I Sorø Kommunes varierede landskab ses det tydeligt, at menneskenes brug og påvirkning af landskabet skifter over tid og varierer efter landskabstyper. Store dele af de gode jorder er i dag benyttet som relativt intensivt dyrkede landbrugsområder, hvilket ofte har rødder langt tilbage i tid. Men der er også store skovområder særligt omkring de kuperede egne og på jorder under Stiftelsen Sorø Akademi. Påvirkningen af landskabet ses også ved de mange vådbundsområder, der først blev drænet og opdyrket for at styrke landbrugsproduktionen, men som i nogle tilfælde genetableres i disse år i forbindelse med naturgenopretning.
Køer ved strandvejen i Sorø. Af Jens Nørgaard Larsen/Trap Danmark, 2021.
Begrænset anvendelse
Kulturlandskabet i Sorø Kommune
Sorø Kommune er præget af kornmarker. Der dyrkes mere korn i kommunen end gennemsnitligt i Danmark, fordi jordbundens fede ler sikrer et godt og stabilt udbytte.
Arealanvendelsen i procent i Sorø Kommune og landet som helhed i 2015 baseret på topografiske kort.
Arealanvendelsen i Sorø Kommune i hhv. 1771/1772 og 2020 viser landskabets forandringer. Mange skove, særligt åbne græsningsskove, blev opdyrket i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet, mens mange vådbundsområder blev drænet og omlagt til agerjorder i 1800-tallet og første halvdel af 1900-tallet. Flere nye skove er dog kommet til, og ved naturgenopretning genskabes flere vådbundsområder. Men byerne udgør i dag også en væsentlig del af landskabet. Kortet fra 1771/1772 viser kun købstæderne og ikke landsbyerne.
Kulturlandskabets udvikling
Fra stenalderen kendes mange fund fra hele kommunen, men især i den nordlige del omkring Åmose er der fundet meget. Spredt rundt i kommunen findes der også fund fra bronzealder og jernalder. Stednavnenes endelser tyder på kontinuitet fra jernalderen. I begyndelsen af middelalderen blev der etableret 16 landsogne uden for Sorø. I Sorø oprettedes Sorø Kloster som et benediktinerkloster af Skjalm Hvides sønner i 1142. Det blev fra 1161 et cistercienserkloster. Hvideslægten havde som godsbesiddere i den tidlige middelalder stor indflydelse i det meste af kommunen, hvilket bl.a. stadig kan ses i kirkerne. Bjernedegård var således i Hvidernes besiddelse fra 1100-tallet, men kom i 1287 til Roskildebispen, kom under Sorø Kloster i 1414 og blev nedlagt ved Reformationen, men genoprettet i 1650. Sorø Klosters store godsbesiddelser overgik i 1580 til den institution, der senere blev til Stiftelsen Sorø Akademi. I den nordlige del ligger herregården Vedbygård, der kendes fra 1429. Den var i slægten Ruds eje frem til 1671. I 1794 oprettede godset ladegården Conradineslyst.
Kommunen var delt mellem agerbygden og skov- og overdrevsbygden, således at en række sogne centralt fra Tersløse og Munke Bjergby over Pedersborg og Sorø til Fjenneslev og Alsted tilhørte agerbygden, mens de omgivende sogne tilhørte skov- og overdrevsbygden. Landsbyerne i kommunen havde trevangsbrug, undtagen Lindebjerg der havde alsædebrug med to vange. Mod nord var der mindre landsbyer og nogle enkeltgårde i Stenlille Sogn. En tredjedel af landskabet var opdyrket i 1688, mens der var ca. 25 % skov omkring år 1800 og ca. 20 % vådområder.
Ved Åmose var der store moser med rige tørveforekomster, som er blevet udnyttet i mange perioder. Gården Bodal blev et centrum for denne tørvegravning, som især blev intensiveret under 2. Verdenskrig. Med baggrund i rige lerforekomster var der teglværker ved Oldebjerg (Lynge Sogn) og ved Vanløse (Stenmagle Sogn). I Søbjerg (Skellebjerg Sogn) blev der ved udskiftningen etableret husmandskolonier, fx Præsteskov Huse.
Ved intensiveringen af landbruget efter udskiftningen var ca. 75 % i 1881 landbrugsjord i omdrift, mens skov fyldte ca. 12 % og vådbund ca. 8 %. Omkring 1950 var landbrugsarealet og engenes andel faldet en anelse, mens skovenes andel var vokset til ca. 14 %.
I 1856 åbnede jernbanelinjen Roskilde-Korsør med station i Sorø. I 1901 etableredes banen Høng-Tølløse gennem den nordlige del af kommunen, og fra Vedde kobledes i 1903 forbindelse på til Sorø. Men banen blev nedlagt i 1950. 1780‑92 anlagdes landevejen fra Roskilde til Korsør lige nord om Sorø. I 1993 åbnede Vestmotorvejen nord om Sorø. Efter 1950 etableredes sommerhuskolonien Dybendal i Munke Bjergby Sogn tæt ved råstofområderne Munke Bjergby Sø og Bromme Plantage.
Udnyttelsen af landskabet i dag
Kulturlandskaberne omkring Sorø bliver benyttet på mangfoldige måder. Området er præget af en stor andel skove og anden natur, der strækker sig fra vådområderne omkring Åmose mod nord til rækken af mindre søer på de centrale moræner og grusgrave nord for Sorø. Store dele af skovene udnyttes til træproduktion.
Kommunens bysamfund har begrænset indbyggertal, men dækker alligevel en relativt stor del af arealet. De omfatter Sorø og Frederiksberg samt flere mindre stationsbyer langs sidejernbanen nord for motorvejen og længdejernbanen mellem København og Vestdanmark.
I Åmose mod nord, på grænsen mellem Sorø, Holbæk og Kalundborg Kommuner, findes store vådbundsarealer med humusjorder og vidtstrakte enge, der for en stor del blev drænet og opdyrket frem mod slutningen af 1950’erne. Heraf er flere områder i dag under naturgenopretning.
Gennem de relativt højt opdyrkede områder syd for Åmose løber jernbanen mellem Slagelse og Holbæk gennem stationsbyerne Ruds Vedby, Dianalund og Stenlille. Længere mod syd omkring Sorø præges arealanvendelsen af bymæssig bebyggelse omkring søerne og den tæt befærdede øst-vest-gående jernbane og motorvej. Men der er stor variation i landskabsudnyttelsen. Øst for Sorø er der også en høj andel landbrug på de fede lerjorder, der er en betydelig råstofudvinding ved Munke Bjergby nord for Sorø, og der er store skovområder, som dækker op mod en tredjedel af arealet syd for Sorø, ned mod Tystrup Sø og Suså.
Med hovedsædet for VKST Landbrugsrådgivning i Sorø er egnen centrum for planteproduktion og præget af kornavl på omkring 60 % af landbrugsarealet mod godt 52 % i hele Danmark i 2020. Det er i langt overvejende grad vinterhvede, der dyrkes, da afgrøden giver gode og stabile udbytter på de lerede jorder. Desuden findes et varieret landbrug, som foruden det dominerende planteavlsbrug også rummer en del svine- og fjerkræproduktion med hhv. ca. 60 % og 10 % af dyreenhederne og stadig en vis andel kvægbrug med afgræsning af engarealer.
Bedriftsstørrelsen i kommunen er under landsgennemsnittet, idet strukturudviklingen mod større bedrifter med en relativt lille andel husdyrbedrifter i de seneste årtier er forløbet langsommere end landsgennemsnittet.
