KunstCentret Silkeborg Bad

Ud over vandkurbade og indtagelse af Arnakkekildens vand var det også godt for kurgæsterne at få frisk luft, hvilket nærheden til sø og skov gav mulighed for. Den friske luft kunne også nydes, mens man spillede kroket som her foran hovedbygningen. Foto fra 1914.
.

I Skulpturparken ved KunstCentret Silkeborg Bad står Oddvar I.N. Darrens vandskulptur Vann Mann fra 2002.

.

KunstCentret Silkeborg Bad har til huse i Silkeborgs gamle vandkuranstalt fra 1883. Samklangen af natur, kunst og historie er fremherskende, når man besøger området ved Silkeborg Bad. Det nænsomt renoverede kulturmiljø rummer en lang historie, og samtidig er det stadig i brug. Bygningerne har haft en omskiftelig historie som både succesfuldt kursted, hovedkvarter for den tyske værnemagt under 2. Verdenskrig og siden som flygtningelejr ad flere omgange og endelig som internationalt kunstcenter siden slutningen af 1990’erne.

Silkeborg Kommune købte i 1992 området og dets fem bygninger og stiftede sammen med flere indskydere den selvejende institution KunstCentret Silkeborg Bad. Frem til 1998 var fokus at renovere bygningerne og parken med det nye formål at udvikle stedet til et internationalt kunstcenter. Skulptursamlingen i parkområdet på i dag ca. 40 værker rummer enkelte elementer fra kurtiden side om side med moderne skulpturer af både danske og udenlandske kunstnere.

Årstiderne Arkitekter har tegnet renoveringen og udvidelsen af Kurbygningen, og Nørgaard & Holscher Landskabsarkitekter står bag parkanlægget fra 1996. Man har fastholdt det oprindelige udtryk i bygningsfacaderne, mens der indendørs er skabt moderne udstillingsrum til kunst. Kunstcenteret blev indviet i 1998, og siden er professionelle kunstnere fra ind- og udland kommet til stedet for at realisere og udstille deres kunst i rammerne af det tidligere kursted.

Fra kurbad til flygtningecenter

Papirfabrikant i Silkeborg, Michael Drewsen, lancerede idéen om en vandkuranstalt og dannede en aktionærkreds. De advokerede for en kuranstalt netop ved Silkeborg pga. skoven, freden og undergrundens kildevand fra Arnakkekilden. Man ville have et foretagende, der ikke »alene skulde være lukrativt, men snarere et, som tillige kunde fremme filantropiske og humane Formaal«.

I første omgang blev der ikke givet tilladelse til opførelse af en kuranstalt, men idéen overlevede, og i 1883 blev Silkeborg Vandkuranstalt indviet. Kuranstalten blev en øjeblikkelig succes, og sæsonens varighed og kapaciteten udbyggedes gradvis. De fem væsentlige bygninger er tegnet af hhv. Vilhelm Dahlerup og Anton Rosen.

Kurstedet modtog gæster, der med et nutidigt begreb led af livsstilssygdomme. Nogle skulle på afmagrende eller fedende diæt, andre var rekonvalescenter og havde mindre farlige sygdomme, andre igen led af »nerver« eller overanstrengelse. Arnakkekildens vand indgik i »vandkure«, som mange gæster allerede kendte fra udlandet. Vandet blev drukket eller anvendt til varme, kolde eller elektriske bade. Ophold i udendørs liggehaller og terrænkure indgik også i behandlingen.

Den første af de fem overlæger på kurstedet var F.E. Klee, og den sidste Poul Gram-Hansen. De og ca. 65 ansatte tog sig af gæsterne. Bademestre, sygeplejersker, massøser, oldfruer, køkkenchefer og serveringspersonale var sæsonansat, men vendte ofte tilbage flere somre. Fra 1959 holdt man åbent hele året og ansatte folk på fuld tid.

I 1960’erne havde kurbadene i Silkeborg nogle gode år, og Silkeborg Bad gav pæne overskud. I begyndelsen af 1970’erne gik det tilbage for de danske kurbade, og i 1983 måtte Silkeborg Bad – som det sidste af byens fem kurbade – også lukke.

Tyske civile flygtninge 1945-47

Efter hjemsendelsen af de tyske tropper der havde benyttet Silkeborg Bad som hovedkvarter 1943-45, blev Silkeborg Bad i to år hjemsted for civile tyske flygtninge, der var flygtet nordover. I marts 1945 ankom omkring 4.000 flygtninge til Silkeborg, på flugt fra den sovjetiske hær. Allerede i løbet af maj og juni blev de første flygtninge fra andre indkvarteringssteder flyttet til Silkeborg Bad, og det blev nødvendigt at opføre flere barakker til indkvartering end de, der var blevet opført af værnemagten. De allerede eksisterende barakker blev herefter kaldt Altstadt, mens den nybyggede barakby med 32 barakker blev kaldt Neustadt.

Området var bevogtet, forsyningerne var knappe, og pladsen var meget trang. Fejlernæring og smitsomme sygdomme resulterede i høj dødelighed blandt især børnene, og på Silkeborg Vestre Kirkegård ligger 308 tyske flygtninge begravet. I sommeren 1947 forlod de sidste tyske flygtninge Silkeborg Bad. Da stedet blev tilbageleveret til aktieselskabet, var det med omfattende skader på bygninger og park. Først i 1951 kunne kurbadet igen åbne og blev drevet frem til lukningen i 1983. Siden har Silkeborg Bad huset iranske flygtninge i 1980’erne og i begyndelsen af 1990’erne jugoslaviske flygtninge.

Videre læsning

Læs mere om kunstinstitutioner og udstillingssteder i Silkeborg Kommune

Læs videre om

Se alle artikler om Billedkunst