Fra den tætbefolkede og tætbebyggede Svendborg stiger andelen af åbne landbrugslandskaber, jo længere man bevæger sig mod vest og nord. Og fra Thurø By og Vindeby på hhv. Thurø og Tåsinge ses en lignende stigning i landbrugslandskaberne mod hhv. øst og syd.
I dag præges øerne og kysterne af åbne landbrugs‑ og kystlandskaber, som veksler med mindre bymæssige områder og beplantninger omkring gårdene. Også inde i landet domineres landskabet mange steder af et intensivt landbrug, især omkring de store godser. Dertil kommer et ganske stort skovareal. Samlet set har Svendborg Kommune både mere skov og landbrug end landsgennemsnittet, hvorimod andelen med tørre og våde naturtyper på hhv. 0,3 % og 3,6 % af arealet ligger betydeligt under landsgennemsnittet på hhv. 2,7 % og 7,0 %. De største opdyrkningsgrader ses i Ulbølle, Brudager og Lunde Sogne, hvor landbrug udgør hhv. 82 %, 76 % og 74 % af arealerne, samt omkring Bjerreby på Sydtåsinge, hvor landbrug sammen med gartneri og frugtplantager udgør godt 76 % af arealet. Den største andel med gartneri- og frugtplantager ses langs kysten mellem Skårup, Lundeborg og Hesselager, hvor andelen i Oure og Vejstrup Sogne er særlig høj med hhv. 12 % og 10 % af arealet.
Ved Svendborg findes store havne- og industriarealer, som sammen med bl.a. campingpladser, marinaer, ferie husområder og andre rekreative areal anvendelser bidrager væsentligt til, at bebyggelse og infrastruktur dækker hele 13,8 % af kommunens areal mod et landsgennemsnit på 13,3 %. Desuden rummer kommunen flere kursusejendomme samt uddannelsesinstitutioner som høj- og efterskoleanlæggene i Ollerup og Oure.
Landbruget er dog den absolut dominerende arealanvendelse, og sammen med gartneri dækker det 64 % af kommunens areal, hvilket er over landsgennemsnittet på ca. 61 %. Jorderne i kommunen består af 76 % lerjorder, 20 % sandjorder og 3 % humusjorder, hvilket gør dem særdeles velegnede til planteproduktion. Historisk har det udmøntet sig i en perlerække af større godser og herregårde som Broholm, Hesselagergård og Valdemars Slot. Desuden har de sydvendte kystlandskabers milde klima ført til en forholdsvis stor andel med frugt- og gartneriavl, som i dag dækker 3 % af kommunens areal.
Selv om der stadig er et ganske stort husdyrhold i kommunen, har især kvægbruget været i tilbagegang i en årrække, og svinebruget er heller ikke vokset som i de fleste andre danske landbrugskommuner. Strukturudviklingen har derfor også været langsommere end i andre dele af landet. Der er dog en ret stor variation, og gennemsnittet dækker over flere større opkøb af ejendomme. Opkøbene er bl.a. foregået på tværs af kommunegrænsen, som da hele Siø i Langeland Kommune i 2018 blev tilkøbt en malkekvægsbedrift i Svendborg Kommune. Den slags udvidelser vil typisk også påvirke de dyrkede afgrøder; i dette tilfælde med en stigning i grovfoderafgrøder som majs på bekostning af korn og andre salgsafgrøder. Også andelen med økologisk jordbrug er vokset mindre end i det øvrige land. I 2018 udgjorde det ca. 5 % af arealet, hvilket var omtrent det halve af landsgennemsnittet, men dog større end i nabokommunerne Langeland og Ærø.