Kysten ved Humlebæk set fra havnen af . Begrænset anvendelse

Kyster i Fredensborg Kommune

I stenalderen strakte en lang fjord sig ind i landet fra Nivå Bugt. På bunden af den for længst forsvundne fjord ligger i dag den lille Nivå.

.

Fredensborg Kommune har en 12 km lang kyst, som strækker sig fra skoven Babylone ved Humlebæk i nord til Mikkelborg i syd. Kommunens kyststrækning kendetegnes især af det fredede strandengsareal i Nivå Bugt, hvor Nivå løber ud i Øresund.

For ca. 7.000 år siden strakte en fjord sig ind til Langstrup Mose. En kombination af landhævning og tilsanding medførte, at fjorden blev tørlagt. I dag danner den rammerne for Nivås løb mellem de to moræneknolde omkring Mikkelborg og Sletten. I takt med landhævningen er det lavtliggende område groet til i strandeng og strandrørsump. Samtidig har den beskyttede og lavvandede Nivå Bugt fungeret som en sandfælde for det sand, som bølgerne transporterer nordpå.

Da det frie stræk er længst mod sydøst, og bølgerne fra denne retning derfor bliver størst, går materialetransporten langs Øresundskysten mod nord. Fra den sydlige kommunegrænse op til Nivå Havn er det vanddækkede strandplan derfor rigt på sand, og midt i Nivå Bugt findes 15‑20 revler, som bliver lavere ind mod kysten. Syd for Nivå Havn er sanddækket tykt og når helt op til havoverfladen, mens det er tyndere på nordsiden, hvilket afspejler den nordgående materialetransport. Da Nivå Bugts strandplan er bredt og fladt, bryder bølgerne langt fra land. På den lange strækning mister bølgerne energi og er derfor små, når de nærmer sig kysten, hvilket har givet mulighed for dannelsen af strandenge. Foruden sand rummer strandplanet også mange sten og blokke. De stammer fra den underliggende moræne og er blevet blotlagt af bølgernes erosion, som har dannet et abrasionsflak.

Ud over tilgroningskysten i de centrale dele af Nivå Bugt er der også smalle sandstrande i den sydligste del af bugten samt på strækningen fra Nivå Havn til Sletten Havn. Her er afstanden mellem morænebakkerne og kysten blevet mindre, og der er etableret enkelte høfder og kystværn. Op mod Sletten Havn giver Gammel Strandvej ikke megen plads til en naturlig kystudvikling. En undtagelse er dog Peder Mads Strand, hvor vejen bøjer en smule væk fra kysten. Etableringen af et kystværn foran Slettenhus har medført, at sandstranden er forsvundet. Til gengæld bremser Sletten Havn materialetransporten mod nord, så der samler sig sand på sydsiden af havnen. Strandplanet nord for havnen har derfor mindre sand end Nivå Bugt i syd.

Mellem Sletten Havn og Humlebæk Havn er kysten en klintekyst med et smalt marint forland. På store dele af strækningen er der etableret kystværn i form af store sten og blokke, og bortset fra på de korte stræk uden kystværn er der stort set ingen strande. Omkring 30‑50 m fra kysten findes dog et smalt bånd af sand, og flere badebroer sørger for, at badende kan nå ud til sandet.

Humlebæk Havn ligger, hvor Humlebæk løber ud i Øresund. Havnen blev etableret 1810‑14 som en kaperhavn i forbindelse med Englandskrigene. Yderhavnen havde til stadighed problemer med tilsanding og tang, hvilket i perioder gjorde besejling vanskelig. Derfor blev havnen udvidet med egentlige moler i midten af 1800-tallet.

Morænebakkerne lige nord for Humlebæk Havn ligger en smule tilbagetrukket. Det har givet plads til dannelsen af et smalt marint forland, som i dag forankres af høfder, og til etableringen af Gammel Strandvej.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Fredensborg Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Kyster

Eksterne links