Mange af kommunens overdrev holdes åbne ved græsning. Ud over naturpleje bidrager kommunens kvæg især med en stor mælkeproduktion. I dag producerer hver malkeko i gennemsnit næsten 10 tons mælk om året, hvilket er en fordobling siden 1975.

.

Arealanvendelsen i procent baseret på historisk statistik og topografiske kort inden for Vesthimmerlands Kommunes nuværende grænser.

.
Arealanvendelsen i Vesthimmerlands Kommune i hhv. 1789-1800 og 2017 viser de betydelige forandringer, som landskabet har gennemløbet de sidste godt 200 år. I 1789 dækkede hede- og vådbundsområder tilsammen mere end halvdelen af arealet. Agerjordens stigende andel efter udskiftningen skete på bekostning af disse områder, som i dag kun udgør 10 % af kommunes areal. Det samlede skovareal voksede efter 1850, hvor der blev etableret en række plantager, og udgør i dag 11 % af kommunens areal.
.

Landskabet i Vesthimmerlands Kommune har været udnyttet siden stenalderen, men selv om agerdyrkningen voksede en smule i middelalderen, var udnyttelsen ret ekstensiv op gennem hele oldtiden. Indtil udskiftningen i slutningen af 1700-tallet blev landbruget især drevet som græsmarksbrug, hvorefter der skete en stigende intensivering af landskabsudnyttelsen. I 1881 var omkring halvdelen af kommunens areal i omdrift, og i 1950 var denne andel vokset til 79 %.

I dag dækker landbruget 67 % af kommunens areal. Der er en stor mælkeproduktion, hvilket også afspejler sig i valget af afgrøder, som domineres af græs og grøntafgrøder som fodermajs. Selv om svineproduktionen er vokset siden 1980’erne, ligger den derimod stadig en del under landsgennemsnittet.

Strukturudviklingen mod større bedrifter har været kraftig, og kommunen huser i dag en række store kvæg-, svine- og fjerkræbedrifter. Også andelen af økologiske bedrifter er forholdsvis høj.

Kulturlandskabets udvikling

Oldtid

Gennem hele oldtiden var kommunens landskab beboet og udnyttet af mennesker på forskellig vis. Fra stenalderen er der især fundet spor af aktiviteter som jagt og fiskeri i områder ud til fjorden og ved fjordarme og vandløb inde i landet. Også køkkenmøddinger er rigt repræsenteret i området og har bl.a. givet navn til Ertebøllekulturen i ældre stenalder.

Samme steder er der gjort fund fra bronzealderen, men ikke i samme koncentration som fundene fra stenalderen. De mange bevarede bronzealdergravhøje sætter dog deres tydelige præg på landskabet. I jernalderen ændrer landskabsudnyttelsen sig. Hvor menneskene hidtil havde koncentreret sig i de kystnære områder, flyttede de nu længere ind i landet, og fra denne periode er der gjort mange fund i den indre del af kommunen omkring Aars. Samtidig voksede hedearealerne og spredte sig især ud over opgivne græsningsarealer.

Middelalder

Ved overgangen til middelalderen var udnyttelsen af landskabet fortsat ret ekstensiv. Der blev etableret mere end 35 kirkesogne af varierende størrelse. De store sogne blev især anlagt i den midterste del af området og rummede mange små landsbyer. Hederne voksede yderligere i midten af middelalderen, hvilket skete på bekostning af græsningsarealerne. I perioden derefter blev agerdyrkningen dog intensiveret en smule. Skovene var ikke særlig udbredte i middelalderen, og skovarealet svandt gradvis mere og mere ind.

1536-1850

I 1600-tallet var ca. ¼ af kommunen opdyrket, mens ⅓ var hedearealer, som især lå i den midterste del af området og i sognenes udkanter. Derudover var ca. ⅕ af arealet ekstensive græsningsområder, og knap ⅕ var vådområder. Fordelingen afspejler, at dyrkningssystemet i fællesskabstiden var græsmarksbrug med vægt på græsningsressourcer i landskabet, og at området overordnet kan karakteriseres som en hedebygd. Kun omkring Løgstør og i de sydvestlige kystsogne var opdyrkningsgraden noget større. At stednavnene i disse områder gennemgående er af ældre datering, antyder, at også den større kultivering er af ældre dato.

De fleste sogne rummede mange små landsbyer. Dertil kom en del enkeltgårde, som især koncentrerede sig i den midterste del, hvor heden også var vidt udbredt. Græsningsressourcerne betød, at landskabet også var attraktivt for flere mindre herregårde, heriblandt det store Vitskøl Kloster, som fra 1573 fik navnet Bjørnsholm.

Efter 1850

Efter udskiftningen skete der en stigende intensivering af landskabsudnyttelsen. Det betød, at 53 % af kommunens areal var under omdrift i 1881, mens det samlede hedeareal var reduceret til 26 %, vådbundsarealerne til 11 % og de permanente græsningsarealer til knap 10 %. I de følgende år fortsatte tendensen. Omkring 1950 indgik 79 % af landskabet således i landbrugets omdriftsareal, mens engene var reduceret til 4 %, og hederne til blot 1 %, mens græsningsarealerne i det kuperede landskab fortsat udgjorde ca. 10 %. Etableringen af plantager flere steder i kommunen betød til gengæld, at skovarealet i samme periode steg til 7 %. Fra 1875 til 1877 blev den ca. 250 ha store Vilsted Sø i kommunens nordlige del udtørret til fordel for landbrugsdrift, og i 1940’erne blev det 2.300 ha store Nørrekær ned til Limfjorden inddiget. Det kuperede morænelandskab med mange mindre bebyggelser adskilt af hegn og veje, som var organiseret ud fra den enkelte bebyggelse, betød, at landskabet i midten af 1900-tallet mange steder fik karakter af at være i lille skala.

Udnyttelsen af landskabet i dag

Syd for Løgstør er en mejetærsker ved at bringe høsten i hus. Kommunen har en stor husdyrproduktion, hvilket påvirker valget af afgrøder, som hovedsagelig består af græs og grøntfoder. Derimod ligger arealet med kornafgrøder under landsgennemsnittet.

.

Arealanvendelsen i procent baseret på topografiske kort i Vesthimmerlands Kommune og landet som helhed i 2015.

.

Bedriftsstørrelsen i ha i Vesthimmerlands Kommune og landet som helhed. Generelt set har udviklingen mod større bedrifter været lidt kraftigere end i landet som helhed, og i dag ligger den gennemsnitlige bedriftsstørrelse således over landsgennemsnittet.

.

Det vestlige Himmerland er i dag hovedsagelig et landbrugslandskab, selv om man på de mest sandede jorder også finder større hedeområder og plantager. Landbruget dækker 67 % af kommunens areal og overstiger dermed landsgennemsnittet på 61 % ganske betydeligt. Også den våde natur og moseområderne fylder med 9 % af arealet mod et landsgennemsnit på 7 % meget, hvorimod skovene kun udgør 11 % af kommunens areal, hvilket er mindre end ⅔ af landsgennemsnittet.

Det karakteristiske åbne land rummer alt fra imponerende udsigtspunkter i Hverrestrup Bakker til de varierede, skovstrøede bakker med småsøer og kulturspor omkring Testrup Kloster, mens de vidtstrakte Himmerlandske Heder, som nu er samlede efter flere års naturgenopretning, giver et billede af, hvordan store dele af Vesthimmerland så ud fra jernalderen og helt op til udskiftningen.

Jorderne bliver ofte vandet og har pga. et højt indhold af fint sand kun begrænset behov for dræning. Selv om kommunen i overvejende grad er præget af landbrug, ligger natur- og kulturelementerne forholdsvis jævnt spredt over arealet, men med en noget større andel af plantager og anden ikke-landbrugsmæssig natur langs kysten og omkring byerne. Det gælder fx på Lovns Halvø og ved Strandby, hvor landbruget kun udgør omkring 40 % af arealet.

I generationer har græsmarker præget jordbruget i Vesthimmerlands Kommune. Græsset produceres især som foder til kvæg og andre drøvtyggere, og omkring og syd for Aars er der en omfattende mælkeproduktion. Selv om antallet af malkekøer her, ligesom i det øvrige land, er faldet med omkring ¼ siden 1980’erne, er faldet kun knap halvt så stort som på landsplan. Faktisk er den samlede mælkeproduktion i kommunen steget pga. en hurtigt voksende mælkeydelse, som fra 1975 til i dag er steget fra 5 t/ko/år til næsten 10 t/ko/år. I samme periode er antal svin i kommunen steget med omkring 40 %. I dag udgør svinene 35 % af det samlede antal dyreenheder mod godt 53 % af dyreenhederne på landsplan.

At husdyrbruget fylder meget i Vesthimmerlands Kommune, kommer også til udtryk i de dyrkede afgrøder. Kornafgrøder, der i særlig grad dyrkes på svine- og planteavlsbrug, udgør kun 42 % af totalarealet mod 55 % på landsplan, mens det samlede areal med græs og grøntfoder udgør ca. 50 % af landbrugsarealet mod 29 % på landsplan. Heraf er især andelen af fodermajs stigende.

Overordnet set har strukturudviklingen mod større bedrifter været lidt kraftigere end i landet som helhed. Selv om kommunen ikke rummer de allerstørste bedrifter, er der dog flere store bedrifter på op til 500-600 ha. Disse omfatter både kvæg-, svine- og fjerkræbedrifter. Desuden har kommunen en i forhold til landsgennemsnittet stor andel økologiske bedrifter, især med kvæg.

Hele kommunen afvander til Limfjorden i Løgstør, Livø, Risgårde og Lovns Bredninger. De forholdsvis sandede jorder og den høje husdyrtæthed medfører en betydelig kvælstofudvaskning, også i forhold til det øvrige Nordjylland (ofte >70-80 kg N/ha), hvilket påvirker den generelle økologiske tilstand negativt. I de lavvandede dele af Limfjorden medfører kvælstofudvaskningen algeopblomstringer om sommeren, hvilket nedsætter sigtbarheden og bidrager til ålegræssets tilbagegang. Med den forholdsvis rene vestenvind fra fjorden er nedfaldet af kvælstof fra luften til gengæld lidt mindre end i de omkringliggende kommuner.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Vesthimmerlands Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Kulturlandskaber