Ringkøbing-Skjern Kommune strækker sig hele vejen rundt om Ringkøbing Fjord og langt ind over Vestjyllands flade, opdyrkede hedeslette. Opdyrkningen af det magre hedelandskab var længe ret beskeden, men efterhånden måtte heden vige til fordel for det landbrugsland, som sammen med gartneriet i dag dækker ca. 61 % af kommunens areal. Landbruget i kommunen kendetegnes først og fremmest ved en stor produktion af kvæg og svin, hvilket også afspejler sig i afgrøderne, som overvejende består af græs og grøntfoder. Dertil kommer en høj andel af pelsdyr i form af mink.
Kulturlandskabet i Ringkøbing-Skjern Kommune
Arealanvendelsen i Ringkøbing-Skjern Kommune i hhv. 1800‑03 og 2019 viser de betydelige forandringer, som landskabet har gennemgået. Omkring år 1800 dækkede landbrugets arealer lige over 10 % af kommunens areal. I slutningen af 1800-tallet var andelen steget til ca. 35 %, og den toppede med ca. 65 % i årene omkring 2. Verdenskrig. I dag udgør landbrug og gartneri ca. 61 % af kommunen. Omkring år 1800 var kommunen meget skovfattig, men i dag har den et skovareal på ca. 13 %. Til gengæld har især opdyrkning og i mindre grad skovtilplantning reduceret vådbunds- og hedearealerne betragteligt.
Farestald på gården Hjøllund øst for Ølstrup, som ejes af Prima Svin A/S. Prima Svin er en større svineproducent, og firmaet driver sin produktion af søer, smågrise og slagtesvin på flere ejendomme i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Ged ved Dejbjerg Plantage
To medarbejdere på Nr. Vium Mejeri kvalitetstjekker skiveskåret ost.
Arealanvendelsen i procent i Ringkøbing-Skjern Kommune og landet som helhed i 2016 baseret på topografiske kort.
På en mark ved Ringkøbing begynder vinterrapsens grønne stængler at antage et gulligt skær, hvilket fortæller, at tidspunktet for årets høst nærmer sig. Næsten al den raps, som dyrkes i Danmark, er vinterraps, og i 2017 lå det samlede udbytte på hele 739.000 tons. Også i Ringkøbing-Skjern Kommune dyrkes der en del vinterraps, om end der må vandes for at sikre et rentabelt udbytte.
Kulturlandskabets udvikling
Landskabet i den nuværende Ringkøbing-Skjern Kommune har været beboet og udnyttet af mennesker siden oldtiden. Området har dog længe været ret tyndt befolket, hvilket bl.a. afspejles af de ca. 37 forholdsvis store sogne, som blev oprettet ved middelalderens begyndelse. Bortset fra Nørre Bork, Sønder Bork og Velling Sogne, som havde marsk og rige græsningsressourcer ud mod Ringkøbing Fjord, hørte området til den magre hedebygd. Bebyggelsen var derfor domineret af små landsbyer eller enestegårde, som ofte lå i ådalene sammen med kirkerne. Der var dog også flere herregårde med rødder tilbage i middelalderen. Lønborggård og Brejninggård tilhørte således bispen i Ribe, men overgik senere til kronen. Også Lundenæs og Slumstrup tilhørte kongen, som havde strategiske interesser i området.
I 1688 var 13 % af kommunens landskab under omdrift. De mest opdyrkede områder var visse sogne op til Ringkøbing Fjord samt Stadil og Vedersø Sogne i nord. På bakkeøerne benyttede de små landsbyer sig af uregelmæssigt græsmarksbrug. I vest var græsressourcerne til gengæld rigere, så her kunne der drives alsædebrug, hvor jorden blev dyrket årligt uden brak og med gødning fra det store studehold. Flere steder i den østlige del af kommunen var der dog intet dyrkningsfællesskab mellem de enkeltliggende gårde, og på Holmsland Klit var der kun græsningsfællesskab.
Omkring år 1800 var knap 20 % af den nuværende kommunes areal dækket af eng, mens lige over halvdelen var hede. Skov var der så godt som intet af. Det mest bemærkelsesværdige ved denne landboreformperiode var, at mange herregårde blev udparcelleret og indrettet til bøndergårde. Tættest på de eksisterende bebyggelser påbegyndtes også en gradvis opdyrkning af heden.
Fra midten af 1800-tallet blev landskabsudnyttelsen intensiveret. Det betød bl.a. en større opdyrkning af heden, en mere effektiv udnyttelse af engene ved engvanding samt anlæggelsen af nåletræsplantager på de mest ufrugtbare jorder. Alt i alt betød det, at 35 % af landskabet var under plov i 1881. Til gengæld var hedearealet faldet til ca. 40 %, mens eng- og skovarealet forblev mere eller mindre uforandret.
I 1950 havde landskabsbilledet ændret sig betydeligt. Nu var knap to tredjedele af landskabet under omdrift, mens heder og enge kun udgjorde hhv. 7 og 9 %. Samtidig betød de store plantager i især den nordlige og midterste del af kommunen, at andelen af skov var vokset til 10 %. Den mere intensive udnyttelse af landskabet førte også til en forøgelse af befolkningen. Dertil kom nye by- og sognedannelser, som blev forstærket af anlæggelsen af jernbaner. I den nuværende kommunes nordøstlige del kom der to nye sogne til: Herborg Sogn i 1899 og Videbæk Sogn i 1916.
Udnyttelsen af landskabet i dag
Ringkøbing-Skjern Kommune rummer flere større sammenhængende naturområder, og andelen af både våde og tørre naturtyper ligger noget over landsgennemsnittet. Derimod er skovarealet under landsgennemsnittet, og de træbevoksede områder er i overvejende grad samlet i større plantager som omkring Hoven i syd samt ved Hoverdal og Torsted Plantager i nord. Trods de store naturarealer er det dog landbruget, som præger kommunens landskab. Således dækker landbrug og gartneri ca. 61 % af kommunens areal, hvilket svarer til landsgennemsnittet. Den højeste opdyrkningsgrad findes på de lidt mere frugtbare jorder på Skovbjerg Bakkeø i den nordøstlige og centrale del af kommunen.
Jorderne er generelt veldrænede. De mest frugtbare er Skovbjerg Bakkeøs lerblandede sandjorder omkring Sædding, Bølling, Faster og Herborg, hvorimod de omkringliggende mere grovsandede hedejorder er mere pauvre. Det gælder også for de grovsandede klitsandjorder i Vedersø og Husby i nordvest samt på Holmsland Klit. I et bælte mellem Stauning, Ringkøbing, Hee og Tim findes større områder med finsandede jorder, mens partier med mere organiske jorder ligger i bunden af ådalene, sågar med enkelte aflejrede, svære lerjorder ved bl.a. Stadil Fjord og Ringkøbing Fjord.
De våde naturtyper ligger især i ådalene og som vidtstrakte eng- og strandengsarealer ved Ringkøbing Fjord og Stadil Fjord. Den største andel af våde naturområder findes således i Sønder Bork Sogn ved Tipperne samt ved Stadil Fjord. Andelen af tør natur er størst i klitterne mod vest, og på Holmsland Klit er tør natur helt dominerende. Den store Borris Hede betyder, at helt op til en fjerdedel af Sønder Borris Sogn udgøres af hede. Langt de fleste af kommunens sogne er dog deciderede landsogne med intensivt landbrug. Det gælder især Sædding, Bølling, Hanning og Faster Sogne, hvor hhv. 88 %, 86 %, 83 % og 81 % af arealet dækkes af landbrug. Disse sogne er særlig landbrugsintensive, men landbrugsudnyttelsen er generelt høj og ligger på 60‑80 % af arealet i flertallet af sognene.
Det store landbrugserhverv understøtter en betydelig erhvervsudvikling i kommunen med fx Arlas store ostemejeri og produktions- og innovationscenter for mælkeprotein syd for Videbæk samt produktionen af maskiner til grønne anlæg i Tim. Også Vestas tog sin spæde begyndelse med produktion af landbrugsmaskiner og senere vindmøller i Lem ved Ringkøbing.
Landbruget kendetegnes ved en meget omfattende husdyrproduktion med både svin og kvæg, men også en del mink til produktion af skind. Den gennemsnitlige bedriftsstørrelse er noget over landsgennemsnittet, og inden for især de seneste tiår har der været en betydelig strukturudvikling mod større bedrifter. Desuden har der været en udvikling mod økologiske driftsformer, der nu dækker ca. 12 % af landbrugsarealet og især har en høj andel blandt mælkebedrifterne.
Strukturudviklingen og det forhold, at færre vælger at bo på landet, betyder dog, at stadig flere huse og driftsbygninger bliver overflødige. I Ringkøbing-Skjern Kommune drejer det sig potentielt om ca. 7.500 landbrugsbygninger, som står tomme og forfalder. Tilsammen har bygningerne et areal på ca. 1,83 mio. etagekvadratmeter, hvilket er det næsthøjeste areal blandt alle landets kommuner.
Græs og grøntfoder udgør næsten 40 % af landbrugsarealet, hvoraf 7‑10 % er vedvarende græsarealer. Disse afgrøder har en fordel i forhold til andre afgrøder på de sandede jorder. Der dyrkes også en hel del korn, majs, raps, kartofler og andre afgrøder i omdrift, men her må udbyttet sikres ved markvanding.
Videre læsning
Læs mere om natur og landskab i Ringkøbing-Skjern Kommune
Læs også om
- Ringkøbing-Skjern Kommunes geologi
- Ringkøbing-Skjern Kommunes landskaber
- Ringkøbing-Skjern Kommunes klima
- Skove i Ringkøbing-Skjern Kommune
- Det åbne land i Ringkøbing-Skjern Kommune
- Ferske vande i Ringkøbing-Skjern Kommune
- Kyster i Ringkøbing-Skjern Kommune
- Natur- og landskabsforvaltning i Ringkøbing-Skjern Kommune
Se alle artikler om Kulturlandskaber
