Kystlandskabet i Thisted Kommune og i særdeleshed i Nationalpark Thy mellem Agger og Hanstholm rummer nogle af Danmarks største naturområder. Naturarealerne dækker 42 % af kommunen mod 26 % af landet som helhed. I alt dækker tørre naturtyper knap 13 % af kommunens areal, mens de våde naturtyper dækker ca. 14 % mod en andel på hhv. knap 3 og 7 % for hele landet. Skove og plantager udgør godt 16 % af kommunens areal, hvilket svarer til landsgennemsnittet. Når det gælder den åbne natur, er det især kystområderne på Agger Tange, omkring Klitmøller og i Hanstholm Vildtreservat, som vejer tungt, hvorimod skovarealerne er koncentreret i de store klitplantager ved bl.a. Stenbjerg, Vandet, Østerild og Hjardemål.
Størstedelen af klitplantagerne i Thisted Kommune blev etableret sidst i 1800-tallet, men også i de senere år er der foregået en del ny skovrejsning. I forbindelse med etableringen af Det Nationale Testcenter for Store Vindmøller i Østerild blev der fældet 244 ha skov. En del af arealet anvendes til testcenterets anlæg, mens resten tilplantes som især bynær skov.
Hvor arealerne ud mod Vesterhavet præges af sandede jorder og tidligere tiders sandflugt, er jorderne længere inde i landet og ud mod Limfjorden derimod lerede og som oftest drænede. Her dominerer den intensive landbrugsproduktion, som fordeler sig på en række forskellige produktionsgrene.
Samlet dækker landbruget lige under halvdelen af kommunens areal mod over 60 % i hele landet. I områder med gode jorder er andelen med landbrug dog langt større og ligger her typisk på over 70 % og når syd for Snedsted op over 90 %. Fordelingen med lav opdyrkning og forholdsvis få landbrug i naturområderne langs Vesterhavskysten og en stabil, høj andel af opdyrket land med en betydelig husdyrproduktion på de bedre jorder inde i landet og ud mod Limfjorden har været usædvanlig konstant. Mønsteret træder allerede frem på de første topografiske kort fra 1700-tallet og bliver endnu tydeligere i det følgende århundrede, hvor klitter og sandjorder tilplantes i vest, mens der i de øvrige områder foregår en løbende afvanding og inddragelse af landbrugsjorder. Båret af andelsbevægelsen blev både kvæg- og svineproduktionen øget, og den holdt sig ret konstant op gennem 1900-tallet. Efter indtrædelsen i EF er der dog sket en betydelig stigning i svineproduktionen, som fra først i 1970’erne til i dag mere eller mindre er fordoblet.
Siden 1980 er landbrugsarealet kun faldet 4 % mod 8 % på landsplan, og husdyrproduktionen har målt i dyreenheder været ret konstant. Selv om antallet af kvæg er faldet, har mælkeproduktionen kunnet opretholdes pga. en stigende ydelse pr. ko. Ligesom i det øvrige land har der været en betydelig udvikling mod større bedrifter, som med et gennemsnit på 55,7 ha dog ligger under landsgennemsnittet på 64,2 ha.
Strukturudviklingen og det forhold, at færre mennesker vælger at bo på landet, medfører, at flere og flere huse og driftsbygninger bliver overflødige og derfor står tomme og forfalder. I Thisted Kommune drejer det sig potentielt om 5.415 landbrugsbygninger, som tilsammen udgør et areal på ca. 1,3 mio. etagekvadratmeter. Dette er det 8. største bygningsareal for en dansk kommune.
På landbrugsarealerne dyrkes en række forskellige afgrøder, som både omfatter korn og andre salgsafgrøder samt grovfoder. Dertil kommer en forholdsvis høj andel af græsarealer. Dette kan bl.a. skyldes, at kommunen har en for landsdelen høj andel af økologiske jordbrug, herunder især økologiske kvægbrug med tilhørende mælke- og kødproduktion.
Forholdsvis få arealer vandes på de lerede jorder, mens det i højere grad sker på de mere sandede arealer i den nordlige del af kommunen. Bortset fra klitarealerne langs Vesterhavet og området øst for Klitmøller afvandes størstedelen af kommunen, heriblandt langt de fleste landbrugsjorder, til Limfjorden. De lerede jorder medvirker til, at udvaskningen af kvælstof fra landbruget er forholdsvis lav og i de fleste deloplande ligger under 50 kg N/ha/år. Ligeledes er det luftformige nedfald af kvælstof til naturområderne under landsgennemsnittet, dels fordi landbrugsdriften i naturområderne mod vest er sporadisk, dels fordi der sker en fortynding med renere luft fra Nordsøen.
