Arealanvendelsen i Sønderborg Kommune i hhv. 1783 og 2019 viser de forandringer, som landskabet har gennemgået. Særlig iøjnefaldende er de store arealer med agerjord m.m., der omkring år 1800 dækkede mere end 80 % af landskabet. Gradvis måtte agerlandet dog vige til fordel for en betydelig byvækst, og i dag udgør bebyggelse og infrastruktur hele 15,7 % af kommunens areal. I 2019 var landbrug og gartneri reduceret til 69 %, hvilket dog stadig var ganske pænt over landsgennemsnittet. Skovarealet udgjorde derimod kun ca. 10 % af kommunens areal i 2019. Det var et fald fra de ca. 15 %, som skovene dækkede omkring år 1800, men trods alt en stigning på et par procent siden midten af 1900-tallet.
.
Arealanvendelsen i procent i Sønderborg Kommune og landet som helhed i 2015 baseret på topografiske kort.
.

Sønderborg Kommune ligger i et frugtbart område mellem Flensborg Fjord og Det Sydfynske Øhav. Området har været opdyrket siden oldtiden, og i dag dækkes det kuperede, lerede morænelandskab af et ganske betydeligt landbrug. Tilsammen dækker landbrug og gartneri hele 69 % af kommunens areal, hvoraf den største andel ligger på Als.

Afgrøderne domineres af korn, især vinterhvede, men omfatter også en ganske stor andel med raps. Mens antallet af kvæg i kommunen er faldet betydeligt siden 1980’erne, er svineproduktionen næsten fordoblet, så Sønderborg Kommune i dag har en af landets største tætheder af svin.

Kulturlandskabets udvikling

Der er gjort fund fra alle oldtidens perioder i stort set hele Sønderborg Kommune, hvilket viser, at området har været et veludnyttet kulturlandskab. Det afspejler sig også i stednavnene, som ofte har rødder tilbage til jernalderen, især dem med endelserne -lev og -ing.

Ved middelalderens begyndelse blev der etableret 23 sogne. Området hørte til agerbygden med store landsbyer og veludviklede dyrkningsfællesskaber. En undtagelse var østkysten af Als, der først blev opdyrket og bebygget i senmiddelalderen af de omkringliggende landsbyer, som bebyggelserne derfor har navn efter, fx Kettingskov. Den nordøstlige del af Als med den kystnære, langstrakte Nørreskov er fortsat ubebygget.

Der har været herregårde med middelalderlige rødder i hele kommunen, og i perioden 1584‑1621 blev de næsten alle overtaget af hertug Hans den Yngre, der gennemførte en storstilet godsdrift. På det hidtil ubebyggede, skovrige Kegnæs etablerede han små landsbyer og fik i 1615 opført en kirke. Efter hans død i 1622 blev hans besiddelser opsplittet i mindre hertugdømmer, hvoraf nogle senere overgik til kronen. På Sundeved blev Sønderjyllands eneste grevskab under Reventlowslægten etableret i 1685. Den vestlige del af kommunen var præget af Ahlefeldternes Søgård- Gråstenske godskompleks, som i 1725 blev overtaget af den augustenborgske hertug. Det store lag af issøler omkring Nybøl Nor dannede fra 1700-tallet grundlag for en omfattende teglindustri.

Omkring år 1800 bestod ca. 15 % af kommunens landskab af skov, mens resten var mere eller mindre opdyrket. Ved indgangen til 1900-tallet og frem mod 1950 var 80 % af landskabet landbrugsareal, mens skovarealet nu kun dækkede 7‑8 %.

Godsbesiddelserne satte spor i landskabet i form af de mange statshusmandskolonier, som blev etableret i tiden efter 1920, hvor godserne blev overtaget af staten. Det gjaldt især på Als med Gammelgård-Verteminde, Rumohrsgård og Rønhave, men også med Fiskbæk på Sundeved. Sønderborg fik først jernbaneforbindelse med Tinglev i 1901; kort forinden var der etableret såkaldte Kleinbahnen på Sundeved og Als. Etableringen af termostatfabrikken Danfoss i Elsmark gav anledning til anlæggelse af en stor fabrik og mange boligområder, både på Nordals og som parcelhuskvarterer i landsbyerne. I dag præges de kystnære områder især af de mange sommerhuse og campingpladser, som blev anlagt efter 1950.

Udnyttelsen af landskabet i dag

På Als finder man nogle af landets mest landbrugsintensive områder. Det gælder især Tandslet og Lysabild Sogne i syd og Oksbøl Sogn i nordvest med opdyrkningsgrader på hhv. 84 %, 81 % og 79 %. Også på Sundeved er landbruget altdominerende, og i Ullerup og Sottrup Sogne udgør det hhv. 80 % og 79 % af arealet. I det hele taget er andelen med landbrug særdeles høj, og sammen med gartneri udgør det 69 % af kommunens samlede areal mod et landsgennemsnit på ca. 61 %.

Skovarealet ligger derimod væsentligt under landsgennemsnittet, om end der stadig er ganske betydelige skovområder omkring Rinkenæs og Gråsten, ved Sønderborg og langs kysten nord for Fynshav på Als. I forbindelse med skovene og langs kysten findes stedvis en del både tør og våd natur, men overordnet set fylder disse naturtyper ganske lidt. Til gengæld adskilles markerne i det åbne land af forholdsvis mange læhegn, hvilket især skyldes, at bønderne i forbindelse med de tidlige udskiftninger i 1760’erne fik pligt til at omkranse deres marker med levende hegn.

Derudover kendetegnes kommunen af en betydelig bebyggelse og infrastruktur. Det ses i særlig høj grad omkring Sønderborg, Augustenborg, Gråsten/Egernsund og Broager samt ved Nordborg, hvor væksten især har været drevet af virksomheder som Danfoss og LINAK. Størst er dog Sønderborg, der kan bryste sig af både lufthavn, sygehus, en række uddannelsesinstitutioner og en betydelig havnefront. Mindre havne findes også på Als ved bl.a. Høruphav samt Fynshav, hvorfra der er færgeforbindelse til Fyn. Af hensyn til især de mange pendlere til og fra Danfoss er der også færgedrift mellem Ballebro på fastlandet og Hardeshøj på Nordals.

Landbruget domineres helt af kornavl, der i dag udgør ca. 70 % af arealet med afgrøder mod ca. 55 % i landet som helhed. Vårbyg prægede tidligere kornavlen, men siden den første vandmiljøplan i 1987, der stillede krav om, at mindst 65 % af bedrifternes jorder skulle være dækket af afgrøder om vinteren, har langt størstedelen af arealet været dyrket med højtydende vinterhvede efterfulgt af vinterbyg og vårbyg.

Omkring 12 % af markarealet dyrkes med industrifrø, hvilket er det dobbelte af landsgennemsnittet. Disse arealer dyrkes i overvejende grad med vinterraps, der er særlig velegnet som afgrøde på harmoniarealerne, der skal modtage de store mængder gylle fra egnens omfattende svineproduktion. Siden Danmarks indtræden i EF (nu EU) i 1973 er antallet af svin således mere end fordoblet, og i dag har Sønderborg Kommune en af landets højeste svinetætheder.

Der dyrkes kun forholdsvis få grovfoderafgrøder, og andelen af græs i både sædskifte og som permanente græsarealer ligger væsentligt under landsgennemsnittet. Det skyldes ikke mindst, at antallet af malkekøer i kommunen er faldet betydeligt over den seneste generation og nu kun udgør ca. en fjerdedel af antallet omkring 1980. Det betyder også, at den økologiske produktion, hvor en stor del af omlægningen netop har været bundet til kvægbrug, er forholdsvis lav. I 2019 udgjorde det økologiske landbrug i Sønderborg Kommune således kun ca. 7 % af arealet mod hhv. 18 % og 20 % i Aabenraa og Tønder Kommuner.

Strukturudviklingen mod større bedrifter har til gengæld været betydelig, hvilket formentlig skyldes de voksende svinebedrifters behov for stadig større harmoniarealer. I dag ligger den gennemsnitlige bedriftsstørrelse ca. 17 % over landsgennemsnittet.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Sønderborg Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Kulturlandskaber