Kulturlandskabet i Svendborg Kommune er meget varieret med vidtstrakte kystlandskaber i syd og øst samt på bl.a. Tåsinge, Thurø, Drejø, Hjortø og Skarø. Dertil kommer et forholdsvis stort skovareal og en høj andel med bebyggelse og infrastruktur.

Den største del af arealanvendelsen udgøres dog af landbrug og gartneri, som tilsammen dækker 64 % af kommunens areal. De frugtbare jorder har bl.a. dannet grundlag for anlæggelsen af en række store herregårde, hvoraf flere har rødder tilbage til middelalderen. Det var dog først med landboreformerne, at opdyrkningen for alvor blev intensiveret, og omkring 1880 var ca. 80 % af den nuværende kommune under plov. Siden er landbrugsarealet gået tilbage, om end det stadig ligger noget over landsgennemsnittet.

Kulturlandskabets udvikling

Kulturlandskabet i Svendborg Kommune består af en kystzone og en bagvedliggende agerbygd. De mest opdyrkede jorder ligger på sydkysten, på Tåsinge og på østkysten omkring Gudme, som i jernalderen udgjorde Danmarks største landsby. Længere mod nord bliver jorderne ringere og terrænet mere kuperet og skovklædt.

Ved middelalderens begyndelse blev der oprettet ca. 20 sognekirker på landet og to kirker i Svendborg. Drejø fik en kirke i 1535, mens Thurø ikke fik kirke før 1639-40, hvilket viser, at småøerne først blev bebygget ganske sent. Området ved Svendborg var af stor betydning, hvilket understreges af borgen Ørkild, som oprindelig var et kongeligt anlæg fra 1100-tallet. Borgen kom hurtigt i den fynske bispestols besiddelse, men blev ødelagt under Grevens Fejde.

Derudover havde området mange herregårde, de fleste med rødder tilbage til middelalderen. Blandt dem er Hvidkilde, som 1781‑1925 var hovedsædet i baroniet Lehn. Herregården Kærstrup blev oprettet på Tåsinge i 1300‑tallet, og det var på dette gods, Christian 4. i 1600‑tallet opbyggede Valdemars Slot, som 1711‑1923 var hovedsæde for stamhuset Thorseng. I 1600‑tallet etablerede godset en ladeplads ved Troense, som senere udviklede sig til en skipperby.

I det meste af området bestod dyrkningssystemet af trevangsbrug, men der var undtagelser. Således blev der drevet alsædebrug omkring Stenstrup, i den nordlige del af Hesselager Sogn samt på øerne Thurø og Hjortø, mens man på Drejø og Skarø benyttede sig af tovangsbrug.

Omkring 40 % af området var under dyrkning i 1683, mens skoven omkring år 1800 fyldte ca. 20 %. Med landboreformerne blev landskabsudnyttelsen intensiveret, og omkring 1880 var ca. 80 % af arealet under dyrkning, mens skovene var reduceret til ca. 10 %. Omkring 1950 var andelen med landbrug faldet en smule, hvorimod skovarealet var øget tilsvarende.

Ved Klintholm og Lundeborg opstod der ladepladser for de nærliggende stamhuse Hesselager og Broholm, og i 1800‑tallet førte de rige lerforekomster ved Stenstrup til anlæggelsen af talrige teglværker. Udviklingen blev styrket med anlæggelsen af jernbanen OdenseSvendborg i 1876. Derudover var Svendborg forbundet med bane til Nyborg 1897‑1964 og til Faaborg 1916‑54. I mellemkrigstiden var der skudt mindre sommerhusområder op på østkysten, mens området vest for Svendborg blev udbygget med boligkvarterer.

Udnyttelsen af landskabet i dag

Fra den tætbefolkede og tætbebyggede Svendborg stiger andelen af åbne landbrugslandskaber, jo længere man bevæger sig mod vest og nord. Og fra Thurø By og Vindeby på hhv. Thurø og Tåsinge ses en lignende stigning i landbrugslandskaberne mod hhv. øst og syd.

I dag præges øerne og kysterne af åbne landbrugs‑ og kystlandskaber, som veksler med mindre bymæssige områder og beplantninger omkring gårdene. Også inde i landet domineres landskabet mange steder af et intensivt landbrug, især omkring de store godser. Dertil kommer et ganske stort skovareal. Samlet set har Svendborg Kommune både mere skov og landbrug end landsgennemsnittet, hvorimod andelen med tørre og våde naturtyper på hhv. 0,3 % og 3,6 % af arealet ligger betydeligt under landsgennemsnittet på hhv. 2,7 % og 7,0 %. De største opdyrkningsgrader ses i Ulbølle, Brudager og Lunde Sogne, hvor landbrug udgør hhv. 82 %, 76 % og 74 % af arealerne, samt omkring Bjerreby på Sydtåsinge, hvor landbrug sammen med gartneri og frugtplantager udgør godt 76 % af arealet. Den største andel med gartneri- og frugtplantager ses langs kysten mellem Skårup, Lundeborg og Hesselager, hvor andelen i Oure og Vejstrup Sogne er særlig høj med hhv. 12 % og 10 % af arealet.

Ved Svendborg findes store havne- og industriarealer, som sammen med bl.a. campingpladser, marinaer, ferie husområder og andre rekreative areal anvendelser bidrager væsentligt til, at bebyggelse og infrastruktur dækker hele 13,8 % af kommunens areal mod et landsgennemsnit på 13,3 %. Desuden rummer kommunen flere kursusejendomme samt uddannelsesinstitutioner som høj- og efterskoleanlæggene i Ollerup og Oure.

Landbruget er dog den absolut dominerende arealanvendelse, og sammen med gartneri dækker det 64 % af kommunens areal, hvilket er over landsgennemsnittet på ca. 61 %. Jorderne i kommunen består af 76 % lerjorder, 20 % sandjorder og 3 % humusjorder, hvilket gør dem særdeles velegnede til planteproduktion. Historisk har det udmøntet sig i en perlerække af større godser og herregårde som Broholm, Hesselagergård og Valdemars Slot. Desuden har de sydvendte kystlandskabers milde klima ført til en forholdsvis stor andel med frugt- og gartneriavl, som i dag dækker 3 % af kommunens areal.

Selv om der stadig er et ganske stort husdyrhold i kommunen, har især kvægbruget været i tilbagegang i en årrække, og svinebruget er heller ikke vokset som i de fleste andre danske landbrugskommuner. Strukturudviklingen har derfor også været langsommere end i andre dele af landet. Der er dog en ret stor variation, og gennemsnittet dækker over flere større opkøb af ejendomme. Opkøbene er bl.a. foregået på tværs af kommunegrænsen, som da hele Siø i Langeland Kommune i 2018 blev tilkøbt en malkekvægsbedrift i Svendborg Kommune. Den slags udvidelser vil typisk også påvirke de dyrkede afgrøder; i dette tilfælde med en stigning i grovfoderafgrøder som majs på bekostning af korn og andre salgsafgrøder. Også andelen med økologisk jordbrug er vokset mindre end i det øvrige land. I 2018 udgjorde det ca. 5 % af arealet, hvilket var omtrent det halve af landsgennemsnittet, men dog større end i nabokommunerne Langeland og Ærø.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Svendborg Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Kulturlandskaber