Kvæsthusgade 5 ligger på Kvæsthusgade 5 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Kvæsthusgade blev anlagt i 1688 efter at det militære hospital, Kvæsthuset, blev opført i 1684-1686 på et opfyldt terræn, der var skabt efter Nyhavns anlæggelse i 1671-1673. Kvæsthuset erstattede tidligere og mere primitive sygehuse for militæret. Efter 1777 tjente Kvæsthuset i en årrække som pakhus. Forhuset er opført i 1736 for kgl. vinkyper Ph. Jacob Zalathe, som en toetages bygning med kvist over fem fag. Bygningen blev forhøjet med to etager, heltag og en trefags kvist i 1845. Sten med inskription og sandstensfiguren omtales først i 1836. Facademalingen omtales i 1864. Tagetagen udbrændte i 2003 og tagetagens lejligheder blev derefter nyindrettet.

Beskrivelse

Forhuset er elleve fag bredt og fire etager højt over en høj kælder; der er i nyere tid indrettet en lejlighed i tagetagen. I fjerde fag er portåbningen, og der er nedgange til en kælder i tredje og niende fag. Stueetagen anvendes til erhverv, mens de øvrige etager er indrettet til boliger. Kælderen er indrettet til opbevaring. Mod gården er forhuset gennem en smallere bygning fra den sydlige del, forbundet med et sidehus, der ikke er omfattet af fredningen. Over en lav sokkel er facaden er muret og glatpudset. Mellem anden og tredje etage er indsat en sandstenplade med inskription, der stammer fra den ældste del af bygningen. Over porten er indsat en skulptur af et liggende får på en konsol, der synes at være af samme alder som inskriptionspladen. Begge kældernedgange er markeret med en konsolbåren fordakning af rosa nexøsandsten. Gesimsen under taget er en tandsnitgesims. Farveholdningen er grå på murfladerne og gesimsen er hvid. Over gesimsen ses et dekorativt udformet smedejernrækværk i hele bygningens længde. Mod gården er muren pudset over en lav, gråmalet sokkel. Gesimsen består af to enkle, retkantede led. Murfladerne er malet lys grå, mens døre og porte er malet mørkeblå. Gesims og øvrige murdetaljer er hvidmalede. Vinduerne mod gaden har i stueetagen rundposte med tilhørende tværposte med tilhørende profileret tværpost og fire rammer med to ruder i underrammerne. I de øvrige hovedetager har vinduerne hulposte med tilhørende tværposte, med fire rammer med to og tre ruder i underrammerne. Flere af de gående rammer er nyere og traditionelt udførte. Mod gården er vinduerne firerammede med todelte underrammer, mens kældervinduerne er torammede, der enten er opsprossede eller uden sprosser. Alle vinduer er hvidmalede. Begge kælderdøre er ældre og tofløjede, hver fløj med fem bosserede fyldinger. Porten er en trefløjet med bosserede fyldinger og der er en dør i midten. Porten har et overvindue af støbejern med smalle, forsirede sprosser. Porten har tillige håndsmedede hængsler. Portrummet har et gulv med natursten og væggene samt loftet er glat og pudset. Et profileret bræt på hver væg skærmer væggen mod slag. Taget er et heltag med røde vingetegl, mod gaden knækket i et metalinddækket tag med lav hældning. Mod gaden er en bred kvist, der ikke er synlig fra gaden, der giver adgang til to. I rygningen er to pudsede og hvidmalede, blokformede skorstenspiber. Fra porten er der mod nord indgang til et trapperum, som ligger bagest i huset ind mod gården. Fra porten er der mod syd indgang til en lille lejlighed i stueetagen. Det store trapperum nord for trappen giver adgang til lejlighederne, hvoraf der er én på hver etage, undtagen tredje etage, der er inddelt i to lejligheder. De store lejligheder har en central fordelingsgang, der giver adgang til to store gadevendte stuer flankeret af to kabinetter og gårdvendt køkken bad, værelser samt køkkentrappe. I stuerne er der kaminpladser til brændeovne, der kantes af en profileret indramning, bestående af en kanelleret liste med rombeformet kapitæl, såkaldte ovnpilastre. Det ældre hanebåndsloft er i nyere tid indrettet til lejligheder. Kælderen har en enkel indretning med traditionelle materialer, herunder pudsede og kalkede vægge, støbte gulve, lofter med gipsplader opsat. Hovedtrappen er en treløbstrappe med indstemte trin i vanger, der er dekorerede mod lysningen og et dekorativt udformet jerngelænder med en håndliste af mahogni. Der er pudset under løbene. Den øverste del af trappen er udført som en toløbstrappe med et enklere og udekoreret smedejernsgelænder, der dog har mahognihåndliste. Mod den nederste del af trappen er der flere hoveddøre, der stammer fra opførelsen. I stue-, anden og fjerde etage er vinduesvæggene mod gaden fuldpanellerede, i stueetagen med indfældede skodder i vinduessmigene, ligesom der er brystningspaneler på de øvrige vægge i stuerne mod gaden. Væggene over panelerne er pudsede og tapetserede, og der er tillige opsat lærreder beletagens lejlighed. Panelernes spejle er i stuen flere steder med barok profilering, der svarer til de bevarede forkrøppede gerichter omkring dørene. På de øvrige etager er panelering, døre og gerichter udført i klassicistisk stil. Lofterne er pudsede og har profilerede loftgesimser og stukdekorationer. Vinduerne i stueetagen har rundposte, mens vinduerne i de øvrige etager har hulposte og trekvartstaf på hjørnerne, en del med tilhørende anverfere og stormkroge. Vinduerne er enten forsynet med koblede rammer eller forsatsruder.I interiøret ses en del ældre både en- og tofløjede døre, der fortrinsvis er klassicistiske. De ældre døre har indstukne hængsler med rund knop og indstukne låse med aflangt låseskilt og krykgreb af messing. Dobbeltdørene mellem stuerne mod gaden har fire fyldinger og dobbelte slaglister, således at den gående fløj er bredere end den stående. Indfatningerne er samtidige. Der er dog også nye døre med fyldinger eller pålagte lister, der imiterer fyldinger og tilhørende gerichter. Lejligheden i tagetagen har nyere bræddegulve, ligesom dørene er nyere. Gulvene er flere steder fornyede, men der er bevaret enkelte ældre bræddegulve med synlig sømning. Anden etages, beletagens, lejlighed har tillige parketgulve. I denne lejlighed ses også ovnnicher og pilasterinddelte vægge og en tapetdør. På de øvrige etager er der også bevaret ældre, indbyggede linnedskabe. Kælderen er karakteriseret ved murede, pudsede vægge og synlige bjælker, hvorimellem der er pudset. Gulvene er støbte.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved Kvæsthusgade 5 knytter sig til bygningens beliggenhed i gadens husrække, hvor den med sin høje og taktfaste facade indgår harmonisk i husrækken, der består af bygninger med omtrent samme alder og opført i et beslægtet formsprog med forbillede i antikken. Facaden understøtter samhørigheden med de andre bygninger i gaden i kraft af de ens bygningshøjder, de mange steder gennemgående gesimsbånd, de ensartede facadelængder og de klassiske proportioneringsregler. Dette skaber en tæt struktur, der får kvarteret til at fremstå som et hele, der danner et stemningsfuldt gademiljø. Således er Kvæsthusgade 5 med til at opretholde Københavns ældre gadestruktur og velbevarede kulturmiljø.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi ved Kvæsthusgade 5 knytter sig i det ydre til ejendommen bestående af forhus, hvilket sammen med porten, vidner om bygningens status som en bygård beliggende på en stor grund. I modsætning hertil var byhusene, der lå på mindre matrikler, som ikke tillod etablering af en køreport. Også forhusets repræsentative facade i empirestil karakteriseret ved glatpudsede murflader, den ubrudte hovedgesims og etagernes aftagende etagehøjde samt de ældre bygningselementer, det liggende får og inskriptionspladen, er væsentlige dele af den kulturhistoriske værdi. Bygningens karakteristiske udtryk i empire afspejler således husets om- og tilbygning omkring 1850, hvorimod inskriptionsplade og det liggende får viser tilbage til bygningens oprindelse i 1736. Empirens arkitektoniske elementer fulgte i klassicismens fodspor, men adskilte sig nok mest ved at være mere enkel i sit formsprog. Efter 1800 blev borgerhusenes facader nemlig gradvist forenklet: de frontonprydede indfatninger om yderfagenes vinduer blev opgivet, samtidig med at det svage spring i murfladen mellem midterparti og sidepartier faldt bort. Også de flade forsænkede murfelter mellem etagerne forsvandt og tilbage stod det enkle, klare empirehus med vinduernes regelmæssige takt og det brede (ofte ornamenterede) gesimsbånd over stueetagen, som eneste deling af murplanet. I kontrast til den repræsentative facade står den enkle gårdside, hvor hovedgesimsen udgør den eneste dekoration. Kontrasten mellem facade og gårdside er således karakteristisk for samtiden, idet den afspejler vigtigheden af, at bygningen fremstod præsentabel i gadebilledet. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af de ældre og oprindelige planløsninger på alle etager, der kendetegnes ved stuer og kabinetter mod gaden, mens køkken, bad, trapper og værelser ligger mod gården. Således er den herskende levevis i datiden stadig aflæselig i bygningens indretning. Den kulturhistoriske værdi knytter sig også til det velbevarede interiør, hvor den høje håndværksmæssige standard på døre og panelering, ovnnicher og pilasterindramninger og stukkatur afspejler klassicismen, der var det herskende stilideal på opførelsestidspunktet. Den kulturhistoriske værdi knytter sig også til stueetagens senbarokke bygningselementer, der således afspejler bygningens oprindelse i 1700-tallets første halvdel. Der knytter sig endvidere betydelig kulturhistorisk værdi til trapperummet, der med sin fornemme og sjældne udformning understøtter klassicismens ideal om trapperummet som et imponerende og repræsentativt rum, der som det første mødte den, der trådte ind i bygningen.

Arkitektonisk værdi

I Kvæsthusgade 5 knytter den arkitektoniske værdi sig til bygningens facade i empirestil, hvor den jævne og taktfaste vinduessætning, den enkle farvesætning, de glatpudsede murflader, den ubrudte hovedgesims giver bygningen et stramt og velkomponeret udtryk. Facadens stramhed brydes af inskriptionspladen og figuren af det liggende får. Bygningens anselige dimensioner fremhæves af gesimsen og af smedejernsrækværket, der ligesom skulpturen udgør bygningens mest markante dekorative elementer. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig de højloftede lejligheder, hvor især de store og meget højloftede stuer mod gaden har et særdeles herskabeligt udtryk. Den rige detaljering og den høje håndsværksmæssige standard i snedkerarbejde og stukkatur er med til at understrege klassicismens stringente og smagfulde elegance. Endelig knytter der sig stor arkitektonisk værdi til trapperummet, hvor de lette og elegant svungne trappeløb, vangerne med riflet mønster og de spinkle, fint forarbejdede smedejernsbalustre får trapperummet til at fremstå storslået og yderst formfuldendt.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links