Arealanvendelsen i procent i Vejle Kommune og landet som helhed i 2015 baseret på topografiske kort.
.
Arealanvendelsen i Vejle Kommune i hhv. 1780‑1804 og 2019 viser de markante forandringer, som landskabet har gennemgået. Store dele af hede- og vådbundsarealerne blev op gennem 1800-tallet omdannet til landbrugsland, hvilket bl.a. betød, at de store hedearealer, der omkring år 1800 dominerede de sandede jorder i vest, næsten var forsvundet i 2019. Udviklingen toppede i årene efter 2. Verdenskrig, hvor agerjorden dækkede ca. 70 % af arealet. Siden er andelen faldet, og i dag dækker landbrug og gartneri ca. 60 % af kommunens areal. På kortet fra 2019 ses, hvordan det bebyggede areal har spredt sig omkring især Vejle og de nærliggende byer, men også omkring kommunens andre byer. Alligevel ligger det bebyggede areal med 12 % af arealet under landsgennemsnittet på 13,3 %. Bemærk, at kortet fra 1780‑1804 kun viser købstaden Vejle og ikke landsbyerne.
.

Kulturlandskabet i Vejle Kommune er især påvirket af Hovedstilstandslinjen, som gennemskærer kommunen fra nord til syd og deler den i to meget forskellige landskaber. Opdyrkningen er overvejende foregået i morænelandskaberne i øst, mens de magre sletteegne mod vest har været præget af græsmarksbrug og lav udnyttelsesgrad. Efter udskiftningen skete der dog en intensivering i landbruget, og i vest blev store hedearealer opdyrket og tilplantet.

I dag fremstår Vejle Kommune som et varieret landbrugslandskab med spredte plantager, store dale og en forholdsvis høj andel våd natur. Landbrug og gartneri dækker omkring 60 % af arealet med en forholdsvis varieret produktion af afgrøder. Blandt husdyrene er antallet af kvæg gået kraftigt tilbage siden 1980, mens antallet af svin er gået tilsvarende meget frem. Som i resten af landet er den gennemsnitlige bedriftsstørrelse steget betydeligt siden 1970’erne, om end kommunen også rummer et ret stort antal små hobby- og deltidsbrug.

Kulturlandskabets udvikling

Kommunens opdelte landskab med mager hedeslette vest for Hovedstilstandslinjen og federe, mere næringsrig moræne i øst afspejles tydeligt i den tidlige udnyttelse. Fra stenalderen kender man stort set ingen fund fra hedesletten i vest, selv om perioden er ganske rigt repræsenteret i resten af kommunen. Fund fra bronzealderen er særlig talrige langs Den Jyske Højderyg, ligesom adskillige gravhøje ligger synligt i landskabet tæt på Hærvejen. Fra jernalderen er der igen gjort fund fra det meste af kommunen, om end de stadig mangler fra hedesletten i vest.

Ved indgangen til middelalderen blev der opført knap 40 sognekirker i området. Sognene var større end gennemsnittet for landsogne i hele landet, om end der var stor forskel på størrelsen af de enkelte sogne, hvor de vestlige sogne var klart større end de østlige. I senmiddelalderen blev mindst otte kirker nedlagt; alle på eller omkring højderyggen i den midterste og vestlige del af kommunen. Årsagerne var flere, men størst betydning havde den befolkningsnedgang, som fulgte i kølvandet på pestepidemier og klimaforandringer, der gjorde landbrugsdriften mere uforudsigelig. På det tidspunkt var kulturlandskabet delt i hedebygden, som lå på og vest for Den Jyske Højderyg, og skov- og overdrevsbygden i øst. Derudover var udnyttelsesgraden i Gårslev, Hover, Grejs og Vindelev Sogne i øst så høj, at de kan regnes til agerbygden.

Herregårde med middelalderlige rødder kendes fra hele kommunen. Fra 1500-tallet var der krongods i den allerøstligste del af området, og fra 1660 var der ryttergods under Koldinghus, og der er derfor ingen herregårde i denne del af kommunen. Ved frasalg til bønderne i 1765 var der til gengæld en tidlig overgang til selveje.

Også dyrkningsmæssigt var der store forskelle. I de større og mindre landsbyer i øst blev der drevet tovangsbrug med fire vange, der blev dyrket på skift. Det blev afløst af græsmarksbrug i vest, hvor opdyrkningsgraden var lavere og i 1683 lå under de for området gennemsnitlige 20 %. Sammen med små landsbyer kom enestegårde med tiden til at dominere bebyggelserne i vest, hvor der i perioder også var problemer med sandflugt.

Omkring år 1800 dækkede heden knap en tredjedel af området, mens vådbundsarealer udgjorde knap 15 %. Skovarealet lå på ca. 10 %, hvilket især skyldtes en forholdsvis stor skovandel i øst. Landboreformerne blev gennemført på noget forskellige tidspunkter i kommunen. I syd skete udskiftningen omkring år 1800, mens den de fleste andre steder først kom 15‑20 år senere. Ved bosætning af tyske kolonister forsøgte staten at opdyrke heden i Frederikshåb, men forsøget mislykkedes, og i 1804 blev området plantet til. Intensivering af landbruget efter reformerne betød, at andelen af det dyrkede areal i 1881 var vokset til hele 75 %, mens hede, skov og vådområder hver især udgjorde ca. 7 % af arealet. I tiden derefter begyndte tilplantningen af hedearealer med nåletræ, hvilket bl.a. skabte Give Plantage samt Hastrup Plantage, der opstod i 1880’erne efter statens opkøb af den tidligere herregård.

I flere af ådalene tæt på Vejle har vandløbenes stedvis store fald givet gode muligheder for mølledrift og tidlig industri, fx i Grejsdal. I Randbøldal blev der i 1733 anlagt en papirstampemølle, som i 1860’erne blev afløst af en klædefabrik.I mange af ådalene er der desuden anlagt dambrug som erstatning for vandmølledriften, især omkring Egtved, der tidligere var landets mest dambrugsintensive kommune.

Vejle blev i 1868 forbundet med jernbane på strækningen Fredericia-Aarhus. Efterfølgende blev jernbanenettet udviklet med lokalbaner. Således kom der i 1894 forbindelse til Give, som i 1914 blev forlænget til Herning. I 1897 kom der jernbaneforbindelse til Vandel, og i 1914 blev forbindelsen ført videre til Grindsted, mens Egtved i 1898 blev forbundet med Kolding. Banerne spillede en vigtig rolle i dannelsen af en række større og mindre stationsbyer. Derudover blev Vandel Flyveplads anlagt af tyskerne under Besættelsen i 1943 og efterfølgende anvendt af det danske forsvar indtil 2003.

Udnyttelsen af landskabet i dag

Vejle Kommune er kendt for en blomstrende byudvikling med tilknyttede bosætningsområder, industri, færdselsårer og rekreative arealanvendelser. De bymæssige bebyggelser breder sig især omkring Vejle med oplandsbyerne Bredballe, Skibet og Vinding, men også i Give, Børkop og Brejning samt i Jelling, Egtved, Bredsten og Thyregod er der byvækst, godt hjulpet på vej af den veludviklede infrastruktur med jernbaner og motorveje samt Vejlefjordbroen og nabokommunens internationale lufthavn i Billund. I alt dækker bebyggelse og infrastruktur 12 % af kommunens areal, hvilket er lige under landsgennemsnittet.

I dag er det dog land- og skovbruget, som med en samlet andel på godt 80 % dominerer kommunens kulturlandskab. Andelen af skov er særlig høj i nord omkring Thyregod og Givskud, i Vester og Øster Nykirke Sogne samt i sydvest omkring Randbøl og Egtved. Langs fjorden og på bakkekammene langs dalstrøgene findes også større skovområder, ligesom sandjorderne huser en række mindre beplantninger og plantager.

Landbrug og gartneri dækker omkring 60 % af arealet. Både på de gode lerjorder i øst og på sandjorderne i vest og nord findes intensive landbrugslandskaber med marker i omdrift på højbundsarealerne og med forholdsvis mange vedvarende græsmarker på engene, i ådalene og på de humusholdige lavbundsarealer. Opdyrkningsgraden er størst på de frugtbare lerjorder omkring Vejle, især i Vindelev, Hvejsel og Kollerup Sogne i nord samt i Smidstrup, Jerlev og Øster Starup Sogne i syd, hvor 70‑90 % af arealet er landbrug. Også på sandjorderne kan andelen af landbrug være betydelig, og i fx Thyregod, Givskud, Give og Ringive Sogne er omkring 60 % af arealet opdyrket.

De store landbrugsarealer består af intensivt sandjordsbrug eller sandlerjordsbrug og mere forskelligartede former for landbrug, præget af bynærhed. Dertil kommer andre arealanvendelser, der påvirker mulighederne for intensiv drift, heriblandt ådalenes våde enge og skråninger med juletræer samt andre halvkulturformer som heder.

Grøntfoder med græs og majs i omdrift er i overvejende grad koncentreret på de sandede jorder i nordvest. Her må markerne ofte vandes for at sikre grovfoderproduktionen til den kvægproduktion, der også er koncentreret her. I samme områder ses en del avl af korn til modenhed. Den intensive korn- og frøavl, herunder produktionen af raps til oliefrø, er derimod koncentreret på de lerede jorder i kommunens østlige dele. Jordtypen på disse generelt meget frugtbare jorder varierer fra sandblandet ler til sværere lerjorder. Det begrænser eller udelukker behovet for vanding, mens dræning til gengæld er udbredt. I 2018 udgjorde andelen med økologisk landbrug 14 % af landbrugsarealet, hvilket var betydeligt over landsgennemsnittet på 10 %.

I løbet af de seneste årtier, og især i lerjordsegnene, er kvægbruget reduceret betydeligt. Således er det samlede antal kvæg og malkekøer stort set halveret, siden det toppede omkring 1980 med ca. 89.000 stykker kvæg (heraf ca. 31.000 malkekøer). Modsat er antallet af svin steget kraftigt i samme periode, mens produktionen af fjerkræ mv. har holdt sig nogenlunde konstant. Det betyder også, at den samlede dyretæthed i kommunen er forblevet ret stabil.

Strukturudviklingen mod færre og større bedrifter er gået stærkt, og i dag er den gennemsnitlige bedriftsstørrelse ca. 2,5 gange større end først i 1970’erne, da Danmark kom med i EF. Sammenligner man med resten af Danmark, har strukturudviklingen i Vejle Kommune dog været knap så voldsom. Det kan formentlig tilskrives en forholdsvis stor andel af små deltids- og hobbybrug, hvor beboernes hovedindtægt kommer fra andet end landbrug, samt den stigende efterspørgsel på disse mindre ejendomme i forbindelse med byernes fortsatte udvikling.

Sammen med det faktum, at færre vælger at bo på landet, har strukturudviklingen medført, at stadig flere huse og driftsbygninger bliver overflødige. I Vejle Kommune drejer det sig potentielt om ca. 7.500 landbrugsbygninger, som står tomme og forfalder. Tilsammen har bygningerne et areal på ca. 1,5 mio. etagekvadratmeter, hvilket er det femtehøjeste tal blandt alle landets kommuner.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Vejle Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Kulturlandskaber