spredt i landskabet voksede antallet af mindre bebyggelser gradvis. I 1881 var 58 % af landskabet i omdrift, hvilket skete på bekostning af heden, som dækkede 20 %, og især græsningsarealerne, som dækkede 5 % af arealet. Vådbundsarealerne og skovene udgjorde hhv. 9 og 7 %. For at dække efterspørgslen på landbrugsjord blev en del mindre søer i kommunen tørlagt i løbet af 1800-tallet og frem til begyndelsen af 1900-tallet. Det betød, at ca. 330 ha søer forsvandt. Siden er enkelte af de forsvundne søer blevet genoprettet. Det gælder bl.a. Gravlev Sø og Juelstrup Sø.

Frem mod 1950 steg udnyttelsesgraden til 77 %, samtidig med at skovarealet voksede til 12 %. Rold Skov blev udvidet, og en større plantage blev anlagt omkring Hjedsbæk. Denne udvikling ramte især hederne, som blev reduceret til kun 1 %, og vådbundsarealerne, der dog fortsat dækkede 6 % af arealet. Engene i de tidligere fjordarme blev i mange tilfælde udnyttet til dambrug. Med tiden blev flere vigtige trafiklinjer i form af jernbaner, landeveje og motorveje ført gennem kommunen. I 2015 udgjorde byerne 2 % af kommunens areal, mens andelen af skov var steget til 19 %, primært på bekostning af agerjorden, hvis samlede andel faldt igen.

Udnyttelsen af landskabet i dag

Figur 1. Arealanvendelsen i procent baseret på topografiske kort i Rebild Kommune og landet som helhed i 2015.

.

Figur 2. Bedriftsstørrelse i ha i Rebild Kommune og landet som helhed. Figuren viser den betydelige vækst i bedriftsstørrelsen 1971-2010. Gennem hele perioden har den gennemsnitlige bedriftsstørrelse i kommunen ligget meget tæt op ad landsgennemsnittet.

.

De midthimmerlandske landskaber rummer i dag både omfattende landbrugsarealer med intensiv husdyrproduktion og den store Rold Skov på højdedraget omkring Rebild Bakker. Landskabet gennembrydes af betydelige ådale ved eksempelvis Simested og Lindenborg Åer, der begge udspringer på vandskellet mellem Ravnkilde og Nysum og snor sig mod hhv. sydvest til Hjarbæk Fjord og nordøst ud til Limfjorden.

Både andelen af skov og landbrug overstiger landsgennemsnittet med hhv. 19 mod 16 % og 64 mod 61 % (se Figur 1), og kommunen kan derfor betegnes som rural. Rebild Kommune rummer dog også industriområder og teknologivirksomheder, især i Støvring.

De tørre og våde naturområder udgør hhv. 1 og 6 % af det samlede areal, hvilket er under landsgennemsnittet på hhv. 3 og 7 %. Omkring Skørping udgør naturområder og skove tilsammen ca. 2/3 af arealet, ligesom den ikkelandbrugsmæssige natur udgør 40-50 % af arealet omkring Suldrup og Aarestrup.

Andelen af skov har i århundreder ligget over landsgennemsnittet og udgøres hovedsagelig af Rold Skov.

Især de vestlige dele af kommunen er meget landbrugsintensive, og i områderne omkring Nørager samt ved Sønderup, Haverslev og Øster Hornum ligger andelen af opdyrkede landbrugsarealer på 70-85 %. Selv om landbrugsarealet siden 2. Verdenskrig er faldet med 14 % og med ca. 10 % siden først i 1970’erne, har det i forhold til resten af landet holdt sig relativt stabilt og højt. Gennem de seneste årtier, hvor den øgede husdyrproduktion og behovet for arealer til udspredning af husdyrgødningen har presset både ønsket om større landbrugsarealer og dermed også jordpriserne i vejret, har andelen af landbrugsarealer i Rebild Kommune ikke ændret sig nævneværdigt.

Strukturudviklingen mod større bedrifter har fulgt den generelle udvikling. Kommunen er præget af en meget stor andel malkekvægbrug (52 % af dyreenhederne er kvæg mod 38 % på landsplan) samt af en betydelig svineproduktion og en relativt høj produktion af pelsdyr. Siden 2. Verdenskrig er antallet af svin steget mere end 300 %, hvilket er en smule over landsgennemsnittet. I samme periode er kornarealet steget 10 %. Alene siden Danmarks indtræden i EF i 1973 er antallet af svin steget med 52 %, mens antallet af kvæg er faldet fra ca. 52.000 i 1951, over ca. 56.000 først i 1970’erne, til ca. 42.000 i dag. Toppunktet blev nået omkring 1980, hvor antallet af kvæg i den nuværende Rebild Kommune nåede op over 65.000. Trods faldet i det samlede antal malkekvæg er mælkeproduktionen faktisk øget, da mælkeydelsen fra den enkelte ko er steget betydeligt. Den store husdyrproduktion medfører, at andelen med græs og andre grøntfoderafgrøder i omdriften er høj. I Rebild Kommune udgør den 34 % mod 20 % på landsplan. Foderafgrøderne omfatter en del fodermajs, som dækker 10 % af arealet mod 6 % på landsplan.

Grundet de forholdsvis dybe, sandede jorder er behovet for dræning moderat. Alligevel benyttes kunstvanding kun spredt, da morænejordernes lerindhold er højt nok til at holde på og forsyne afgrøderne med vand fra den naturlige nedbør. Langt størstedelen af kommunen afvandes til Limfjorden, som er forholdsvis følsom for kvælstofudvaskning, der især i områder med en høj husdyrproduktion er betydelig. Mindre sårbar er den allerøstligste del ved Terndrup, ud mod Lille Vildmose og Kattegat. Også forureningen med luftbåren ammoniak er ganske stor.

Videre læsning

Læs mere om Natur og landskab i Rebild Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Kulturlandskaber