Kvarter på Frederiksberg. Kvarteret afgrænses mod nordøst af Bispeengbuen og Ågade, der løber oven på det tidligere åbne, nu rørlagte vandløb Ladegårdsåen, mod øst af Den Grønne Sti, mod syd af Nyelandsvej og mod vest af Nordre Fasanvej. Området blev bebygget fra slutningen af 1800-tallet og op til 1. Verdenskrig. Enkelte af de ældste huse og fabriksbygninger kan ses på Nordre Fasanvej, fx Wulffs Tobaksfabrik, der nu rummer andre virksomheder, eller i villakvarteret ved Dronning Olgas Vej og Kong Georgs Vej.
Fra slutningen af 1700-tallet bestod Godthåbsvejs nordside og næsten helt ud til den senere anlagte Nordre Fasanvej af ejendommen Teglgården, der efter 1854 blev genstand for en meget spekulationspræget udstykning. Det resulterede i en mængde dybe grunde, der for at give den størst mulige udnyttelse endte med en del passager og blinde veje. Andelsboligforeningen Godthåbsvej 18‑20, opført 1906‑07 af H.P.N. Hedemann, udgør således en karakteristisk repræsentant for denne bebyggelsesform.
Aksel Møllers Have ligger, hvor Det Classenske Fideicommis i 1866 begyndte at anlægge 376 1‑3-værelses lejligheder i lave blokke for at afhjælpe arbejdernes elendige boligforhold. Men boligerne forslummede, og i 1909 opkøbte kommunen bygningerne til nedrivning. På dette areal blev Aksel Møllers Have bygget i årene 1942‑46 af Sigurd Tanggaard som en syv- til 10-etagers boligkarré med butikker og lejligheder, et af Danmarks første højhuse.
Naboarealet hen mod Falkoner Allé, der havde tilhørt landstedet Sindshvile, var blevet udstykket omkring 1880, og frem til 1884 blev områdets mange gader anlagt og bebygget med ensartede ejendomme med små lejligheder med to til tre værelser. Hostrups Have, der ligger ud mod Rolighedsvej, er et 3-fløjet bygningskompleks i funkisstil med erhvervslejemål i stueetagen og 678 lejligheder rundt om et stort haveareal, hvor Rubens Klædefabrik lå fra 1857 til 1927; arkitekten var Hans Dahlerup Berthelsen. I det tæt bebyggede område ligger der også rekreative områder, herunder Nandrupsvej Idrætspark og et legeområde ved Langelands Plads.
Kong Georgs Vej og Dronning Olgas Vej blev i årene efter 1880 bebygget med prætentiøse en- eller tofamiliesvillaer, hvoraf Kong Georgs Vej 41, opført i 1904 af Anton Rosen, nok er den mest iøjnefaldende med sin dynamisk sammensatte bygningskrop og det høje spidstag.
I nyere tid er grunden Mariendalsvej 14‑18 blevet bebygget med et bofællesskab for ældre, der har Juristernes og Økonomernes Pensionskasse som bygherre, tegnet af Box 25 Arkitekter og opført i 1992. Det postmoderne formsprog er fremherskende, suppleret med byøkologiske målsætninger i form af aktiv og passiv udnyttelse af solvarmen, regnvandsudnyttelse og genbrug af energien i ventilationsluften.
I 1998 blev Skolen på Nyelandsvej og Frederiksberg Seminarium (i dag Københavns Professionshøjskole) udvidet med en tilbygning, tegnet af CUBO Arkitekter. Tilbygningen havde form af en forbindende, højloftet aula med auditorium, kantine og bibliotek samt en multifunktionshal.
