Arealanvendelsen i procent i Vejen Kommune og landet som helhed i 2015 baseret på topografiske kort.
.
Arealanvendelsen i Vejen Kommune i hhv. 1804 og 2019 viser de betydelige forandringer, som landskabet har gennemgået. Det er især ændringerne i de store hede- og vådbundsarealer, som falder i øjnene. På kortet fra 1804 dominerer de store dele af landskabet, men er næsten forsvundet på kortet fra 2019. Det skyldes bl.a., at store arealer blev omdannet til landbrugsland op gennem 1800-tallet. Udviklingen toppede i årene efter 2. Verdenskrig, hvor agerjorden dækkede tre fjerdedele af arealet. Siden er andelen faldet en smule, og i dag udgør landbrug og gartneri 69 % af kommunens areal. Med en andel på knap 10 % af kommunen ligger det bebyggede areal under landsgennemsnittet på 13,3 %. Bemærk, at kortet fra 1804 ikke viser landsbyerne.
.

Landbrug og vandrige ådale præger landskabet i den nedbørsrige Vejen Kommune. Med en andel på hele 69 % udgør landbrug og gartneri den absolut største del af landskabet; kun afbrudt af skovene og plantagerne i hhv. sydøst og nord samt af infrastruktur og bebyggelse, som når sin største udbredelse omkring Vejen.

Husdyrbruget domineres af malkekvæg, om end kommunen også rummer en ganske stor svineproduktion. De mange kvæg betyder, at afgrøderne især udgøres af græs og grovfoder, der trives på de grovsandede jorder, som dækker store dele af kommunen.

Kulturlandskabets udvikling

Ved middelalderens begyndelse blev der opført en række sognekirker i det område, som siden skulle blive Vejen Kommune. Op gennem middelalderen blev Hillund i Øster Lindet Sogn og Dover Kirke i Lintrup Sogn dog nedlagt, så der i dag kun er 16 middelalderkirker tilbage i kommunen. Kulturlandskabet kan deles i hedebygden mod nord, mens hertugdømmet Slesvig samt Malt, Vejen og Andst Sogne nord herfor hørte til skov- og overdrevsbygden. Området var overvejende præget af mindre landsbyer, som drev regelmæssigt græsmarksbrug, samt en del enkeltliggende gårde. Derudover gav de rige engarealer langs Kongeå mulighed for studedrift, hvilket en række herregårde, der fordelte sig over et bredt område langs åen, nød godt af. Herregårdene blev udstykket omkring år 1800. Den østlige del af kommunen hørte til Koldinghus rytterdistrikt, der blev solgt til selveje efter auktion 1764‑65.

Omkring år 1800 udgjorde hederne ca. 40 % af arealet, mens enge og skove dækkede hhv. ca. 15 og knap 10 %. Allerede i 1881 var heden reduceret til ca. 15 %, mens andelen af eng og skov var faldet til hhv. ca. 10 og knap 5 %. Til gengæld var det opdyrkede areal vokset, så det nu udgjorde ca. to tredjedele af landskabet.

Anlæggelsen af nye plantager betød, at skovarealet omkring 1950 var vokset til ca. 10 %. Også landbrugsarealet var fortsat med at vokse og udgjorde på daværende tidspunkt knap 80 % af landskabet. Derimod udgjorde vådområder blot ca. 5 %.

Udnyttelsen af landskabet i dag

I dag udgør landbrug og gartneri hele 69 % af kommunens areal, hvilket er betydeligt over landsgennemsnittet på ca. 61 %. Det gør landbruget til den absolut mest dominerende del af kommunens kulturlandskab. Det gælder i særlig høj grad for Føvling, Lintrup, Hjerting, Skodborg, Sønder Hygum og Øster Lindet Sogne i syd, hvor landbrug dækker 80 % af arealet, men også i resten af kommunen ligger landbruget højt med andele på mellem ca. 60 og 70 %. De eneste undtagelser er Hovborg Sogn i nordvest, hvor de store Klelund og Hovborg Plantager betyder, at andelen med landbrug kun når op på ca. 43 %, og området omkring Vejen, hvor infrastruktur og bymæssig bebyggelse har holdt landbruget nede på ca. 40 % af arealet.

Bække Sogn i nordøst har også en ganske høj andel af skov, som dækker ca. 24 % af arealet. Også de våde naturtyper er velrepræsenterede omkring vandskellet i nordøst, og i Bække, Gesten og Andst Sogne dækker de godt 8 % af arealet. Med i alt hhv. 6,2 og ca. 0,7 % af arealet har kommunen dog samlet set mindre våd og tør natur end landet som helhed.

Det omfangsrige land- og husdyrbrug præges af en stor andel malkekvægbrug og tilhørende foderproduktion. Således udgør græs- og andre grovfoderafgrøder i omdrift ca. 36 % af landbrugsarealet mod et landsgennemsnit på ca. 20 %. Derudover har mange bedrifter svineproduktion, mens andelene med fjerkræ og arealer med korn til modenhed er små, når man sammenligner med landsgennemsnittet.

Den intensive landbrugsproduktion begunstiges netop af den megen nedbør og de dyrkningsegnede jorder, ikke mindst til produktionen af grovfoder. Det understreges af, at den samlede andel med græs uden for omdrift er noget mindre end i det øvrige land; og det på trods af de mange ådale, som typisk har været præget af vedvarende græsarealer. I øvrigt har kommunen ret blandede jordbundsforhold, der mod nord samt i ådalene hovedsagelig består af grovsandede jorder med en del humuspartier. Mere frugtbare lerjorder findes mod syd, særligt omkring Rødding og Øster Lindet, og på sidste istids lerholdige moræner i øst, på bakkeøen nord for Kongeå og omkring Holsted i vest.

På Askov Forsøgsstation er der siden 1885 udført markforsøg til stadig inspiration for generationer af landbrugere. Resultaterne, som har dannet baggrund for udviklingen af landbruget, blev spredt ud i landet af bl.a. højskolebevægelsen og de traditionsrige højskoler i Rødding og Askov.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Vejen Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Kulturlandskaber