Syddjurs Kommune rummer et særdeles afvekslende og blandet kulturog naturlandskab. Selv om agerlandet dominerer landskabet og fx på det vestlige Mols og nordvest for Kalø Vig dækker op mod 70‑80 % af arealet, er det den store andel af skov, som karakteriserer det sydlige Djursland. Skovene dækker godt 25 % (se Figur 1) af totalarealet mod et landsgennemsnit på 16 % og samler sig især omkring Pindstrup og i den store Skramsø Plantage syd for Aarhus Airport i Tirstrup. I flere dele af kommunen udgør skov endda op mod en tredjedel eller mere af arealet. Bemærkelsesværdig er også den høje koncentration af tør natur. Det gælder især de store overdrev omkring Vistoft, Agri og Helgenæs i Mols Bjerge. Derimod er andelen af våd natur med 5,6 % noget lavere end landsgennemsnittet på 7,0 %, hvilket måske skyldes, at en del våde områder ligger inde i skovene og derfor medregnes til skovarealet.
Samlet set dækker de bebyggede områder ca. 1 procentpoint mindre end landsgennemsnittet på 13,3 % og fordeler sig meget jævnt i forhold til de fleste andre danske kommuner. Med sine omkringliggende sommerhusområder udgør Ebeltoft den største bebyggelse. Derudover rummer kommunen en række spredte ferieområder langs kysten og flere mindre bysamfund som Hornslet, Rønde, Ryomgård, Kolind, Mørke, Thorsager og Ugelbølle, hvoraf flere er stationsbyer langs Grenaabanen.
Syddjurs Kommune er et rigtigt fritidslandskab. Det kommer ikke blot til udtryk ved de mange sommerhuse, men også i mange fritids- og deltidslandbrug. Samtidig er strukturudviklingen mod større bedrifter siden 1980’erne gået langsommere her i forhold til det øvrige land. Blandt andet pga. de store godser lå bedriftsstørrelsen før den tid ganske vist lidt over landsgennemsnittet, men i dag ligger middelbedriftsstørrelsen på 53 ha betydelig under landsgennemsnittet på 64 ha. Antallet af kvæg og især udbredelsen af større malkekvægbrug har også været faldende i forhold til det øvrige Jylland, og antallet af svin og øvrige husdyr er kun steget forholdsvis lidt siden 1980’erne. At strukturudviklingen mod større produktionsbrug er bremset i netop Syddjurs Kommune, har flere årsager. Eksempelvis er det offentligt ejede Kalø Gods omlagt til økologi, malkekvæget er sat ud, og udviklingen omkring Nationalpark Mols Bjerge har skabt et øget fokus på natur- og miljøbeskyttelse.
Andelen med økologisk jordbrug ligger i dag lidt over landsgennemsnittet på ca. 7 % og er især koncentreret omkring Kalø med relativt få malkekøer. Derimod er andelen af ammekøer forholdsvis høj. I forhold til malkekøer er der i Syddjurs Kommune ca. tre gange så mange ammekøer i forhold til landet som helhed. Det skal ses i sammenhæng med de ret mange vedvarende græsmarker, som samlet set dækker 11 % af landbrugsarealet mod 9 % på landsplan. Derudover afspejles de mange fritidsbrug i antallet af heste, som i Syddjurs Kommune udgør 3 % af det samlede antal dyreenheder mod et landsgennemsnit på 1 %.
Skovene, kystnærheden og den relativt lave intensitet af land- og husdyrbrug medfører, at luftforureningen med ammoniak er forholdsvis lav. Det samme gælder nitratudvaskningen til vandmiljøet. Det skyldes bl.a., at kommunen dræner til Kattegat, som er forholdsvis mindre sårbar over for næringsstofbelastning end andre indre danske farvande.
