Med sine fjersnitdelte, purpurgrønne blade og rødlilla, tolæbede blomster er engtroldurten let at kende, når den i maj-juni blomstrer over de våde enge ved Studsdal Vig. Engtroldurten er en halvparasit, for selv om den har grønkorn og laver fotosyntese, hæfter dens rødder sig til andre planter for at tiltuske sig ekstra vand og næringsstoffer. Derudover er planten en gammel lægeplante, og I Jylland har man bl.a. lagt under lagnerne for at fordrive lus og lopper.
.
Visne tagrør lyser op langs Studsdal Vig og danner kontrast til de nøgne marker, der rejser sig på bakkerne i baggrunden. Selv om den lilla vig især er kendt for sine planterige strandegne, er kysten også værd at undersøge, da der ofte skyller keramik og redskaber af flint ind fra de druknede Ertebøllebopladser længere ud i vigen.
.
Ud mod Lillebælt fører træerne på Trelde Næs en usikker tilværelse, for det plastiske ler, som præger jordbunden, kommer jævnligt i skred og vælter de store træer ud over skrænterne. Det får kysten til at ligne et klassisk spil i mikado med et virvar af unge og gamle stammer, der gør den i forvejen vanskeligt tilgængelige kyst nærmest umulig at forcere. Treldeskovenes landskabelige skønhed samt store biologiske og geologiske værdier betød, at de var et af de blot 15 natursteder, som Miljøministeriet i 2018 udvalgte til Danmarks Naturkanon.
.

Fredericia Kommune har en 47 km lang kystlinje ud mod hhv. Vejle Fjord, Lillebælt og Kolding Fjord. Kysten er varieret og spænder fra sandede badestrande i nord, over klintkyster på Trelde Næs til tilgroningskyster i Studsdal Vig og Gudsø Vig i syd. Herimellem ligger de smalleste dele af Lillebælt, hvor det frie stræk er begrænset, og bølgernes energi er lav, men hvor gradienter i vandspejlet mellem Kattegat og Østersøen fører til kraftig strøm. Endvidere sker der ofte stuvning af vand i Lillebælt, hvilket kan give vandstandsstigninger på 1,5‑2,0 m og oversvømmelser af lavtliggende områder.

Ved Spang Ås udløb på grænsen til Vejle Kommune i nordøst præges landskabet af strandenge, moser og ferske enge med søer og dræningskanaler. Det viser en bugtlukning, hvor materialetransport fra øst i forening med biologisk vækst gradvis har afsnøret Rands Fjord ved opbygning af marint forland. I dette område har der siden stenalderen været balance mellem hav- og landbevægelserne, og opbygningen af det marine forland har derfor ikke været hjulpet på vej af en relativ landhævning. Ved Bøgeskov Strand anes de lave strandvoldssystemer stadig i landskabet. Der er bygget diger for at beskytte sommerhusene mod stormfloder fra både Vejle Fjord, engene og fra Spang Å, som vandet ikke kan løbe fra, når der er høj vandstand i fjorden. Foran digerne og ud mod fjorden findes strandenge, overdrev og sandstrand.

Den nordvendte kyst mellem Bøgeskov Strand og Trelde Næs er en klintkyst, som varierer fra et par meter i højden til hele 29 m ved Trelde Klint. Derudover rummer strækningen lave partier af marint forland. Flere af dem er udbygget ved aflejring af eroderet materiale fra næsset og Trelde Klint, og her er sandstranden bred. Vest for den nu tilsandede Kulvig Jollehavn er stranden sandet, og der er etableret godt 20 stenhøfder, som skal modvirke erosionen hen forbi Trelde Klint. For at beskytte de kystnære ejendomme er der etableret skråningsbeskyttelser af sten samt rækker af høfder ud for kysten mellem Bøgeskov Strand og Trelde Klint. Over tid ses der en forskydning af kystlinjen og strandbredden mod vest, og der findes en del veludviklede sandrevler.

Den undersøiske fortsættelse af Trelde Næs mod nordøst i Kasser Odde Flak viser, at kysten tidligere lå længere ude, og at den stadig rykker sig tilbage med erosionsrater på ca. 1 m om året. Yderst på næsset er klinten ca. 4 m høj, og stranden er smal og stenet. Klintens højde stiger dog hurtigt til over 10 m på næssets sydside og længere mod sydvest til over 30 m.

Denne ca. 7 km lange sydøstvendte kyststrækning langs Treldeskovene og videre ned til Fredericia i syd består af skredkyster med livlige skredformationer i klinternes plastiske Lillebælt Ler. Mellem skreddene ligger små lommer med sandstrand. Ud over skreddene i leret samt erosionen fra bølger og strøm sker der også erosion, når overfladevand og grundvand strømmer på klinternes overflade. På denne forholdsvis korte kyststrækning er det derfor muligt at iagttage de fleste erosionsmekanismer.

Fra Hyby Lund viger klinten, og ud til kysten dukker en fin sandstrand op. Også kystlinjen er vigende her, hvilket skyldes en sydgående sandtransport, som dog bremses af etablerede stenhøfder. I 2017 blev der foretaget sandfodring ved Østerstrand, som er Fredericia Kommunes mest populære badestrand. Siden har bølger og strøm dog omfordelt sandet, så stranden i dag stort set ser ud som i tiden før fodringen. Foran Kastellet mellem Østerstrand og Fredericia Havn er der en smal sandstrand med høfder, en større stensætning ved ro- og kajakklubberne og skråningsbeskyttelse af havnearealerne ved Skanseodde. Erhvervshavnens kajområder breder sig mod syd til Fredericia Lystbådehavn, og ved udløbet af Erritsø Bæk syd for lystbådehavnen er der et ledeværk i sten.

Kysten mellem Fredericia og Snoghøj er en bykyst, hvor der ligger ejendomme ud til Lillebælt. Strandene er enten smalle med sand, grus og skaller eller mangler helt. Hist og her optræder også en smule rørskov. Foran ejendommene er der etableret forskellige former for kystbeskyttelse, ligesom der er anlagt en række mindre høfder ned mod den nye Lillebæltsbro. Den smalle strand med det stejle kystprofil afspejler energiforholdene med begrænset bølgeaktivitet, men med kraftige strømforhold og stor variation i vandstanden.

Tilsvarende fysiske forhold ses på den knap så bebyggede kyststrækning mellem Snoghøj og Skærbæk, hvor der ud over enkeltanlæg er etableret høfder ved Baunevej, Røjborgvej og Hagenør. Vest for Skærbæk ligger Gudsø Vig og Studsdal Vig med strandenge og tilgroningskyster.

Yderst i Gudsø Vig ligger de to små øer Kidholme, der næsten er vokset sammen af et drag. Den største af holmene har en stejl, op til 10 m høj klint mod syd og øst. Mod nordvest findes et marint forland med en strandsø, der er opstået ved oddedannelse fra begge sider af holmen.

På den mindste af øerne findes en skarvkoloni, som har sat sit umiskendelige præg på landskabet med nøgne træer farvet næsten helt hvide af fuglenes ekskrementer.

Kystklinterne ved Hagenør og Sønderskov

Langs Fredericia Kommunes sydlige kyst findes to klinter med profiler, som viser kystaflejringer fra Tidlig Miocæn med talrige spor efter gravende dyr og sedimentstrukturer som bølge- og strømribber.

Ved Hagenør ud for Børup Skov ligger klinten, hvor Hagenørprofilet er blottet. Her ses laguneaflejringer i form af sort, organiskholdigt ler, som overlejres af vekslende lag af ler og sand. En smule forvirrende ligger selve Børup Klint med Børupprofilet ved Sønderskov.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Fredericia Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Kyster