Samsø kan karakteriseres ved både sine mange varierede kystlandskaber og et meget stort landbrugsareal, der sammen med gartneri udgør hele 68 % af kommunens areal. Korn er stadig den største afgrøde, om end kommunen især er kendt for sin store produktion af kartofler og andre gartneriafgrøder som løg, kål, knoldselleri og de orange græskar, der hovedsagelig afsættes omkring halloween. Husdyrholdet er derimod beskedent og præges af svineavl.
Græskarmarker på Samsø. Af Jeanette Philipsen/VisitSamsø, 2015.
Begrænset anvendelse
Kulturlandskabet i Samsø Kommune
Kulturlandskabets udvikling
Arealanvendelsen i Samsø Kommune i hhv. 1787 og 2019 viser de betydelige forandringer, som landskabet har gennemgået. Omkring år 1800 var ca. 40 % af landskabet under opdyrkning, og ved slutningen af 1800-tallet var andelen af dyrket land vokset til ca. 80 %. Det høje opdyrkningsniveau blev bevaret frem til efter 2. Verdenskrig. Herefter faldt det en smule, og i dag udgør landbrug og gartneri 68 % af kommunens areal. Især tilplantningen af Nordby Hede fra 1866 betød, at skovarealet voksede til de nuværende knap 10 %. Dertil kommer bebyggelse og infrastruktur, som i dag dækker ca. 11 % af kommunen. Bemærk, at kortet fra 1787 ikke viser landsbyerne.
I middelalderen var Samsø i kongens besiddelse og blev både brugt som mødested og til strategiske pantsættelser. At øens beliggenhed var af stor betydning, understreges bl.a. af voldstederne ved Vesborg længst mod syd og på Hjortholm i Stavns Fjord. Antagelig stammer øens fem sognekirker fra tidlig middelalder.
Landskabet var ret intensivt udnyttet med mange forholdsvis store landsbyer. I 1683 havde Nordby 47 tæt beliggende gårde og var dermed den absolut største. På det tidspunkt var ca. 40 % af øen opdyrket, mens resten langt overvejende var et græsningslandskab.
Landsbyerne benyttede sig af tovangsbrug og blev udskiftet i 1790’erne. Omkring år 1800 udgjorde skovarealet kun et par procent af arealet og var koncentreret omkring Brattingsborg. Efter landboreformerne blev landbrugsdriften intensiveret, og i 1880 var ca. 80 % af øen opdyrket. Skovarealet var derimod kun vokset ganske lidt. Hedearealerne, som udgjorde 5 % af øens samlede areal, var koncentreret på Nordby Hede. Godsinspektøren på Brattingsborg havde en vision om at tørlægge hele Stavns Fjord. Fjorden skulle give 855 ha nyt agerland, men i 1877 var det endelige resultat begrænset til den kun 66 ha store inddæmning af Stavns Made på fjordens vestside.
Frem mod 1950 faldt landbrugsarealet til ca. 75 %. Til gengæld blev skovarealet mere end fordoblet, hvilket især skyldtes tilplantningen af Nordby Hede, som blev påbegyndt i 1866. Ved lensafløsningen af grevskabet Samsøe blev i alt 21 statshusmandsbrug udstykket og oprettet i kolonien Bisgård Mark.
Udnyttelsen af landskabet i dag
Orangeplettede marker har været udbredt på Samsø siden slutningen af 1990’erne. Det skyldes den stigende efterspørgsel efter græskar til halloween. Flere producenter har udlagt større arealer med græskar.
Landbrugsarealer dækker langt størstedelen af Samsø som her langs vejen ned mod Brattingsborg Gods.
Arealanvendelsen i procent i Samsø Kommune og landet som helhed i 2016 baseret på topografiske kort.
I dag er 68 % af Samsø Kommune udlagt til landbrug og gartneri, hvilket langt overstiger landsgennemsnittet på 61 %. Opdyrkningsgraden er størst i det tidligere Kolby Sogn i sydvest, hvor 78 % af arealet er opdyrket. Også de tidligere selvstændige sogne Besser, Tranebjerg og Onsbjerg har en høj opdyrkningsgrad på omkring 70 %. En betydelig del er gartneri, som i Onsbjerg og Besser Sogne dækker hhv. 9 % og 7 % af arealet.
Helt mod syd i Tranebjerg Sogn ligger Brattingsborg Gods med tilhørende gamle skovarealer. De største skove ligger dog mellem syd- og nordøen på Nordby Hedes gamle strandvoldsslette. Det giver det tidligere Nordby Sogn 19 % trædække, mens blot 36 % af arealet er udlagt til landbrug. Samme sogn huser øens største naturområder i form af plantagerne på Nordby Hede, arealerne omkring Stavns Fjord og på bl.a. Vejrø, Lindholm og Kyholm samt overdrevene i Nordby Bakker. Det forklarer også sognets meget høje andel af tør natur, der udgør hele 29 % af arealet.
Arealmæssigt dominerer kornavlen landbruget på øen. I 2010 dækkede korn 45 % af landbrugsarealet, mens grovfoderarealerne både inden og uden for omdriften udgjorde hhv. 8 % og 12 %. Kommunen er dog især kendetegnet ved sin store andel med grøntsager, gartneri, bær og frugtavl. Således dyrkes hele 10 % af landbrugsarealet med kartofler mod ca. 1 % på landsplan, mens andelen med gartneriafgrøder på friland samt frugt og bær udgør hhv. ca. 7 % og 6 % mod et landsgennemsnit på under 1 %.
Landbrugets strukturudvikling har været særlig udpræget på Samsø, hvor bedriftsstørrelsen inden for de seneste årtier er steget mere end i det øvrige land. Hvor den gennemsnitlige bedriftsstørrelse indtil først i 1990’erne lå under landsgennemsnittet, ligger den i dag over. Modsat er husdyrholdet faldet betydeligt. Især antallet af malkekøer blev mere end halveret mellem 1980 og 2010, og siden 1994 har øen været uden mejeri. I dag er den klart største husdyrgren svineavl, som udgør ca. to tredjedele af dyreenhederne.
Videre læsning
Læs mere om natur og landskab i Samsø Kommune
Læs også om
- Samsø Kommunes geologi
- Samsø Kommunes landskaber
- Samsø Kommunes klima
- Skove i Samsø Kommune
- Det åbne land i Samsø Kommune
- Ferske vande i Samsø Kommune
- Kyster i Samsø Kommune
- Natur- og landskabsforvaltning i Samsø Kommune
Se alle artikler om Kulturlandskaber
