Den kolde, turkisblå sø i den tidligere kalk grav benyttes flittigt om sommeren af badegæster såvel som af lystfiskere
Den kolde, turkisblå sø i den tidligere kalk grav benyttes flittigt om sommeren af badegæster såvel som af lystfiskere. Af . Begrænset anvendelse

Kulturlandskabet i Solrød Kommune

Arealanvendelsen i procent i Solrød Kommune og landet som helhed i 2015 baseret på topografiske kort.
.
Licens: Begrænset anvendelse
Arealanvendelsen i Solrød Kommune i hhv. 1768/1770 og 2020. Området var landskabsmæssigt en del af den såkaldte Hedeboegn, også bare kaldet Heden, hvor jorden er frugtbar, og landbruget efter danske forhold foregik ganske intensivt. I 1700-tallet var området domineret af opdyrkede agre samt mere eller mindre tørre græsningsområder uden egentlig skov. Særligt fra og med sidste halvdel af 1900-tallet kom der tæt byudvikling mellem Køge Bugt Motorvejen og kysten, mens den vestlige del af kommunen stadig er domineret af dyrket landbrugsland.
.
Licens: Begrænset anvendelse

Historisk set har landskabet i kommunen været domineret af et relativt intensivt landbrug, hvor store dele af området var opdyrket, mens der kun var mindre træbevoksninger og ingen større vådbundsområder. I dag fylder bebyggelserne størstedelen af kommunen mod øst langs Køge Bugt, mens store dele mod vest stadig anvendes til landbrug. Desuden er der kommet flere mindre, rekreative naturarealer til, bl.a. med plantet skov.

Kulturlandskabets udvikling

Solrød Kommune har været beboet siden stenalderen med overvægt til kystområdet samt langs åerne. Ved middelalderens begyndelse etableredes de nuværende fem sogne i kommunen. Hele landskabet kan henregnes til agerbygden med store landsbyer på den flade slette, der kaldes Heden. De dyrkedes med et tovangsbrug, som gav mulighed for græsning på den hvilende vang, samtidig med at landsbyernes marker indgik i et større system af vangelag med de omkringliggende landsbyer. Dog indgik Kirke Skensved Sogn ikke heri, da det havde trevangsbrug. Havdrup Sogn afveg også fra de andre sogne ved at have dårligere opdyrkningsvilkår i fællesskabstiden og hørte derfor til skov- og overdrevsbygden.

I 1682 var knap halvdelen af arealet opdyrket, mens enge omkring år 1800 udgjorde ca. 15 %, og området var skovløst. Efter udskiftningen intensiveredes landskabsudnyttelsen, så ca. 80 % i 1881 var landbrugsland, mens ca. 10 % var enge. Landbrugsarealet holdt sig på samme niveau i 1950, mens engene reduceredes til ca. 7 %. Urbaniseringen tog sit udgangspunkt i kystnære sommerhusbebyggelser, der efter 1950 udviklede sig til permanente villabebyggelser og spredte sig ind i landet. Bebyggelserne tog navn efter landsbyerne med tilføjelsen Strand.

I perioden 1781‑88 anlagdes landevejen Klovtofte-Køge, som gik gennem den nuværende Solrød Kommune, og som tiltrak bebyggelse. Kommunen fik jernbaneforbindelse med banen Roskilde-Masnedsund med station i Havdrup omkring Ulvemose Huse i 1870 og desuden gennem S-togsnettets udvidelse mod syd i 1979 med station i Solrød Strand.

Udnyttelsen af landskabet i dag

Selvom Solrød Kommune ikke rummer større skove eller naturområder, findes der alligevel mindre skove og træbeplantninger og mindre områder med våde og tørre naturtyper langs stranden, klemt inde omkring motorvej, jernbane og de tætte bebyggelser ved Solrød Strand. Ligeledes findes betydelige arealer med åbent land og agerbrug på de stabile dyrkningsjorder mellem Havdrup og Solrød og landsbymiljøer som i Karlstrup, Jersie, Kirke Skensved og Gammel Havdrup, omgivet af kornmarker og planteavlslandbrug.

I alt dækker landbrug og gartneri ca. 58 % af kommunens areal, hvilket er ret tæt på landsgennemsnittet på omkring 61 %, og det til trods for, at kommunen også rummer store sammenhængende bebyggede områder ved Jersie Strand og Solrød Strand samt i Havdrup. Disse bysamfund præges af de mange pendleres bosætning og de gennemgående, meget tæt befærdede færdselsårer med motorvej og jernbane mellem hovedstaden og Køge eller Ringsted, videre mod syd og vest.

I alt fylder byer og infrastruktur ca. 30 % af totalarealet, hvorimod skove og træbeplantninger blot udgør omkring 5 % af arealet og med den største andel (18 %) i Karlstrup Sogn længst mod nord. Her findes også en stor golfbane og moderne fritidslandskaber nær ved den nu vandfyldte Karlstrup Kalkgrav vest for Køge Bugt Motorvejen, mens Trylleskoven findes ud mod Køge Bugt.

Landbruget i kommunen er koncentreret på lerjorderne med de højeste boniteter vest for motorvejen. Dette er særlig udtalt omkring Kirke Skensved syd for Havdrup, hvor hele 80 % af arealet er med agerbrug i omdrift. Størstedelen af landbrugsarealet er med vinterkorn, særligt vinterhvede, der giver virkelig gode udbytter på egnen. Desuden dyrkes der i stort omfang frøafgrøder, bl.a. frøgræs, som høstes til udsæd med stor salgsværdi, mens der kun er ganske få husdyr. Kun en forholdsvis lille andel af landbrugsarealet er omlagt til økologi (ca. 7 % i 2019).

Traditionelt har egnen været præget af større ejendomme end landsgennemsnittet, men strukturudviklingen er de seneste årtier gået i stå, hvilket nok er præget af de relativt mange fritids- og bosætningslandbrug.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Solrød Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Kulturlandskaber