Gribskov Kommunes kyst er ca. 34 km lang og strækker sig fra Stængehus i Asserbo Plantage til Villingebæk mellem Dronningmølle og Hornbæk. I vest ligger kysten ud til Kattegat og i øst til Øresund. Den har et konvekst forløb, hvor toppunktet ligger omkring Gilleleje. Kysten består af moræneklinter, som veksler med svagt definerede bugter med marine aflejringer. En undtagelse er strækningen mellem Liseleje og Tisvildeleje, som består af gamle marine aflejringer, der blev afsat i et forholdsvis bredt sund, som strakte sig mellem Kattegat og Arresø. I forbindelse med den igangværende landhævning blev der dannet krumoddesystemer, som efterhånden afsnørede Arresø fra havet. Sandet, som krumoddesystemerne var opbygget af, bidrog i høj grad til den sandflugt, der satte ind i 1500-tallet. Flyvesand dækker i dag det tidligere sund og det kuperede istidslandskab øst for fjorden.
Kysten påvirkes til en vis grad af tidevandet, som i Gilleleje Havn når en højde på ca. 50 cm. Derudover kan storme fra nordvestlige retninger hæve middelvandstanden til ca. 2 m over normalen. Da der mod nord og nordvest er et frit stræk på ca. 160 km til nærmeste kyst, kommer de største bølger fra disse retninger. Under en nordenstorm i 1988 nåede brændingsbølgerne, som ramte kysten, således en højde på ca. 3,5 m. Da kysten ligger i læ af Kullen i Sverige, er bølgerne fra nordøstlige retninger derimod små. Kombineret med den større hyppighed af vestlige og nordvestlige vinde medfører det, at materialetransporten følger kysten fra Stængehus mod nordøst til Gilleleje og derfra mod sydøst til Villingebæk. Ved Stængehus ligger materialetransporten på ca. 35.000 m3 om året, men stiger til ca. 50.000 m3om året mellem Tinkerup og Gilleleje. Det betyder, at kystlinjen hvert år eroderes med en gennemsnitlig rate på 0‑0,5 m. Under voldsomme storme kan erosionen endda være endnu højere. Således rykkede klinterne ved Heatherhill og Holløselund hhv. 5‑8 m og ca. 4,5 m tilbage under stormen Bodil i december 2013. Da havnemolerne ved Gilleleje bremser materialetransporten, falder den hurtigt ved havnen, men tager igen fart fra Gilleleje mod Dronningmølle. Materialetransporten består af det sand og grus, der frigøres ved erosion af klinterne. For at dæmpe erosionen og beskytte den tætte sommerhusbebyggelse, der strækker sig fra Tisvildeleje og østpå, er der etableret kystbeskyttelse i form af talrige bølgebrydere, høfder og skråningsbeskyttelser.
Mellem Stængehus og Tisvildeleje er stranden forholdsvis bred og består af både sand og ral. Strandplanet indeholder 2‑3 revler, der ofte har en guirlandeform. Bølgebryderen i Tisvildeleje har bremset materialetransporten langs kysten, så der er opstået en bred sandstrand vest for konstruktionen, mens der foregår læsideerosion mod øst. Herfra og østpå til Gilleleje er kysten primært en klintekyst under erosion, og strandplanet udgøres af et sandfattigt abrasionsflak med en enkelt revle. På de strækninger, hvor bebyggelsen ligger tæt på kystklinten, er der etableret kystbeskyttelse med bølgebrydere og skræntfodssikringer, mens strandene er smalle og ofte stenede som ved Vejby Strand, Gilbjerg Ferieby og øst for Gilbjerg Hoved. Strandvejen i Rågeleje er beskyttet af en betonmur. Den hæmmer dannelsen af en beskyttende strandbred og kollapsede delvis under stormen Bodil. Hvor bebyggelsen ligger længere fra kysten, har klinterne fået lov at erodere. Det gør strandene bredere, typisk 20‑30 m, hvilket bl.a. kan ses ved Heatherhill. Her præges stranden af rullestensstrandvolde. Øst for Rågeleje er kystklinten trukket tilbage, hvilket har givet plads til et marint forland med en sandstrand og lave klitter.
Vest for Gilleleje Havn har aflejringerne skabt en bred ral- og sandstrand, og nærmest havnen indvindes ral og grus. En del af det sand, der transporteres langs kysten, aflejres vest for havnen og i sejlrenden. Stranden øst for Gilleleje Havn er siden 2009 reetableret ved sandfodring, som dels er foregået på stranden, dels på 4 m’s vanddybde. Før sandfodringen blev denne strækning ikke tilført meget sand, og stykket ned mod Dronningmølle var udsat for erosion. Stranden hen mod Nakkehoved og ved Munkerup er derfor kun 10‑25 m bred og består af ral og rullestensstrandvolde. Øst for Gilleleje findes kun lidt kystbeskyttelse, men ved Nakkehoved Fyr er der dog etableret bølgebrydere, og omkring Munkerupgård og Munkerup beskytter et høfdefelt kysten.
Fra Esrum Å og østpå mod Dronningmølle afløses ralstranden gradvis af en bred sandstrand, som afskærmer den tidligere lergrav på nordsiden af Strandvejen. Kystlinjen er stabil, og mod Villingebæk er der opstået klitter. Ved Villingebæk Hage skifter kysten retning, og moræneklinterne ligger igen umiddelbart bag den smalle strandbred.
