Kvarteret syd for Peter Bangs Vej, 2018. S-togslinjen deler området og krydser Roskildevej og Peter Bangs Vej, der deler området på den anden led. På et tidligere baneterræn øst for Jyllandsvej løber nu Den Grønne Sti. Den forbinder de københavnske bydele Valby og Nørrebro. Kvarteret syd for Roskildevej og vest for banen blev anlagt i 1960’erne med forretningscentrum ved Nordens Plads, hvor også Domus Vista på 30 etager ligger. Generelt består kvarteret dog af lave etageejendomme og rækkehuse. Områdets ældste kvarter er Den Hvide By ved Folkets Allé i det nordøstlige hjørne.
.

Kvarter på Frederiksberg. Området afgrænses mod vest og syd af grænsen til Københavns Kommune, mod øst af Søndre Fasanvej og mod nord af Peter Bangs Vej. Blandt kvarterets grønne områder foruden Solbjerg Parkkirkegård og Søndermark Kirkegård kan fremhæves de tvedelte kørebaner på Troels-Lunds Vej og Dalgas Boulevard samt Den Grønne Sti, der ligger på et tidligere jernbaneareal sammen med Kolonihaveforeningen Dalgas.

Bosætningen begyndte i begyndelsen af 1900-tallet, og kvarteret var stort set udbygget i 1960, hvor nogle af de sidste ubebyggede grunde gik til kollektivhusene Frederiksgården og Sophie Amalie Gården. Den ældste institution, Diakonissestiftelsen, flyttede til Peter Bangs Vej i 1876. Den er i dag et uddannelsescenter inden for sundhedssektoren og har tilknyttet børneinstitutioner, plejehjem og hospice. Området syd for Diakonissestiftelsen blev købt af grosserer Heimann, der udstykkede det i 1880’erne bl.a. med vejnavnene Kongensvej og Dronningensvej. Kvarteret blev bebygget med store villaer i årtierne efter 1880. Det ældste samlede boligkvarter er Den Hvide By.

Langs Peter Bangs Vej ligger en række boligkarréer fra 1930’erne, der for det meste lukker sig omkring en indre gård, mens de, der vender ud til Kjøbenhavns Boldklubs baner og Frederiksberg Hallerne, er åbne i et zigzagforløb, der orienterer sig mod solen.

I villakvarteret syd for Peter Bangs Vej ligger der på begge sider af Goldschmidtsvej 20 rummelige rækkehuse i to etager, opført 1930 af Arthur Wittmaack og Vilhelm Hvalsøe. De samme arkitekter havde to år forinden opført en lignende rækkehusbebyggelse på C.N. Petersens Vej og N. Jespersens Vej.

Området mellem højbanen og Dalgas Boulevard er opdelt i et villakvarter mod nord og et område med boligkarréer i syd, adskilt af den grønne Borgmester Godskesens Plads. De høje boligejendomme i røde sten er alle opført som lukkede karréer med undtagelse af de to sydligste, der er vinkelformede og effektfuldt indrammer indkørslen til Dalgas Boulevard fra Roskildevej. De er opført i 1929 af Christian Mandrup-Poulsen.

Langs Roskildevejs nordside og den bagvedliggende Rådmand Steins Allé ligger der en række boligkarréer opført i årene fra 1933 og frem til 1960’ernes begyndelse. Den første er Roskildevej 72‑74/Hoffmeyersvej 59‑69, et trefløjet anlæg projekteret i 1946‑47 af stadsarkitekt H. Carl Andresen. Karakteristiske er de buede, murede vinduesoverliggere. Herefter følger Roskildevej 76‑84 og karréerne bagved langs Hoffmeyersvej, Rådmand Steins Allé og Camilla Nielsens Vej, en åben trefløjet bebyggelse med altaner orienteret efter solen, projekteret 1933‑34 af Henning Jørgensen. Dernæst kommer de tre store, åbne trefløjede karréer Uppsalahus, Bærumhus og Tavastehus, projekteret af Ole Hagen og opført i etaper i årene 1952‑57. Til sidst kommer Havnefjord fra 1962, også af Ole Hagen.

En ny beboelsesform blev introduceret på Frederiksberg i 1950’erne, da det tidligere kolonihaveareal ved Borgmester Fischers Vej blev erstattet af fem 16 etager høje punkthuse. Sammen med Bellahøjhusene i Brønshøj var de tidens højeste etagebyggerier i Danmark. Havearkitekten Georg Boye udførte det grønne anlæg omkring husene. Siden blev de overhalet i højden, da kvarteret omkring Nordens Plads på den anden side af banen blev anlagt i det følgende tiår. Her blev Domus Vista med tilhørende butikstorv, tegnet af Ole Hagen, opført 1967‑68. På det tidspunkt var den 102 meter høje bygning, som er præget af en noget upersonlig modernisme, Skandinaviens højeste beboelsesejendom.

Videre læsning

Læs mere om Frederiksberg

Læs videre om

Se alle artikler om Bydele og byområder