Det vestlige Himmerland er i dag hovedsagelig et landbrugslandskab, selv om man på de mest sandede jorder også finder større hedeområder og plantager. Landbruget dækker 67 % af kommunens areal og overstiger dermed landsgennemsnittet på 61 % ganske betydeligt. Også den våde natur og moseområderne fylder med 9 % af arealet mod et landsgennemsnit på 7 % meget, hvorimod skovene kun udgør 11 % af kommunens areal, hvilket er mindre end ⅔ af landsgennemsnittet.
Det karakteristiske åbne land rummer alt fra imponerende udsigtspunkter i Hverrestrup Bakker til de varierede, skovstrøede bakker med småsøer og kulturspor omkring Testrup Kloster, mens de vidtstrakte Himmerlandske Heder, som nu er samlede efter flere års naturgenopretning, giver et billede af, hvordan store dele af Vesthimmerland så ud fra jernalderen og helt op til udskiftningen.
Jorderne bliver ofte vandet og har pga. et højt indhold af fint sand kun begrænset behov for dræning. Selv om kommunen i overvejende grad er præget af landbrug, ligger natur- og kulturelementerne forholdsvis jævnt spredt over arealet, men med en noget større andel af plantager og anden ikke-landbrugsmæssig natur langs kysten og omkring byerne. Det gælder fx på Lovns Halvø og ved Strandby, hvor landbruget kun udgør omkring 40 % af arealet.
I generationer har græsmarker præget jordbruget i Vesthimmerlands Kommune. Græsset produceres især som foder til kvæg og andre drøvtyggere, og omkring og syd for Aars er der en omfattende mælkeproduktion. Selv om antallet af malkekøer her, ligesom i det øvrige land, er faldet med omkring ¼ siden 1980’erne, er faldet kun knap halvt så stort som på landsplan. Faktisk er den samlede mælkeproduktion i kommunen steget pga. en hurtigt voksende mælkeydelse, som fra 1975 til i dag er steget fra 5 t/ko/år til næsten 10 t/ko/år. I samme periode er antal svin i kommunen steget med omkring 40 %. I dag udgør svinene 35 % af det samlede antal dyreenheder mod godt 53 % af dyreenhederne på landsplan.
At husdyrbruget fylder meget i Vesthimmerlands Kommune, kommer også til udtryk i de dyrkede afgrøder. Kornafgrøder, der i særlig grad dyrkes på svine- og planteavlsbrug, udgør kun 42 % af totalarealet mod 55 % på landsplan, mens det samlede areal med græs og grøntfoder udgør ca. 50 % af landbrugsarealet mod 29 % på landsplan. Heraf er især andelen af fodermajs stigende.
Overordnet set har strukturudviklingen mod større bedrifter været lidt kraftigere end i landet som helhed. Selv om kommunen ikke rummer de allerstørste bedrifter, er der dog flere store bedrifter på op til 500-600 ha. Disse omfatter både kvæg-, svine- og fjerkræbedrifter. Desuden har kommunen en i forhold til landsgennemsnittet stor andel økologiske bedrifter, især med kvæg.
Hele kommunen afvander til Limfjorden i Løgstør, Livø, Risgårde og Lovns Bredninger. De forholdsvis sandede jorder og den høje husdyrtæthed medfører en betydelig kvælstofudvaskning, også i forhold til det øvrige Nordjylland (ofte >70-80 kg N/ha), hvilket påvirker den generelle økologiske tilstand negativt. I de lavvandede dele af Limfjorden medfører kvælstofudvaskningen algeopblomstringer om sommeren, hvilket nedsætter sigtbarheden og bidrager til ålegræssets tilbagegang. Med den forholdsvis rene vestenvind fra fjorden er nedfaldet af kvælstof fra luften til gengæld lidt mindre end i de omkringliggende kommuner.
