Mark med gravhøj af . Begrænset anvendelse

Kulturlandskabet i Thisted Kommune

Arealanvendelsen i Thisted Kommune i 1795/1800 og 2017. Kampen mod sandflugten er måske det mest karakteristiske ved landskabets udvikling. Således har strækningen langs vestkysten ændret sig fra et landskab domineret af sandklitter til et landskab med klitplantager, hedevegetation og klitter.

.
Fuldmåne og mejetærsker
Af .
Mark ved Hurup i tåge
Af .

Mens naturen dominerer på de magre, sandede jorder langs Thisted Kommunes Vesterhavskyst, tager landbruget over på de mere lerede og frugtbare jorder inde i landet og ud mod Limfjorden, hvor det typisk dækker over 70 % af arealet. Der har været landbrug i området siden bondestenalderen, men intensiveringen tog især fart efter udskiftningen omkring år 1800.

Karakteristisk for perioden i slutningen af 1800- og begyndelsen af 1900-tallet er de store landindvindingsprojekter, som blev sat i værk langs Limfjordskysten. Langt det største projekt var inddæmningen og udtørringen af Vejlerne, som dog mislykkedes og blev opgivet i 1957. I samme periode blev også mange søer forsøgt udtørret. I dag dækker landbruget knap halvdelen af kommunens samlede areal og omfatter en ret betydelig husdyrproduktion. Også i Thisted Kommune er landbrugsarealet mindsket siden 1980, men dog i mindre grad end i landet som helhed. Selv om strukturudviklingen mod større bedrifter har været udpræget i kommunen, ligger den gennemsnitlige bedriftsstørrelse dog under landsgennemsnittet.

Oldtid

På fjordsiden op til Lønnerup Fjord i den østlige del af Thisted Kommune blev der under sidste istid aflejret moræneler, og op gennem oldtid og historisk tid gav den frugtbare jord grobund for en stor menneskelig aktivitet. I hele det lerrige område er der fx gjort talrige fund fra stenalderen. Med undtagelse af kalk- og moræneknoldene mellem de hævede havbunde er fundene i Vester Han Herred til gengæld mere spredte. Fra samme område kendes også mange gravhøje og fund fra bronzealderen. De når den højeste koncentration i de højereliggende områder og ligger i Vester Han Herred, på nær ved Hanstholmknuden, mere spredt. Fra jernalderen er der derimod gjort færre fund, men fordelingen af dem afspejler fundene fra både sten- og bronzealder.

Middelalder

Indsejlingen til Limfjorden ved Agger og Thyborøn sandede til ved middelalderens begyndelse. Selv om det havde en væsentlig betydning for områdets infrastruktur, påvirkede det tilsyneladende ikke udnyttelsen af landskabet. I et langstrakt bælte langs østsiden af Thy, op til Lønnerup Fjord, findes således en tæthed af sogne og mange bebyggelsesnavne fra ældste navnelag, hvilket tyder på en betydelig bosætning i middelalderen. Landskabet og bebyggelsesstrukturen mindede her meget om forholdene i Østdanmark med mange større landsbyer og en høj udnyttelsesgrad af landskabet. Derimod havde forholdene mod vest og i Vester Han Herred flere ligheder med Vendsyssel og Vestjylland.

1536-1850

I slutningen af 1600-tallet benyttede alle landsbyerne i den nuværende Thisted Kommune det dyrkningssystem, som kaldes Limfjordssystemet. Det bestod af tre koncentriske udnyttelsesområder. I det inderste område var der alsæd med årlig dyrkning og rigelig gødning. Længere ude var der brødjord, hvor byg og rug fik noget gødning. Her blev jorden nogle år sået til og hvilede derefter samme antal år. Endelig var der udmarksjorden eller havrejorden, som i nogle år blev sået til med havre, hvilede i flere år og næsten aldrig fik gødning. Omkring Vesløs manglede brødjorden, så det meste var alsædejord. Også i denne periode forårsagede udnyttelsen af landskabet sandflugt, som fra 1500-tallet bredte sig vestfra ind over de dyrkede marker. Årsagen var formentlig overgræsning af arealerne op til klitterne og afskrælning af lyngtørven. Det sydligste område omkring Hurup og Vestervig havde det mest intensivt udnyttede landskab.

Agerjorden udgjorde i 1688 ca. 25 % af kommunens areal. Omkring år 1800 fyldte klitterne 18 %, mens heden dækkede ca. 26 % af arealet og hovedsagelig lå i den midterste, høje del af kommunen, især i den sandede østlige del omkring Østerild. Enge og moser udgjorde kun 7 %, mens der fortsat ikke var nogen skov af betydning. Den sidste ¼ var ekstensive græsningsarealer. I 1825 blev tangen ved Agger endelig gennembrudt, så direkte sejlads fra Nordsøen til Limfjorden igen blev mulig.

Afvandingen af Sjørring og Sperring Søer

Før mekaniseringen blev arbejdet på de store landbrug i den tørlagte Sjørring Sø udført med heste. Her er en del af maskinparken«, som bestod af 25 kraftige arbejdsheste, stillet op til fotografering på gården Egebaksande. Foto fra 1932.

.

Den lavvandede, 850 ha store Sjørring Sø, som lå ca. 5 km vest for Thisted, blev tørlagt i årene omkring 1860. Projektmageren var en af tidens flamboyante militærpersoner, kaptajn Chr. Jagd, der i 1862 opførte gården Egebaksande med 850 ha landbrugsjord. Før afvandingen husede søen »en vrimlende Fiskebestand« og »uhyre Skarer af forskelligartede Vandfugle«, som holdt til på småøer. Fra 1933 og frem til 1962 foregik dræningen af søbunden med betydelig statsstøtte.

Senere i 1800-tallet blev også den 132 ha store Sperring Sø tømt for vand. Søen, som blot lå ca. 2 km sydøst for den ligeledes afvandede Sjørring Sø, var forsøgt tørlagt allerede i 1847. Det var dog først i årene 1876-78, at tørlægningen for alvor lykkedes. I 1915 og igen 1941-48 skete der en gendræning af søen, hvilket foregik med markante statstilskud. Før tørlægningen havde Sperring Sø et rigt fugleliv.

Efter 1850

Efter udskiftningen og andre landboreformer blev udnyttelsen af landskabet intensiveret i den nuværende Thisted Kommune. I 1881 var 48 % af arealet således under omdrift, mens heden var svundet ind til 18 %, og klitterne formindsket til 15 %. I 1950 var omdriftsarealet vokset yderligere til 61 %, mens der var kommet 15 % skov til. Skovene var plantager, der var etableret på hede- og klitarealer, som svandt ind til hhv. 11 % og 3 % i hele kommunen. Samtidig med intensiveringen på eksisterende arealer foregik der også en betydelig landindvinding, hvor ca. 4.500 ha tidligere havbund ved inddæmninger blev omdannet til landbrugsareal. Tørlægningen af Vejlerne og de tilstødende fjorde omkring 1880 udgjorde størstedelen af landindvindingen. Derudover blev det forsøgt at udtørre over 2.300 ha søer, hvoraf de største var Sjørring, Flade og Ørum Søer.

Med sine 1.212 ha hørte Flade-Ørum Sø nord for Agger inden afvandingen til blandt landets ti største søer. Den blev udtørret i 1875, men projektet blev opgivet igen allerede i 1882, fordi den konstante udpumpning med to kraftige dampmaskiner var for dyr. I dag er søen delt i Flade Sø på 487 ha, Ørum Sø på 429 ha og Roddenbjerg Sø på 19 ha, hvor sidstnævnte ligger i midten og er afgrænset mod vest af et dige til Flade Sø og mod øst af den nord-syd-gående vej til Ørum Sø.

De små fiskerlejer på vestkysten som Stenbjerg og Nørre Vorupør fik i begyndelsen af 1900-tallet konkurrence fra Hanstholm. Her voksede et nyt bysamfund frem, der med indvielsen af fiskerihavnen i 1967, og senere også af trafikhavnen, udviklede sig betydeligt. Sammen med væksten i Thisted og de øvrige byer medvirkede det til, at det bebyggede areal nåede op på 2 % i 2015, hvor det hidtil kun havde fyldt ganske lidt.

Udnyttelsen af landskabet i dag

Arealanvendelsen i procent i Thisted Kommune og landet som helhed i 2016 baseret på topografiske kort.

.

Arealanvendelsen i procent baseret på historisk statistik og topografiske kort inden for Thisted Kommunes nuværende grænser.

.

Bedriftsstørrelse i ha i Thisted Kommune og landet som helhed. Udviklingen mod stadig større bedrifter i Thisted Kommune har fulgt den nationale udvikling, men lå dog i 2010 8,5 ha under landsgennemsnittet.

.

Kystlandskabet i Thisted Kommune og i særdeleshed i Nationalpark Thy mellem Agger og Hanstholm rummer nogle af Danmarks største naturområder. Naturarealerne dækker 42 % af kommunen mod 26 % af landet som helhed. I alt dækker tørre naturtyper knap 13 % af kommunens areal, mens de våde naturtyper dækker ca. 14 % mod en andel på hhv. knap 3 og 7 % for hele landet. Skove og plantager udgør godt 16 % af kommunens areal, hvilket svarer til landsgennemsnittet. Når det gælder den åbne natur, er det især kystområderne på Agger Tange, omkring Klitmøller og i Hanstholm Vildtreservat, som vejer tungt, hvorimod skovarealerne er koncentreret i de store klitplantager ved bl.a. Stenbjerg, Vandet, Østerild og Hjardemål.

Størstedelen af klitplantagerne i Thisted Kommune blev etableret sidst i 1800-tallet, men også i de senere år er der foregået en del ny skovrejsning. I forbindelse med etableringen af Det Nationale Testcenter for Store Vindmøller i Østerild blev der fældet 244 ha skov. En del af arealet anvendes til testcenterets anlæg, mens resten tilplantes som især bynær skov.

Hvor arealerne ud mod Vesterhavet præges af sandede jorder og tidligere tiders sandflugt, er jorderne længere inde i landet og ud mod Limfjorden derimod lerede og som oftest drænede. Her dominerer den intensive landbrugsproduktion, som fordeler sig på en række forskellige produktionsgrene.

Samlet dækker landbruget lige under halvdelen af kommunens areal mod over 60 % i hele landet. I områder med gode jorder er andelen med landbrug dog langt større og ligger her typisk på over 70 % og når syd for Snedsted op over 90 %. Fordelingen med lav opdyrkning og forholdsvis få landbrug i naturområderne langs Vesterhavskysten og en stabil, høj andel af opdyrket land med en betydelig husdyrproduktion på de bedre jorder inde i landet og ud mod Limfjorden har været usædvanlig konstant. Mønsteret træder allerede frem på de første topografiske kort fra 1700-tallet og bliver endnu tydeligere i det følgende århundrede, hvor klitter og sandjorder tilplantes i vest, mens der i de øvrige områder foregår en løbende afvanding og inddragelse af landbrugsjorder. Båret af andelsbevægelsen blev både kvæg- og svineproduktionen øget, og den holdt sig ret konstant op gennem 1900-tallet. Efter indtrædelsen i EF er der dog sket en betydelig stigning i svineproduktionen, som fra først i 1970’erne til i dag mere eller mindre er fordoblet.

Siden 1980 er landbrugsarealet kun faldet 4 % mod 8 % på landsplan, og husdyrproduktionen har målt i dyreenheder været ret konstant. Selv om antallet af kvæg er faldet, har mælkeproduktionen kunnet opretholdes pga. en stigende ydelse pr. ko. Ligesom i det øvrige land har der været en betydelig udvikling mod større bedrifter, som med et gennemsnit på 55,7 ha dog ligger under landsgennemsnittet på 64,2 ha.

Strukturudviklingen og det forhold, at færre mennesker vælger at bo på landet, medfører, at flere og flere huse og driftsbygninger bliver overflødige og derfor står tomme og forfalder. I Thisted Kommune drejer det sig potentielt om 5.415 landbrugsbygninger, som tilsammen udgør et areal på ca. 1,3 mio. etagekvadratmeter. Dette er det 8. største bygningsareal for en dansk kommune.

På landbrugsarealerne dyrkes en række forskellige afgrøder, som både omfatter korn og andre salgsafgrøder samt grovfoder. Dertil kommer en forholdsvis høj andel af græsarealer. Dette kan bl.a. skyldes, at kommunen har en for landsdelen høj andel af økologiske jordbrug, herunder især økologiske kvægbrug med tilhørende mælke- og kødproduktion.

Forholdsvis få arealer vandes på de lerede jorder, mens det i højere grad sker på de mere sandede arealer i den nordlige del af kommunen. Bortset fra klitarealerne langs Vesterhavet og området øst for Klitmøller afvandes størstedelen af kommunen, heriblandt langt de fleste landbrugsjorder, til Limfjorden. De lerede jorder medvirker til, at udvaskningen af kvælstof fra landbruget er forholdsvis lav og i de fleste deloplande ligger under 50 kg N/ha/år. Ligeledes er det luftformige nedfald af kvælstof til naturområderne under landsgennemsnittet, dels fordi landbrugsdriften i naturområderne mod vest er sporadisk, dels fordi der sker en fortynding med renere luft fra Nordsøen.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Thisted Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Kulturlandskaber