På Als finder man nogle af landets mest landbrugsintensive områder. Det gælder især Tandslet og Lysabild Sogne i syd og Oksbøl Sogn i nordvest med opdyrkningsgrader på hhv. 84 %, 81 % og 79 %. Også på Sundeved er landbruget altdominerende, og i Ullerup og Sottrup Sogne udgør det hhv. 80 % og 79 % af arealet. I det hele taget er andelen med landbrug særdeles høj, og sammen med gartneri udgør det 69 % af kommunens samlede areal mod et landsgennemsnit på ca. 61 %.
Skovarealet ligger derimod væsentligt under landsgennemsnittet, om end der stadig er ganske betydelige skovområder omkring Rinkenæs og Gråsten, ved Sønderborg og langs kysten nord for Fynshav på Als. I forbindelse med skovene og langs kysten findes stedvis en del både tør og våd natur, men overordnet set fylder disse naturtyper ganske lidt. Til gengæld adskilles markerne i det åbne land af forholdsvis mange læhegn, hvilket især skyldes, at bønderne i forbindelse med de tidlige udskiftninger i 1760’erne fik pligt til at omkranse deres marker med levende hegn.
Derudover kendetegnes kommunen af en betydelig bebyggelse og infrastruktur. Det ses i særlig høj grad omkring Sønderborg, Augustenborg, Gråsten/Egernsund og Broager samt ved Nordborg, hvor væksten især har været drevet af virksomheder som Danfoss og LINAK. Størst er dog Sønderborg, der kan bryste sig af både lufthavn, sygehus, en række uddannelsesinstitutioner og en betydelig havnefront. Mindre havne findes også på Als ved bl.a. Høruphav samt Fynshav, hvorfra der er færgeforbindelse til Fyn. Af hensyn til især de mange pendlere til og fra Danfoss er der også færgedrift mellem Ballebro på fastlandet og Hardeshøj på Nordals.
Landbruget domineres helt af kornavl, der i dag udgør ca. 70 % af arealet med afgrøder mod ca. 55 % i landet som helhed. Vårbyg prægede tidligere kornavlen, men siden den første vandmiljøplan i 1987, der stillede krav om, at mindst 65 % af bedrifternes jorder skulle være dækket af afgrøder om vinteren, har langt størstedelen af arealet været dyrket med højtydende vinterhvede efterfulgt af vinterbyg og vårbyg.
Omkring 12 % af markarealet dyrkes med industrifrø, hvilket er det dobbelte af landsgennemsnittet. Disse arealer dyrkes i overvejende grad med vinterraps, der er særlig velegnet som afgrøde på harmoniarealerne, der skal modtage de store mængder gylle fra egnens omfattende svineproduktion. Siden Danmarks indtræden i EF (nu EU) i 1973 er antallet af svin således mere end fordoblet, og i dag har Sønderborg Kommune en af landets højeste svinetætheder.
Der dyrkes kun forholdsvis få grovfoderafgrøder, og andelen af græs i både sædskifte og som permanente græsarealer ligger væsentligt under landsgennemsnittet. Det skyldes ikke mindst, at antallet af malkekøer i kommunen er faldet betydeligt over den seneste generation og nu kun udgør ca. en fjerdedel af antallet omkring 1980. Det betyder også, at den økologiske produktion, hvor en stor del af omlægningen netop har været bundet til kvægbrug, er forholdsvis lav. I 2019 udgjorde det økologiske landbrug i Sønderborg Kommune således kun ca. 7 % af arealet mod hhv. 18 % og 20 % i Aabenraa og Tønder Kommuner.
Strukturudviklingen mod større bedrifter har til gengæld været betydelig, hvilket formentlig skyldes de voksende svinebedrifters behov for stadig større harmoniarealer. I dag ligger den gennemsnitlige bedriftsstørrelse ca. 17 % over landsgennemsnittet.
