Pilbrodalen. Af . Begrænset anvendelse

Kulturlandskabet i Skanderborg Kommune

Arealanvendelsen i Skanderborg Kommune i hhv. 1787‑89 og 2019 viser de betydelige forandringer, som landskabet har gennemgået. Omkring år 1800 var ca. en fjerdedel af landskabet under opdyrkning. Andelen af dyrket land voksede, så det ved slutningen af 1800-tallet dækkede tre fjerdedele af arealet. Den høje opdyrkningsgrad blev bevaret frem til efter 2. Verdenskrig. Herefter faldt den, således at landbrug og gartneri i dag udgør lige over halvdelen af kommunens areal. På kortet fra 1787‑89 ses Skanderborg, som dengang blot var en lille købstad, med den orange signatur. Siden er det bebyggede areal vokset betydeligt, og sammen med infrastrukturen udgjorde det i 2019 12,9 % af kommunens areal. Bemærk, at kortet fra 1787‑89 kun viser købstaden og ikke landsbyerne.
.

Arealanvendelsen i procent i Skanderborg Kommune og landet som helhed i 2016 baseret på topografiske kort.

.

Artikelstart

Skanderborg Kommune har både et varieret skov- og landbrug, et naturrigt søhøjland og et hastigt voksende bybånd med tæt trafikerede motorvejsforbindelser og jernbaner. Allerede i begyndelsen af middelalderen var området ret tæt beboet. Landbrugsdriften tog især fart med landboreformerne, og ved slutningen af 1800-tallet var omkring tre fjerdedele af kommunen opdyrket. Siden er landbrugsandelen faldet betydeligt, og i dag dækker landbrug og gartneri ca. 52 % af kommunens areal. Hovedafgrøderne er korn, om end der også dyrkes en del vinterraps. Husdyrproduktionen præges især af konventionelt svinebrug, hvorimod andelen af kvæg er forholdsvis lav.

Kulturlandskabets udvikling

Mennesker har sat spor i kommunens landskab op gennem alle oldtidens perioder. Fra stenalderen er der gjort fund langs ådalene og søerne, mens de noget færre fund fra bronzealderen er koncentreret omkring Mossø og fladerne nord herfor. I jernalderen har agerbruget formentlig vundet frem, og fundene koncentrerer sig igen langs skrænterne. Kommunen rummer talrige stednavne, som var aktive i jernalderen, herunder især navne, der ender på -ing(e).

Ved middelalderens begyndelse blev der etableret 25 sogne i området. Sognestørrelsen var under landsgennemsnittet, og man må derfor antage, at området har været ret tæt befolket. Næsten hele kommunen hørte til skov- og overdrevsbygden, og kun de østligste dele havde karakter af agerbygd. Rige skovressourcer samt vandløb, der bl.a. gav mulighed for mølledrift, har formentlig været en medvirkende årsag til, at tre klostre slog sig ned i kommunens område: Veng omkring år 1100, Øm i 1172 og Ring i ca. år 1200. Også kongemagten så interesser i området og etablerede Skanderborg Slot i 1100-tallet.

Ved Reformationen blev klostrene nedlagt. Deres gods (både klosterjorder og bøndergods) overgik til kongen og blev lagt under Skanderborg Slot. Det dannede grundlag for etablering af et rytterdistrikt i 1717. I 1583 havde byen omkring Skanderborg Slot vokset sig så stor, at den fik købstadsrettigheder. Sognene bestod af landsbyer af varierende størrelse, og langs vandløbene lå der adskillige vandmøller. I 1680’erne var godt en fjerdedel af landskabet under dyrkning, mest i sydøst og mindst i nordvest.

Omkring år 1800 var knap 20 % af området dækket af skov, ca. 10 % var enge, mens hederne fyldte 5 %. Dertil kom ca. 40 % udyrkede græsningsarealer. Dyrkningssystemerne i fællesskabstiden var meget varierede. De fleste landsbyer havde trevangsbrug, men mod vest og syd samt i Skivholme og Sjelle Sogne var der græsmarksbrug, mod sydøst benyttede man sig af tovangsbrug, omkring Veng var der firevangsbrug, og i Gammel Rye var dyrkningssystemet alsædebrug.

Med landboreformerne blev landbrugsdriften intensiveret, og i 1881 var ca. tre fjerdedele af jorden under landbrugets omdrift. På samme tid var skovarealet faldet til ca. 10 %, enge udgjorde 7 %, mens heder og græsningsarealer hver var reduceret til blot et par procent. Den høje opdyrkningsgrad holdt frem mod 1950, hvor andelen af enge var faldet til 3 %, mens skovarealet var vokset til knap 15 %.

I 1868 blev Den Østjyske Længdebane ført gennem Skanderborg. Efterfølgende blev der i 1871 åbnet jernbane til Silkeborg, og i 1902 åbnede jernbanen mellem Aarhus, Hammel og Thorsø. En kombination af stationer og landeveje betød, at større bysamfund som Ry og Galten voksede frem.

Udnyttelsen af landskabet i dag

Skanderborg Kommune karakteriseres i dag af et stort skovareal, som er koncentreret omkring Ry og Gammel Rye, hvor andelen af skov udgør helt op mod 60 %. Med 12 % af kommunens areal fylder også den våde natur ganske meget og omfatter ud over de mange søer og vandløb også moseområder langs bl.a. Gudenå og i Illerup Ådal mellem Stilling Skov og Mossø. Større bymæssige bebyggelser finder man omkring Skanderborg og Stilling samt i Hørning, Ry, Galten, Låsby og Gammel Rye. Selv om kommunen er tæt beboet, svarer det bebyggede areal nogenlunde til landsgennemsnittet.

Med en andel på ca. 52 % er landbrug og gartneri stadig den helt dominerende arealanvendelse i kommunen. Landbruget er især koncentreret på de bedste jorder, hvilket vil sige i nord samt i de sydligste og østligste dele af kommunen, mens der er færre åbne landbrugsarealer i de kuperede, skovklædte og mere sandede områder i vest. De største landbrugsarealer findes således i de nordlige landsogne, hvor andelen af landbrug i enkelte sogne udgør op til 77 % af arealet. I ådalene og på lavbundsarealerne ligger de mere ekstensive landbrugsarealer med vedvarende græsning.

Den helt dominerende afgrøde er korn til modenhed, hvilket optager 62 % af landbrugsarealet. Heraf udgør vinterhvede 57 %, vinterbyg 30 %, vårbyg 16 % og vinterrug 3 %, mens resten består af havre, triticale og andet korn. Desuden dyrkes ca. 8 % med vinterraps, som er den typiske afgrøde i svine- og planteavlernes kornsædskifter. Omtrent 2 % af arealet dyrkes med frøavl til græs og andre industriafgrøder. Dertil kommer en lille andel med græs og andet grovfoder i omdrift, hvilket afspejler det forholdsvis lille kvæghold. Således udgør kvæg kun ca. 24 % af dyreenhederne i Skanderborg Kommune mod 38 % på landsplan. Derimod er der en ret stor andel af svin, som i Skanderborg Kommune udgør hele 73 % af dyreenhederne mod ca. 53 % på landsplan. Da svineavlen typisk er konventionel, er det økologisk dyrkede areal forholdsvis beskedent og udgjorde i 2018 9,3 % af arealet mod et landsgennemsnit på 10,5 %. Heraf udgjorde økologisk planteavl en væsentlig andel.

Den gennemsnitlige bedriftsstørrelse ligger under landsgennemsnittet, hvilket antyder, at kommunen huser et stort antal deltids- og hobbybedrifter. I løbet af de seneste årtier har der dog også i Skanderborg Kommune været en betydelig strukturudvikling mod stadig større bedrifter.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Skanderborg Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Kulturlandskaber