Landbrugslandskab ved Kalø Vig af . Begrænset anvendelse

Kulturlandskabet i Syddjurs Kommune

Arealanvendelsen i procent baseret på historisk statistik og topografiske kort inden for Syddjurs Kommunes nuværende grænser.

.
Der høstes en tidlig septemberdag syd for Egens ved Kalø Vig, hvor landbrugsarealerne ligger tæt på Nationalpark Mols Bjerge.
.
Arealanvendelsen i Syddjurs Kommune i hhv. 1787/1789 og 2017 viser de markante forandringer, som landskabet har undergået. Mest markant er forøgelsen af skovarealet, som er mere end tredoblet og i dag udgør en fjerdedel af kommunens areal. Derudover er vådbundsarealer og hede reduceret, ligesom en række mindre søer er blevet tørlagt. Sammen med det drænede Kolindsund har de tørlagte søer bidraget til et øget landbrugsareal.
.

Høstmaskinen er på arbejde i markerne mellem Egens og Vrinners på østsiden af Kalø Vig. Samlet set ligger andelen af agerland i Syddjurs Kommune under landsgennemsnittet, men når øst og nordvest for Kalø Vig op på 70‑80 % af arealet.

.

Som i det meste af landet domineres landskabet på det sydlige Djursland af agerland, der dækker mere end halvdelen af kommunens areal. Det er stadig under landsgennemsnittet, og landbruget til trods er det især kommunens store andel af skov på ca. 25 % af arealet, som gør sig bemærket. Også andelen af tør natur, bl.a. repræsenteret ved de store overdrev i Mols Bjerge, overstiger landsgennemsnittet.

Tidligere fyldte agerlandet mere. I jernalderen begyndte befolkningen at sprede sig ud over den nuværende kommune, og i middelalderen var kulturlandskabet især karakteriseret af en intensivt udnyttet agerbygd omkring Kalø Vig og i den nordvestlige del på de mere lerede jorde. I 1688 var ca. 41 % af kommunens areal under plov. Landskabsudnyttelsen blev gradvis intensiveret, så knap tre fjerdedele af landskabet var i omdrift i 1881. Ikke mindst udtørringen af en del mindre søer samt kommunens andel af Kolindsund, der blev afvandet 1872‑80, bidrog til det voksende landbrugsareal.

Landbrugsarealet holdt sig relativt stabilt frem til 1950. Derimod betød anlæggelsen af plantager, at skovarealet fordobledes, så det langsomt begyndte at nærme sig det store areal, man ser i dag.

Kulturlandskabets udvikling

Oldtid 

Det rigt varierede landskab på det sydlige Djursland satte tidligt rammerne for menneskets udnyttelse. I stenalderen koncentrerede befolkningen sig langs kysterne og op mod Kolindsund, hvor der var gode muligheder for jagt og fiskeri, men holdt sig til gengæld væk fra det flade område omkring Tirstrup Hedeslette. Mønsteret gentog sig i bronzealderen, hvorfra man især har fundet spor efter mennesker på Mols samt op mod og syd for Kolindsund. I jernalderen begyndte menneskene at sprede sig mere ud over området, og fra denne periode er der således gjort mange fund i den vestlige, mere lerede del af den nuværende kommune.

Middelalder

Ved middelalderens begyndelse blev de senere kendte sogne etableret i stort set hele kommunen. Kun Tirstrup, Marie Magdalene og Bregnet Sogne blev etableret i senmiddelalderen. Dette viser, at visse dele af det sydlige Djursland, især omkring den sandede Tirstrup Hedeslette, var mindre intensivt udnyttet. Der var overvejende tale om mindre landsbyer, som der fandtes flere af i nogle af de store sogne. Op mod Kolindsund i nord og omkring hedesletten forekom en del enkeltliggende gårde.

Kulturlandskabet var delt mellem den mere intensivt udnyttede agerbygd omkring Kalø Vig og de mere lerede jorder i nordvest, mens resten tilhørte den mere ekstensive skov- og overdrevsbygd.

1536-1850

Efter Reformationen fortsatte den store variation i landskabsudnyttelsen. Omkring 1688 var i gennemsnit ca. 41 % af den nuværende kommune under plov, hvilket dog dækkede over store lokale forskelle. Således var over 50 % af arealet i agerbygden omkring Kalø Vig opdyrket, men dette gjaldt mindre end 20 % i Marie Magdalene Sogn.

Omkring år 1800 udgjorde engene ca. 12 % af arealet og koncentrerede sig hovedsagelig langs vandløbene og Kolindsund. Heden udgjorde kun 4 %, mens skovene dækkede 8 % med de største arealer i øst samt omkring Kalø og i Marie Magdalene Sogn. Omkring år 1800 var hele 35 % af arealet udlagt som ekstensivt græsningsland. Det varierede kulturlandskab afspejlede forskellige dyrkningssystemer. I den østlige og midterste del af den nuværende kommune benyttede man sig regelmæssigt af græsmarksbrug, mens man i vest og omkring Kalø Vig brugte trevangsbrug på de steder, hvor jorderne var mere lerede. Der var mindst én herregård i hvert tredje af de 35 sogne. Herregårdene fordelte sig nogenlunde jævnt over den nuværende kommune, men undgik dog den magre Tirstrup Hedeslette.

Efter 1850

Efter udskiftningen blev landskabsudnyttelsen yderligere intensiveret. I 1881 var 72 % af landskabet i omdrift, hvilket især var sket på bekostning af de ekstensive græsarealer. Udtørringen af i alt ca. 300 ha mindre søer samt kommunens andel af det nu tørlagte Kolindsund bidrog til det store landbrugsareal. Mens landbrugsarealet op til 1950 holdt sig nogenlunde konstant, blev andelen af enge reduceret til 6 %. Til gengæld skete der en fordobling af skovarealet til 12 %. Der blev anlagt plantager i Mols Bjerge, i den sydlige del af Tirstrup Hedeslette og omkring Stubbe Sø. Siden er der opstået flere større stationsbyer i kommunen: Mørke, Thorsager, Pindstrup, Ryomgård og Nimtofte, om end kun Mørke og Ryomgård er stationsbyer i dag. Ligeledes blev der efter 1950 etableret store sommerhusområder i bunden af Ebeltoft Vig og ved Følle Strand.

Korup Sø blev udtørret i 1872 af lokale bønder. Mens Korup Sø ikke længere pryder landskabsbilledet, gik det bedre for Vængesø på Helgenæs.

Den blev tørlagt i midten af 1800-tallet, men genskabt i 2012.

Udnyttelse af landskabet i dag

Figur 1. Arealanvendelsen i procent i Syddjurs Kommune og landet som helhed i 2016 baseret på topografiske kort.

.

Figur 2. Gennemsnitlig bedriftsstørrelse i ha i Syddjurs Kommune og landet som helhed. Frem til 1980 lå den gennemsnitlige bedriftsstørrelse over landsgennemsnittet. Strukturudviklingen mod større bedrifter er ikke gået så hurtigt som i resten af landet, og i dag ligger den gennemsnitlige bedriftsstørrelse i Syddjurs Kommune hele 11 ha under landsgennemsnittet.

.

Syddjurs Kommune rummer et særdeles afvekslende og blandet kulturog naturlandskab. Selv om agerlandet dominerer landskabet og fx på det vestlige Mols og nordvest for Kalø Vig dækker op mod 70‑80 % af arealet, er det den store andel af skov, som karakteriserer det sydlige Djursland. Skovene dækker godt 25 % (se Figur 1) af totalarealet mod et landsgennemsnit på 16 % og samler sig især omkring Pindstrup og i den store Skramsø Plantage syd for Aarhus Airport i Tirstrup. I flere dele af kommunen udgør skov endda op mod en tredjedel eller mere af arealet. Bemærkelsesværdig er også den høje koncentration af tør natur. Det gælder især de store overdrev omkring Vistoft, Agri og Helgenæs i Mols Bjerge. Derimod er andelen af våd natur med 5,6 % noget lavere end landsgennemsnittet på 7,0 %, hvilket måske skyldes, at en del våde områder ligger inde i skovene og derfor medregnes til skovarealet.

Samlet set dækker de bebyggede områder ca. 1 procentpoint mindre end landsgennemsnittet på 13,3 % og fordeler sig meget jævnt i forhold til de fleste andre danske kommuner. Med sine omkringliggende sommerhusområder udgør Ebeltoft den største bebyggelse. Derudover rummer kommunen en række spredte ferieområder langs kysten og flere mindre bysamfund som Hornslet, Rønde, Ryomgård, Kolind, Mørke, Thorsager og Ugelbølle, hvoraf flere er stationsbyer langs Grenaabanen.

Syddjurs Kommune er et rigtigt fritidslandskab. Det kommer ikke blot til udtryk ved de mange sommerhuse, men også i mange fritids- og deltidslandbrug. Samtidig er strukturudviklingen mod større bedrifter siden 1980’erne gået langsommere her i forhold til det øvrige land. Blandt andet pga. de store godser lå bedriftsstørrelsen før den tid ganske vist lidt over landsgennemsnittet, men i dag ligger middelbedriftsstørrelsen på 53 ha betydelig under landsgennemsnittet på 64 ha. Antallet af kvæg og især udbredelsen af større malkekvægbrug har også været faldende i forhold til det øvrige Jylland, og antallet af svin og øvrige husdyr er kun steget forholdsvis lidt siden 1980’erne. At strukturudviklingen mod større produktionsbrug er bremset i netop Syddjurs Kommune, har flere årsager. Eksempelvis er det offentligt ejede Kalø Gods omlagt til økologi, malkekvæget er sat ud, og udviklingen omkring Nationalpark Mols Bjerge har skabt et øget fokus på natur- og miljøbeskyttelse.

Andelen med økologisk jordbrug ligger i dag lidt over landsgennemsnittet på ca. 7 % og er især koncentreret omkring Kalø med relativt få malkekøer. Derimod er andelen af ammekøer forholdsvis høj. I forhold til malkekøer er der i Syddjurs Kommune ca. tre gange så mange ammekøer i forhold til landet som helhed. Det skal ses i sammenhæng med de ret mange vedvarende græsmarker, som samlet set dækker 11 % af landbrugsarealet mod 9 % på landsplan. Derudover afspejles de mange fritidsbrug i antallet af heste, som i Syddjurs Kommune udgør 3 % af det samlede antal dyreenheder mod et landsgennemsnit på 1 %.

Skovene, kystnærheden og den relativt lave intensitet af land- og husdyrbrug medfører, at luftforureningen med ammoniak er forholdsvis lav. Det samme gælder nitratudvaskningen til vandmiljøet. Det skyldes bl.a., at kommunen dræner til Kattegat, som er forholdsvis mindre sårbar over for næringsstofbelastning end andre indre danske farvande.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Syddjurs Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Kulturlandskaber