Størstedelen af Vordingborg Kommunes areal er dækket af landbrug. Jorden er velegnet til agerbrug, og der findes mange større gårde, heriblandt en række historiske godser. Området har tidligere været præget af større og flere skove, men den gode jord betød, at meget er blevet ryddet og opdyrket gennem historien. Først de sidste godt 150 år er skovarealet igen stigende.
Nyord Enge. Af Nana Reimers/Trap Danmark, 2020.
Begrænset anvendelse
Kulturlandskabet i Vordingborg Kommune
Arealanvendelsen i Vordingborg Kommune i hhv. 1770‑76 og 2020 viser blandt andet, hvordan der tidligere har været langt flere skove. Disse dækkede over 20 % af landskabet, men ved skovrydning og opdyrkning i slutningen af 1700‑tallet og starten af 1800‑tallet blev arealet ca. halveret. Siden da er skovarealet dog steget noget ved anlæggelser af nye skove. Kortet fra 1770‑76 viser kun købstæderne og ikke landsbyerne.
Arealanvendelsen i procent i Vordingborg Kommune og landet som helhed i 2015 baseret på topografiske kort.
Kulturlandskabets udvikling
Kommunens kulturlandskab har rødder tilbage til oldtiden. Fra stenalderen findes der mange fund, især langs kysterne. Også fra bronzealder og jernalder er der en lang række fund, men nu knap så kystnært. Der er stor kontinuitet i stednavne fra jernalderen og op i middelalderen på Sjælland bortset fra Kalvehave Sogn, som må antages at være senere bebygget. Ved middelalderens begyndelse etableredes 24 eller 25 sogne uden for de senere købstæder (Vordingborg, Præstø, Stege og Borre), mens kun få sogne oprettedes eller nedlagdes herefter.
Det meste af kommunen tilhører skovbygden bortset fra de tre nordlige sogne Sværdborg, Lundby og Beldringe samt Stege, Keldby og Borre Sogne på Møn, der er agerbygder. Derudover gav kystzonen særlige muligheder for fx fiskeri.
Store landsbyer, som havde trevangsbrug, dominerede i det meste af kommunen. Dog havde en række små landsbyer syd for Præstø, øst for Vordingborg og i Kalvehave Sogn alsædbrug, hvilket vidner om sen opdyrkning i skovbygden. I det skovrige Kalvehave Sogn blev skoven udnyttet til båndkæppe – et bierhverv for husmænd. På Møn var landsbyerne i den vestlige del mindre og havde uregelmæssige dyrkningssystemer.
Kongemagten havde flere borge, ofte med meget fæstegods under sig, i området. Heriblandt Vordingborg fra omkring 1160, Jungshoved kendt fra omkring 1231 og Stegeborg opført i 1200-tallet.
Der var enkelte adelige herregårde i kommunen kendt fra middelalderen, og Roskildebispen besad en del gods i den sydlige del med udgangspunkt i Lekkende Ladegård. Mange af disse herregårde blev efter Reformationen overtaget af kronen, som fra 1719 etablerede Vordingborg Rytterdistrikt. På Møn blev flere små herregårde erhvervet af kronen 1572-1631, og øen var i perioden 1685-97 kvarter for den kongelige hestgarde, hvor bønderne blev udsat for at skulle udføre dyrkningsmæssige eksperimenter. Kronens gods på Møn blev solgt i 1769, mens godset under Vordingborg Rytterdistrikt blev solgt 1774, hvorefter der oprettedes en række mindre nye herregårde på det sydlige Sjælland.
I 1688 var ca. en tredjedel af jorden opdyrket, mens skovene omkring år 1800 udgjorde lidt over 20 %, og vådområder knap 10 %. I 1881 var ca. tre fjerdedele af landskabet under dyrkning, mens skove fyldte ca. 10 % og enge lidt mindre. I 1950 var andelene stort set uændrede med lidt mere opdyrkning.
I 1800- og 1900-tallet udbyggedes infrastrukturen, og byerne voksede markant. Landevejen fra Køge til Vordingborg åbnede i 1824. Jernbanen Roskilde-Masnedsund anlagdes i 1870 med station bl.a. i Vordingborg, og flere jernbaner fulgte i perioden efter. Storstrømsbroen åbnede i 1937 for både jernbane og biler. Sydmotorvejen åbnede i 1985 med forbindelse fra Udby over Farøbroen til Falster og i 1990 fortsættelsen mod nord til Rønnede. Efter 1950 etableredes en del sommerhuse langs kysten i Jungshoved og Kalvehave Sogne.
Læs videre om
Inddæmninger og afvandinger
Tre store inddæmningsprojekter har sat sit præg på landskabet i Vordingborg Kommune. Det ene ligger på Sjælland i den vestlige del af kommunen, mens de øvrige to findes på Møn.
Svinø Nor og Køng Mose
Der udgraves en kanal mellem Køng Mose og Avnø Fjord i første halvdel af 1930’erne tæt ved Fuglebækshuse. Kanalen muliggjorde den endelige tørlægning og opdyrkning af både Køng Mose og Svinø Nor.
11 km nordvest for Vordingborg strakte der sig indtil 1844 en mægtig vig, Svinø Nor, fra Avnø Fjord mere end 3 km op i landet. 300 ha blev inddæmmet og delvis afvandet. Men afvandingen var mangelfuld. I de første mange årtier lå noret ofte oversvømmet, og de lavest liggende arealer stod permanent under vand. Rent landbrugsøkonomisk var Svinø Nor af ringe betydning. Imidlertid stod noret i hydrologisk forbindelse med den nærliggende 600 ha store Køng Mose, og da den blev afvandet og kultiveret i 1936, blev Svinø Nor mere tørt, og i dag finder man kornmarker i området.
Borre Sømose
I middelalderen strakte en 500 m bred og 4 km lang fjord sig fra Østersøen og syd om landsbyen Borre på det østlige Møn. Men udmundingen ved havet sandede hyppigt til. Fra begyndelsen af 1800-tallet gravede man grøfter og etablerede et afløb til havet, og ved udgangen af århundredet var der sat en sluse i afløbet. Små vindmotorer blev brugt til at lænse vandet ud, men et effektivt afvandingsanlæg blev først etableret med statsstøtte i 1943. I dag ligger området som et stort kunstigt afvandet moseområde, der indgår mere eller mindre effektivt i landbrugsdriften. Omfattende sætninger efter grundvandssænkningen besværliggør afvandingen, og Borre Sømose har flere gange været udpeget som et oplagt genopretningsprojekt.
Kostervig
Allerede i 1847 havde ejeren af Marienborg, Peter Adolph Tutein, sammenkaldt bønderne omkring Kostervig med det formål at tørlægge vigen. Men først 1872-74 gennemførtes inddæmningen af de 280 ha ud mod Ulvsund. Kostervig blev afsnøret ved at anlægge dæmninger til øerne Borren, Egholm og Koster Land. Herefter begyndte udpumpningen. Den tørlagte jordbund består primært af finsand, så arealerne har undgået de store sætninger. Inddæmningen er derfor fortsat i fuld dyrkning, selv om jordoverfladen sine steder ligger 2 m under dagligt vande.
Udnyttelsen af landskabet i dag
Vordingborg Kommune præges af et frugtbart jordbrugs- og kystlandskab. Hele to tredjedele af arealet er landbrug, og kommunen har en samlet kystlinje på omkring 375 km. Mest spektakulær er kys ten selvfølgelig mod øst med Møns markante kridtklinter ved indsejlingen fra Østersøen til de indre danske farvande. Men kystlinjen løber hele vejen omkring det sydligste af Sjælland, omkring Svinø og Knudshoved Odde i Smålandsfarvandet mod vest, og forbi forbindelserne til Falster mod syd, hhv. over Masnedø og Storstrømsbroen ved Vordingborg og over motorvejsbroerne via Farø med den tilstødende Bogø. Herfra løber også dæmningen til Møn mellem Grønsund og farvandet syd for Sjælland. Desuden rummer farvandet småøerne Tærø og Langø og broen fra Kalvehave på Sjælland over Ulvsund til Møn, hvorfra en dæmning og bro går videre til Nyord ved Faxe Bugt. Endelig findes Præstø Fjord med de flade småøer Holmegrund, Maderne osv. i det varierede farvand mod nordøst, og omkring halvøen Jungshoved på Sydsjællands østkyst.
Samlet set rummer kommunen nogle af Danmarks bedste landbrugsjorder, og særligt på Møn dominerer både lerjorder og sværere lerjorder, mens det sydlige Sjælland primært domineres af ligeledes dyrkningsstabile fin- eller grovsandbladende lerjorder. Desuden ses flere større arealer med humusjorder som fx i og omkring Ørslev Mose nord for Vordingborg, omkring Køng Mose i den nordvestlige del af kommunen og i det pumpede nord-syd-vendte dalstrøg, der deler Møn ved Borre Sømose og Busemarke Mose.
De højeste andele med opdyrket landbrugsland findes hhv. nord for Vordingborg i Sværdborg og Køng Sogne med hhv. 86 % og 81 % landbrug samt midt på Møn i Keldby, Borre og Damsholte Sogne med hhv. 83 %, 81 % og 79 % landbrug. Generelt er andelen med landbrug mere end 60 % i kommunens landsogne.
Omkring Vordingborg, Præstø og Stege, der udgør kommunens betydeligste bysamfund, findes større områder med bebyggelser og infrastruktur, mens flere mindre byer ses omkring de nord-syd-gående vej- og jernbaneforbindelser. Desuden findes flere betydelige sommerhusområder, særligt på Møn, såsom ved Ulvshale Strand mod nord med campingplads og på sydkysten som ved Råbylille Strand samt på Bogø. Også ved Ore Strand, Næs-Skaverup Strand nord for Vordingborg, i Bakkebølle mod syd og ved Bønsvig Strand på Jungshoved breder feriehuse og fritidslandskaber sig.
Vordingborg Kommune rummer en lang række større gårde og godser på områdets meget frugtbare jorder og har gennemgået en betydelig strukturudvikling over de seneste årtier. Således var den gennemsnitlige ejendomsstørrelse ca. en tredjedel større end landsgennemsnittet i 2020, mens bedriftsstørrelsen indtil 1980’erne kun var lidt over landsgennemsnittet.
Den landbrugsmæssige arealanvendelse præges af kornavl (ca. 57 % af arealet) og en del produktion af industrifrø (ca. 8 %), særligt raps samt frø til udsæd (ca. 9 %), herunder en stor andel frøgræs. Desuden dyrkes en forholdsvis stor andel med sukkerroer til fabrik. Disse dækker i alt ca. 5 % af arealet, omend med et temmelig stort fald over de seneste år, idet arealet i 2010 udgjorde 10 % og i 1980 hele 14 % af arealet. Området må karakteriseres som decideret planteproduktionsorienteret. Dog findes en ret betydelig svineproduktion (ca. 60 % af dyreenhederne) og stadig nogen kvægproduktion (lidt mere end en tredjedel af dyreenhederne). Antallet af malkekøer er dog faldet betydeligt fra mere end 7.000 stk. i 1980 til nu stabilt omkring 4.000 stk. siden årtusindskiftet.
Videre læsning
Læs mere om natur og landskab i Vordingborg Kommune
Læs også om
- Klima i Vordingborg Kommune
- Vordingborg Kommunes geologi
- Vordingborg Kommunes landskaber
- Skove i Vordingborg Kommune
- Det åbne land i Vordingborg Kommune
- Ferske vande i Vordingborg Kommune
- Kyster i Vordingborg Kommune
- Natur- og landskabsforvaltning i Vordingborg Kommune
Se alle artikler om Kulturlandskaber
