Kyllingemoderen, Vestermarie

Der har siden 1853 været afholdt dyrskue på arealer tæt ved Christianshøj Trinbrædt. I 1900 åbnede den første jernbaneforbindelse på Bornholm på strækningen mellem Rønne og Nexø, og allerede i 1901 blev denne strækning udvidet med en lille sidelinje fra Aakirkeby til Ekkodalen i Almindingen. Der var fem tog daglig i begge retninger i sommertiden. I 1916 blev denne strækning forlænget over Christianshøj, Østermarie og Østerlars til Gudhjem.

I området fandtes i øvrigt Hotel Jomfrubjerget og Christianshøjpavillonen (1900), hvor de mange skovtursgæster kunne trakteres. Men der var behov for et stort forsamlingshus, og i 1916 udarbejdede arkitekt Ove Petersen i Rønne et forslag til en pavillon, men forgæves. Så i 1929 besluttede Johannes T. Lyngby, der var vært på Hotel Jomfrubjerget og Christianshøjpavillonen, selv at betale for opførelsen af et stort forsamlingshus med plads til ca. 2000 mennesker. Bygningen er 22 m x 30 m og kostede ca. 18.000 kr. Den åbnede Grundlovsdag 1929. Bygningen hed først Almindingspavillonen, men blev hurtigt kaldt Kyllingemoderen. Det var den største forsamlingsbygning på Bornholm. Den blev anvendt til gymnastikopvisninger, missionsmøder, foreningsballer m.m.

Efter de årlige dyrskuer gik det bedre borgerskab på Jomfrubjerget og drak kaffe, mens de mere løsslupne muntrede sig i Kyllingemoderen. Da det ofte gik lystigt til havde politiet en vagtstue i Christianshøjpavillonen, hvor der også var en midlertidig arrest.

Udover dyrskuefester var især Nattergalefesten i pinsen et tilløbsstykke. Efter afslutningen af diverse andre fester rundt om på øen, tog folk til Kyllingmoderen for at feste videre. Der kunne da samles op mod tusinde mennesker på stedet.

I de sidste dage af 2. verdenskrig overtog tyskerne området og brugte Kyllingemoderen til indkvartering af flygtninge fra østfronten. Og ved russernes ankomst i maj 1945 blev Kyllingemoderen anvendt til kostforplejning af menige russiske soldater, mens officerne holdt til på Jomfrubjerget.

I 1969 var der diskotek i Kyllingemoderen. Dansegulvet var da begrænset til et område på 4 x 4 m, dækket med kobberplader. Der var diskjockey og en topløs go-go-danserinde i et bur af reb.

Kyllingemoderen anvendes stadig til fester og større forsamlinger.

Foran indgangen var oprindeligt et lille rundt hus med spir på taget og tre billetluger. Denne lille bygning findes ikke mere.

Bygningen ligger midt i Almindingen, umiddelbart nord for Christianshøj Kro. Bygningen er opført som forsamlingshus og anvendes fortsat hertil.

Bygningen er opført som en tømmerkonstruktion med et højt midterparti omgivet af en lavere inddækket veranda. De lodrette tømmerstokke står synlige i facaderne, og tagkonstruktionens tømmer stikker frem under det tynde bræddetag, som er beklædt med tagpap. Felterne mellem tømmerstokkene er i verandaen mod nord, øst og vest udfyldt med en lav, lodret bræddebeklædning under store, opsprossede vinduer, som går helt om til tagremmen. I det lodrette område mellem det høje midterparti og den lavere veranda sidder en række, lave, brede opsprossede vinduer imellem en vandret bræddebeklædning. Al tømmer, bræddebeklædning og de fleste døre er udvendig malet røde. Dog er verandaens tagrem malet hvid. Alle vinduer er malet hvide. Mod syd øst, tættest på kroens køkken er en enkel, bræddebeklædt dør, som fører ind til et mindre serveringsområde. Øst for denne dør sidder et mindre hvidmalet vindue.

Området mod syd har oprindelig stået åbent som et halvtag, men er på et tidspunkt blevet inddækket og inddraget til et værksted og en skuespillergarderobe. Området er som den øvrige bygning beklædt med rødmalede brædder, og døre og vinduer er malet hvide.

Fra den tilbagetrukne, dobbelte indgangsdør er der adgang til det store indvendige rum, som består af et meget højt midterparti, kun brudt af to søjler og en lidt hævet veranda nord, øst og vest herfor. Verandaen er adskilt fra det centrale område af en række søjler og en lav afskærmning. Mod øst er et mindre inddækket område, hvorfra der er udskænkning og servering. Syd herfor er en nødudgang via en stor dobbeltdør med opsprossede vinduer og med et stort opsprosset vindue over. Længere mod syd er en væg med store vinduer og en dør, som fører ind til skuespillergarderoben.

Alle gulve er bræddegulve, og alle indvendige flader står ubehandlede. Bygningen er uisoleret.

Kyllingemoderen knytter sig til Christianshøj Kro. Samtidig giver Kyllingemoderens høje og enkle tømmerkonstruktion associationer til rummet mellem træstammerne i skoven udenfor.

Kyllingemoderen er et væsentligt bidrag til fortællingen om de udflugter, som den bornholmske befolkning i sommerhalvåret har foretaget til Almindingen, helt tilbage fra slutningen af 1800-tallet og op til vore dage. Bygningens historie knytter sig til de mange rekreative eller kulturhistoriske steder, som ligger inden for en radius af ca. 500 m fra Kyllingemoderen, herunder den stadig eksisterende Christianshøj Kro (1900), Dyrskuepladsen, hvor der nu er travbane, den tidligere jernbaneforbindelse Rønne – Gudhjem, herunder Christianshøj Trinbræt, samt til ruinen af middelalderborgen Lilleborg.

Bygningens arkitektoniske værdier ligger i det store, åbne rum med åben forbindelse mod nord, øst og vest til den omgivende veranda samt i bygningens enkle ydre og indre fremtræden. Den store, enkle tømmerkonstruktion og de ubehandlede overflader harmonerer med bygningens placering midt i Almindingen som et overdækket rum i den ellers åbne skov.

Læs videre om

• Laksegade 5, Rønne
• Svaneke Stubmølle, Hasle
• Svaneke Vandtårn

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen