Letbanen bevæger sig langs Kattegatkysten på en flot septemberdag i 2019.
.
I jagten på bytte har en alm. tangnål kortvarigt forladt sit skjul mellem algerne og bevæget sig ud på sandbunden. Selv om tangnålen kan være vanskelig at få øje på, forekommer fisken talrigt i tang- og ålegræsbælterne langs hele Aarhus Kommunes kyst.
.

Den danske kyst i Janus la Cours dramatiske efterårslys i maleriet Moesgård Strand fra 1890.

.

Aarhus Kommune har en ca. 70 km lang kystlinje, som strækker sig fra Vosnæs i nord til Norsminde i syd. Kysten præges i høj grad af det landskab, som blev skabt under sidste istid, Weichsel. Således veksler klintekyster med fladkyster, og langs stort set hele kyststrækningen findes istidsaflejringer i form af mobile sedimenter. Landhævningen, som er foregået siden Atlantisk tid, ligger her på ca. 2,5 m.

Den nordlige del af kysten ligger på vestsiden af Kalø Vig, som er en inderlavning, der blev dannet under en gletsjer i sidste istid. Fra Egå Strand til Norsminde ligger kysten derimod på vestsiden af Århus Bugt. Tre større åer har deres udløb i bugten: Egå nord for Aarhus, Århus Å i Aarhus Havn og Giberå syd for Aarhus. Egås udløb viser, at sedimenttransporten her går mod nord, mens den ved Giberås udløb går mod syd. Den nedre del af Århus Ås løb er derimod fikseret, da åen løber ud i havneområdet.

Fordi kysten er eksponeret mod øst, og den dominerende vindretning er fra vest, er den ikke særlig bølgepåvirket, og kystudviklingen sker forholdsvis langsomt. Når det stormer fra vest, opstår der endda ofte en negativ vindstuvning, som betyder, at vandspejlet falder. Tidevandet er beskedent, og forskellen mellem flod og ebbe ligger på blot ca. 30‑40 cm. Kun ved storm fra østlige retninger er bølgepåvirkning stor nok til at erodere i kysterne.

Størstedelen af kyststrækningen består af klintekyster med en lille sandstrand foran klinten. Nogle af klinterne blev allerede skabt på Littorinahavets tid for 7.000 år siden. I bugten syd for Vosnæs Pynt og i et lavvandet område syd for Studstrup findes desuden strandvoldssystemer, som er dannet i tiden efter sidste istid. Strandvoldssystemerne er opbygget fra Skæring og videre mod nord. På Skæring Hede kan man genfinde mindst syv strandvolde, der ligger på linje fra sydøst mod nordvest. Også omkring åernes udløb er der flere aflejringer fra tiden efter sidste istid.

Både i bugten syd for Vosnæs Pynt og syd for Studstrup er strandplanet karakteriseret af talrige revler. Kysten ud for Vejlby Fed har en lang strækning med sandstrand og 2‑3 revler, som løber parallelt med kysten. Omkring Moesgård Strand syd for Aarhus findes en lille bugt med en fin sandstrand. Langs resten af den sydlige kyststrækning er kystlinjen mere udjævnet, og næsten hele strækningen består af klintekyster. Den lokale bølgeerosion af klinterne er lille, og det sediment, der eroderes fri, transporteres videre langs kysten.

Mens bølgepåvirkningen af kysterne er lille, er den menneskelige påvirkning af kystområdet til gengæld stor. I Studstrup ligger fx Studstrupværket, som leverer energi til Aarhus. Studstrupværket er bygget ud i vandet og afsnører derfor kysten. På Skæring Hedes strandvolde er der anlagt et sommerhusområde, og fra Skæring til syd for Aarhus er store dele af kyststrækningen bebygget. Her er der opført flere kystbeskyttelsesanlæg som høfder ved Tålfor Strand og en marina ved Egå Strand. Aarhus har endvidere en stor industrihavn, og det nuværende havneareal strækker sig ca. 3 km ud i Århus Bugt. Fra Marselisborg længere mod syd fremstår kysten mere naturlig, og her når Torskov, Storskov og Fløjstrup Skov ofte helt ud til vandet, så skoven flere steder kroner de lave kystklinter. Fra Mariendal Havbakker til Norsminde ligger der endnu et sommerhusområde på stranden foran istidslandskabet.

Udnyttelsen af Århus Bugt

Ris Skov. Den del af kommunens ca. 70 km lange kyst, som strækker sig fra Egå Strand i nord til Norsminde i syd, ligger ud til den ca. 150 km2 store Århus Bugt. Syd for Aarhus præges kysten især af klinter, men ved bl.a. Moesgård Strand og Norsminde er kysten fladere, og her finder man nogle af kommunens mest populære badestrande.

.

Tidligere blev der opfisket og oppumpet store mængder sten, sand og ral til byggeri fra Århus Bugt. I såvel bugten som i de omkringliggende farvande foregik der desuden et konsumfiskeri efter bl.a. torsk og fladfisk, der i midten af 1960’erne var så omfattende, at Århus Fiskerihavn var den sjettestørste af sin slags i landet. Udledning af spildevand fra husholdninger og industri samt udvaskning af næringsstoffer fra landbruget betød, at vandkvaliteten i Århus Bugt gradvis blev ringere og ringere. Sammen med et højt fiskeritryk og opfiskning af sten fra bugtens naturlige stenrev førte det til en dramatisk tilbagegang i bugtens fiskebestande.

Siden sidst i 1970’erne er afstrømningen af kvælstof og fosfor dog reduceret med hhv. ca. 70 og 90 %. Desuden har Aarhus Kommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening genetableret stenrev ved at udlægge mere end 3.500 tons sten på havbunden. Disse tiltag har bl.a. betydet, at de store blåmuslingebanker er vendt tilbage. Derudover kan der nu fanges hummer flere steder i bugten, ligesom fritidsfiskerne melder om flere fisk i nettene. I takt med at fisk og muslinger er vendt tilbage, er også rovdyrene begyndt at vise sig. Eksempelvis ses spættet sæl og marsvin ofte fra strandene, ligesom flokkene af overvintrende, muslingeædende dykænder igen er i fremgang i bugten.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Aarhus Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Kyster