Arealanvendelsen i procent i Slagelse Kommune og landet som helhed i 2015 baseret på topografiske kort.
.
Arealanvendelsen i Slagelse Kommune i hhv. 1772 og 2020 viser landskabets kontinuitet på nogle punkter og de forandringer, som landskabet har gennemgået, på andre punkter. Området var og er domineret af landbrug, men navnlig øst for Slagelse er der store og historiske skovarealer. Desuden er der langs kyststrækningerne mange mindre naturområder. Byerne er vokset meget i perioden, især de tre gamle købstæder Slagelse, Korsør og Skælskør, men også de mindre byer og sommerhusområderne. Kortet fra 1772 viser kun købstæderne og ikke landsbyerne.
.

Landskabet i Slagelse Kommune har historisk set været præget af et rigt landbrugslandskab med en høj opdyrkningsgrad. Der er ganske vist store skovarealer øst for Slagelse, ligesom blandede og mellemstore og mindre naturområder bryder billedet, især ved kysten. Men i hovedparten af området skabte de gode lerjorder grundlag for et relativt intensivt landbrug, der er bevaret op til i dag, selv om byerne og infrastrukturen også har vundet frem de sidste godt hundrede år.

Kulturlandskabets udvikling

Kulturlandskabet var tæt beboet og rigt udnyttet i alle oldtidens perioder. I stenalderen var det især langs kyst og vandløb, mens bebyggelsen i bronzealder og jernalder rykkede ind på de gode jorder; dog er der ikke mange fund fra den østligste del af kommunen. Ved middelalderens begyndelse blev der etableret ca. 30 landsogne uden for købstæderne. Nær Slagelse blev johanniterklosteret Antvorskov grundlagt i midten af 1160’erne. Kongemagten anlagde i 1100-tallet Tårnborg som et befæstet anlæg ved den senere købstad Korsør, ligesom også kongeborgen på Sprogø fra samme periode vidner om kystområdets strategiske betydning.

Tre bygdetyper er repræsenteret i kommunen med agerbygden som den klart dominerende med store landsbyer og trevangsbrug, ofte med vangelag mellem landsbyerne. Kystzonen udviser særtræk i form af små landsbyer med alsædebrug (hvor agerjorden dyrkes år efter år uden hvile), herunder på Omø og Agersø, og intet dyrkningsfællesskab på halvøen Stigsnæs. Længst mod øst findes den skovdækkede skov- og overdrevsbygd med ringe opdyrkningsgrad og stedvis alsædebrug.

Basnæs og Snedinge er begge herregårde kendt fra 1300- og 1400-tallet, ligesom Falkensteen (tidl. Pebringegård) er kendt fra 1372. Borreby kendes fra 1345 i Roskildebispens eje, men blev overtaget af kronen efter Reformationen og opbygget af kansler Johan Friis fra 1556. Trolholm blev en betydelig herregård under navnet Holsteinborg fra 1708, hvor den blev et grevskab. I 1728 blev herregården sæde for et nyt sogn af samme navn med kirken i herregårdens vestfløj.

Efter Reformationen blev Antvorskov kongeligt len fra 1580, og fra 1717 blev det til et rytterdistrikt, og fæstegodset i den nordlige del af kommunen blev indrettet som ryttergods. Det blev solgt på auktion efter 1764, hvorved flere nye herregårde etableredes: bl.a. Nordruplund (der dog havde rødder som middelalderlig herregård), Tårnholm og Gyldenholm. I 1578 fik Omø sin egen kirke, og nogle år senere fik Agersø en kirke. Indtil da havde de været annekssogne under Skælskør. Gammelsø ved Borreby er en af landets ældste inddæmninger; den er fra omkring 1570. Flere mindre inddæmninger langs kysten stammer fra 1800-tallet.

I 1683 var omkring halvdelen af kommunen under dyrkning, mens der omkring år 1800 var ca. 10 % skove og ca. 5 % enge. Efter intensivering af driften efter udskiftningen var ca. 80 % af kommunen under dyrkning i 1881, mens skov og enge fortsat fyldte hhv. ca. 10 % og 5 %. I 1950 var agerandelen faldet til ca. 75 %.

I 1856 blev jernbanen fra København forlænget fra Roskilde til Korsør med station i Slagelse. I 1892 anlagdes forbindelsen fra Slagelse til Næstved med en sidebane fra Dalmose til Skælskør. I 1898 åbnede forbindelsen fra Slagelse nordpå til Værslev. Langs disse jernbaner fylder flere tidligere stationsbyer godt i landskabet i dag. Langs Storebæltskysten blev der bygget en del sommerhuse, de første i 1930’erne ved Stillinge Strand og Næsby Strand.

Bildsø

Oprindelig var Bildsø Sø en 67 ha stor fiskerig, lavvandet sø ved landsbyen af samme navn i den nordvestlige del af kommunen, men søen blev tørlagt 1839‑40 af to godsejere. Udtørringen fungerede dog længe ikke tilfredsstillende. Efter 1885 blev de fugtige enge rørdrænet, og der blev opstillet en vindmotor til at pumpe vandet væk, så det blev muligt at dyrke almindelige landbrugsafgrøder på hele arealet. Dog måtte der stadig bruges stude som trækkraft, fordi heste var for tunge til at gå på den bløde engjord. Fra 1927 gik man over til at pumpe med en elektromotor, men ved indgangen til 1950’erne havde lodsejerne stadig stort besvær med at dyrke jorden. Arealet blev derfor detaildrænet i årene 1955‑64 med betydelig støtte fra Statens Landvindingsudvalg. Den samlede udgift løb op i 176.000 kr. (2,3 mio. kr. i 2021-værdi). Danmarks Naturfredningsforening har Bildsø på ønskelisten som naturgenopretningsprojekt, men der er ingen aktuelle planer.

Udnyttelsen af landskabet i dag

Arealanvendelsen domineres i dag af åbent landbrugsland og kulturlandskaber med godser, store sammenhængende skove og adskillige ådalsstrøg. Der er betydelig kystnatur mod Storebælt med Sprogø samt Agersø og Omø og mod syd til Smålandsfarvandet og Karrebæksminde Bugt. Kystområderne udnyttes rekreativt til camping mv. og ikke mindst med vidtstrakte sommerhusområder langs kysten i Musholm Bugt ved Storebælt mod nord med Frølunde Fed og Næsby, Kelstrup, Kongsmark, Stillinge Strand og Bildsø Strand.

Kommunen præges i særlig grad af jernbane- og motorvejsforbindelsen over Storebælt med tilhørende stationer og udfletninger med omkringliggende infrastruktur og industri i Slagelse og Korsør/Halsskov. Samlet set er hele 68 % af kommunens areal dækket af landbrug og gartneri mod landsgennemsnittet på 61 %. I store områder af kommunen findes mere end 80 % landbrug i meget åbne, korn- og frømarksdominerede landskaber.

Andelen af skovdækkede arealer er under landsgennemsnittet: 11 % mod 16 % på landsplan. Der er dog store, sammenhængende skove øst for Slagelse og langs grænsen til Sorø Kommune i nordøst, hvor skove dækker ca. en tredjedel af arealet. Desuden er der skove helt i sydøst ved Holsteinborg og i mindre grad ved flere af kommunens øvrige godslandskaber.

De tørre naturtyper er ret sparsomme i det højt udnyttede kulturlandskab og udgør blot 1 % af totalarealet mod næsten 3 % på landsplan. Men fx omkring den store kaserne med Gardehusarregimentet i Antvorskov ved Slagelse findes større sammenhængende arealer på det store øvelsesterræn, og langs kysten findes flere områder med hævet havbund og deciderede sandjordsområder med grobund for mere tørre biotoper.

Våde naturtyper er mere almindelige og dækker 5 % af landarealet mod 7 % på landsplan og væsentlig mere, hvis Noret ved Skælskør, Korsør Nor, de brakvandsdominerede fjordløb og lagunerne ved den såkaldte dobbeltkystlinje mod syd tælles med. Desuden rummer kommunen en række ådale med tilhørende vådområder og enkelte moser samt humusjorder, særligt omkring åernes udløb.

Infrastruktur og bymæssig bebyggelse udgør med 15 % af totalarealet (mod 13 % i landsgennemsnit) en forholdsvis stor del af kommunen. Dette er mest betydeligt omkring Slagelse og de i omegnen stadigt voksende parcelhuskvarterer og industriområder med gode forbindelser til både Vest- og Østdanmark. Hertil kommer Korsør/Halsskov, Skælskør med Stigsnæsværket og olieterminalen, Vemmelev/Forlev og spredte, mindre bysamfund som i Dalmose, Boeslunde, Bisserup, Bisserup Havn og Bisserup Strand helt i sydøst samt de betydelige sommerhusområder ved Storebælt.

Det er nok ikke en tilfældighed, at det netop var i Slagelse Kommune, på egnen med det milde klima og de gode dyrkningsjorder omkring Skælskør, at Tystofte Forsøgsstation blev oprettet i 1886 på initiativ af bl.a. Peter Nielsen, en botanisk interesseret tidligere lærer fra Ørslev Skole ved Slagelse. I dag er stationen under TystofteFonden stadig centrum for sortsafprøvningen i Danmark, og den blev desuden ophav til Statens Planteavlsforsøg i Flakkebjerg, der siden 2007 har været en del af Aarhus Universitet og et internationalt kendt forskningscenter.

Desuden er Skælskøregnen kendt for sin frugtavl, nok især Skælskør Frugtplantage, som blev grundlagt i 1898, og ligeledes i samme by Harboes Bryggeri, der stammer tilbage fra 1883. I det hele taget præges området af landbrug og afledte erhverv som dyrkning af frøplanter med stor salgsværdi og en ret omfattende svineproduktion. Landbruget har de senere årtier haft en betydelig strukturudvikling mod stadig større bedrifter, foruden at kommunen i forvejen har en række større godser og herregårde.

Særlig høj er den landbrugsmæssige udnyttelse på jorderne nord for Slagelse. I Gudum, Sønderup og Havrebjerg Sogne er der således 83‑87 % landbrug, hvilket er væsentligt over landsgennemsnittet på 61 %. Jorderne her er dog af mere blandet beskaffenhed end længere mod syd og omfatter både lerblandede sandjorder og sandblandede lerjorder. Derfor drives gårdene med et lidt mere blandet landbrugsareal end omkring Flakkebjerg mellem Slagelse og Skælskør, hvor kommunens kerneområde for jordbrug ligger, og jordbunden domineres af meget dyrkningsstabile, egentlige lerjorder og sandblandede lerjorder.

Arealandelen med landbrug nord for Flakkebjerg, omkring Gerlev, Skørpinge, Lundforlund og Fårdrup udgør 84‑86 %, mens andelen i Høve, Sønder Bjerge og Hyllested syd for ligger på 82‑89 %. Dertil kommer et betydeligt areal med gartneri og frugtavl på ca. 5 % af arealet omkring Sønder Bjerge, hvorved den samlede arealanvendelse med landbrug og gartneri i dette sogn udgør hele 87 % af arealet. Tilsvarende udnyttes, som kommunens topscorer, 6 % af det samlede areal i det større Tjæreby nabosogn til gartneri eller frugtavl.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Slagelse Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Kulturlandskaber