Frederikssund er en udpræget fjordkommune, som omfatter østkysten af Roskilde Fjord mellem Havelse Mølle og Jyllinge samt størstedelen af Hornsherred fra Kulhuse til syd for Skibby. Det giver en samlet kystlinje på ca. 141 km. Da kysterne udsættes for forskellige grader af bølgeeksponering, er de ret varierede og rummer både stejle klintekyster, stenede eller sandede strande og lave strandenge.
Langs Roskilde Fjord er det frie stræk kort, og bølgeenergien er derfor lav. Kystlandskabet præges af hævede kystklinter, som især er dannet ved Littorinahavets erosion af istidslandskabet, da havniveauet for ca. 7.000 år siden stod ca. 4 m højere end i dag. Derimod er den aktive klinterosion i dag begrænset til få steder langs kysten. Foran de hævede klinter ligger vidtstrakte abrasionsflak, som er plane, bølgeeroderede platforme. Flakkene hælder kun svagt ud til en vanddybde på ca. 2 m, hvorefter dybden hurtigt øges til 4‑5 m. De indre dele af flakkene består af hævet havbund fra Littorinahavet og dækkes flere steder af brede, veludviklede strandenge, som det bl.a. ses langs Jægerspris Nordskov samt på Øksneholm og Eskilsø. Dette tilgroningsforland kan blive oversvømmet, når nordvestenstorme hæver vandstanden i fjordene. Hvor bølgeaktiviteten er lille, er grænsen mellem strandengene og strandplanet diffus, og der mangler en egentlig strandbred med sand. Ved lidt højere bølgeaktivitet fremstår grænsen som en 10‑50 cm høj forlandskant, dog stadig uden strandbred, mens der på steder med høj bølgeaktivitet, som ved Havelse Mølle, opstår svagt udviklede strandbredder med lave strandvolde. Ude i fjorden har rester fra erosionen af istidslandskabet dannet udbredte abrasionsflak og holme som Kølholm og Eskilsø.
Langs kysterne ligger store sten og blokke spredt på overfladen af abrasionsflakkene. Stenene er udvasket af istidsaflejringerne, og observationer under isvinteren 1985‑86 viser, at fjordis og isskruninger har været i stand til at skubbe til selv store blokke, så de ofte udviser en tydelig orientering. Et andet fænomen, som kan iagttages langs Roskilde Fjord, er resterne af østersbanker fra Littorinahavets tid. I dag er østers ikke i stand til at overleve i fjordene, og bankerne vidner derfor om, at havet dengang var mere iltrigt og saltholdigt.
Langs vestsiden af Hornsherred er kysten ud mod Isefjord mere bølgeeksponeret. De frie stræk mod vest er op til 20 km lange, og ved kuling eller storm fra vestnordvest kan bølgerne blive mere end 1 m høje. Kystlandskabet veksler mellem fremskudte morænepartier ved Kulhuse, Seksgårde og Kyndby Huse og marint forland ved bl.a. stranden ud for Nyhuse, Over Dråby Strand og Dalby Huse Strand. Foran morænepartierne er det flade, vanddækkede strandplan typisk udformet som abrasionsflak med sporadiske sten og blokke, der er eroderet ud af moræneklinterne. Sandet, som eroderes ud af klinterne, transporteres og aflejres i læområderne mellem morænepartierne, hvor det har dannet et marint forland med strandvoldssletter.
Nord for Rendebæk findes et hævet krumoddesystem, som antyder, at materialetransporten går fra sydvest. Op mod de nu hævede morænepartier i bugterne ved Dalby Huse Strand og Over Dråby Strand ligger forholdsvis markante strandvolde. Foran dem findes systemer af lavere strandvolde, som markerer havets gradvise tilbagetrækning. Strandplanet foran strandvoldssletterne præges af guirlandeformede revlesystemer med stedvis op til 10 revler.
Af satellitbilleder fremgår det, at strandvoldssletterne mellem morænepartierne flere steder stadig rykker frem med en hastighed på ca. 0,5 m om året. Fremrykningen sker, i takt med at vegetationen gradvis koloniserer den inderste revle. På denne måde omdannes vegetationsløse sandrevler først til små, korte barriereøer og siden, når området bliver endeligt tørlagt, til strandvolde. Egentlige strandbredder med bart sand og klitter forekommer ikke overalt, fordi de brede revlesystemer bryder bølgerne, så de taber energi, længe før de når kysten. Ved Nyhuse er bugten ikke så dyb som ved Over Dråby Strand, og revlesystemet er derfor væsentlig smallere. Bølgepåvirkningen af kysten er således tilsvarende høj, og der er derfor opstået op til 20 m brede sandstrande.
