Struer Kommune præges af åbne kulturlandskaber med intensivt dyrkede marker på frugtbare, bakkede morænejorder. Området har længe været karakteriseret af en høj opdyrkningsgrad, og i tiden efter 2. Verdenskrig dækkede landbruget tæt på 90 % af arealet. Selv om landbrugsandelen siden er faldet til 74 %, er Struer stadig en af landets mest opdyrkede kommuner. På markerne domineres afgrøderne af korn, især byg, der bl.a. benyttes som foder til kommunens mange svin og fjerkræ. Dertil kommer en stor pelsdyrproduktion.

Kulturlandskabets udvikling

Arealanvendelsen i Struer Kommune i hhv. år 1800 og 2018 viser de betydelige forandringer, som landskabet har gennemgået. Omkring år 1800 dækkede agerjord m.m. godt 40 % af kommunen. Det steg til ca. tre fjerdedele i slutningen af 1800-tallet og toppede med en andel på næsten 90 % i årene efter 2. Verdenskrig. Derefter faldt landbrugsarealerne, så de i dag udgør 74 % af kommunens areal. Omkring år 1800 var kommunen meget skovfattig. Siden er skovarealet steget til ca. 5 %, hvilket stadig er betydeligt under landsgennemsnittet på 16 %. Hederne, der omkring år 1800 dækkede ca. 20 % af arealet, er i dag reduceret til under to procent, hvilket især skyldes opdyrkning.

.

Oldtid

Der har været mennesker i det område, som i dag udgør Struer Kommune, op gennem hele oldtiden. Området var eksempelvis gunstigt for stenalderfolket, som bl.a. kunne ernære sig af jagt og fiskeri langs Limfjordskysten og de gamle fjordarme. På hedesletten i sydvest er der gjort fund fra alle oldtidens perioder.

I skrænterne ved overfartsstedet Kilen har man fundet utallige hulveje. Herfra udstråler rækker af gravhøje, som markerer oldtidsvejens forløb langs Hovedstilstandslinjen mellem Viborg og Vesterhavskysten.

Middelalder

I løbet af 1100-tallet blev der etableret ca. 14 sogne. Alle tre bygdetyper var repræsenteret. På Thyholms frugtbare lerjorder samt i sognene sydøst for Struer fandt man agerbygden, mens hedebygden lå på de sandede jorder omkring Asp Sogn længst mod sydvest. Skov- og græsningsbygden fandtes i det mellemliggende område. I agerbygden lå der flere herregårde, og i middelalderen tilhørte Strandbjerggård og Volstrup Ribebiskoppen, mens Kvistrup hørte under Tvis Kloster.

1536‑1850

I 1682 var knap 40 % af jorden under dyrkning. Graden af opdyrkning varierede dog en hel del blandt de forskellige bygdetyper. Søndenfjords bestod kommunen af mange enestegårde samt små landsbyer, der benyttede sig af uregelmæssigt græsmarksbrug. På Thyholm var landsbyerne lidt større. De benyttede Limfjordssystemet, hvor der tæt på landsbyen var intensiv dyrkning, som derefter gradvis aftog. Omkring år 1800 dækkede græsningsarealer ca. en tredjedel af det samlede areal, mens hede udgjorde ca. 20 %, enge knap 10 % og skov blot en enkelt procent.

Efter 1850

Efter udskiftningen blev udnyttelsen af landskabet intensiveret, og i 1881 var knap tre fjerdedele af arealet under omdrift. Heden var reduceret til ca. en ottendedel, mens græsningsarealer udgjorde knap 10 % og enge 5 %. Anlæggelsen af jernbaner 1865‑82 betød, at stationsbyer som Hjerm, Humlum og Hvidbjerg voksede frem.

Omkring 1950 var næsten 90 % af kommunens areal under omdrift. Mens engarealet stort set var uforandret, var græsningsarealerne blevet halveret. Skov udgjorde 3 %, og heden var svundet ind til blot 1 %.

Udnyttelsen af landskabet i dag

I dag udgør landbrug 74 % af Struer Kommunes areal. Det gør Struer til en af landets mest opdyrkede kommuner, kun overgået af Morsø Kommune med 75 % samt Stevns og Lolland Kommuner med hhv. 75 og 76 % opdyrket land. På de fedeste jorder omkring Vejrum og Hjerm samt ved Hvidbjerg på Thyholm er mere end 80 % af arealet opdyrket, og det har det været i mange generationer. Sandjorderne omkring Asp og Fousing kan med hhv. 79 og 77 % præstere en næsten lige så høj opdyrkningsgrad.

Flere steder brydes dyrkningslandskabet i større eller mindre grad af våde strandenge, kystskrænter og anden natur. Det gælder især på Jegindø og Venø samt i de rekreative landskaber omkring sommerhusområder som Søndbjerg og Serup Strande, Humlum og Toftum Bjerge.

Afgrøderne domineres af korn, som giver gode udbytter på egnens frugtbare jorder. I dag udgør kornmarker således 66 % af det dyrkede areal mod 55 % på landsplan. En stor del af kornet, især byg, benyttes lokalt som foder til de svin og fjerkræ, særlig slagtekyllinger, som med hhv. 56 % og 21 % af dyreenhederne dominerer den animalske produktion. Desuden huser kommunen et stort pelsdyrhold, som udgør ca. 12 % mod 5 % på landsplan. Selv om der er flere store gårde, ligger bedriftsstørrelsen i gennemsnit under landsgennemsnittet. De seneste årtiers strukturudvikling mod større bedrifter har således været mindre markant i Struer Kommune end i landet som helhed.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Struer Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Kulturlandskaber