Kunsthal Charlottenborg og Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler blev med virkning fra d. 1. september 2012 fusioneret til en samlet organisation på initiativ af Kulturministeriet fire år efter oprettelsen af kunsthallen i 2008.

Fra 1754 har Charlottenborg været sæde for Det Kongelige Danske Kunstakademi, og fra 1769 blev Salonerne afholdt her. I 1857 kom Charlottenborgudstillingen til og siden 1883 har Charlottenborg fungeret som udstillingssted. I 1928 blev den første censurerede udstilling, Forårsudstillingen, afholdt her. I dag er udstillingerne overvejende kuraterede, og de præsenterer et udstillingsprogram med internationalt udsyn, der omfatter kunst af såvel yngre talenter som etablerede kunstnere fra både ind- og udland. Udstillingsprogrammet suppleres med en række aktiviteter som artist talks, performances, koncerter og filmvisninger. Dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX, den nordiske kunstmesse CHART og Charlottenborg Fonden, der varetager Forårsudstillingen, er blandt Kunsthal Charlottenborgs samarbejdspartnere.

Videre læsning

Læs mere om Billedkunst i Københavns Kommune

Læs videre om

Se alle artikler om Billedkunst